EM-semifinale-optakt: Danmark – Østrig

Torsdagens EM-semifinale mellem Danmark og Østrig er på mange måder et meget fint billede på EM-turneringen, sådan som den er forløbet indtil videre.

To hold, der begge til trods for, at de har mødt særdeles kompetent modstand såvel i gruppespillet som i kvartfinalen, har vist sig uhyre svære at score mod i åbent spil, hvor der mod begge hold blot er gået et enkelt mål ind i løbet af de hidtil fire spillede kampe.

Nedenfor er en gennemgang af de ting, jeg umiddelbart tænker er i spil omkring de to hold forud for semifinalen torsdag aften.

Østrig:
I Østrig er euforien omkring landsholdet tæt på at nå samme højder, som tilfældet er i Danmark.

For første gang nogensinde har man ryddet sendefladen på nationalt TV for at vise EM-kampene, og opmærksomheden omkring holdet er naturligvis steget i takt med de flotte resultater i gruppespillet, som man vandt foran de franske favoritter efter at have spillet 1-1 i den indbyrdes kamp.

Herudover slog man Schweiz 1-0 i en tæt åbningskamp, mens Island blev slået ganske sikkert med 3-0 i den sidste gruppespilskamp.

Landstræner Dominik Thalhammer har siddet på posten siden februar 2011 sideløbende med en rolle som cheftræner for det østrigske U17-kvindelandshold, som han overtog få måneder forinden.

Flere af spillerne fra dette hold er i dag etablerede på A-landsholdet, og man har dermed hen over flere år haft mulighed for stille og roligt at bygge holdet op samt at få spillestil, relationer og de indbyrdes aftaler ind under huden.

Der er ingen tvivl om, at en stor del af forklaringen på holdets velfungerende defensiv skal findes lige netop her.

Rent taktisk er man særdeles dynamiske og veksler således mellem at spille med tre og med fire spillere nede bagi – noget som også danskerne praktiserer.

Mod Danmark er der god grund til at antage, at man i det opbyggende spil forsøger sig med tre spillere i de bageste rækker med tanke på, at danskerne stiller med to spillere i front i skikkelse af Harder og Nadim.

Et godt bud er, at man så lader Verena Aschauer på venstre back gå op som venstre wingback i det opbyggende spil.

Normalt ville det skubbe Lisa Makas på venstrekanten op ved siden af Nina Burger i front, men Makas blev som bekendt skadet efter 39 minutters spil af kvartfinalen mod Spanien og er ikke til rådighed til opgøret mod Danmark.

Hun vil med stor sikkerhed bliver erstattet af Nadine Prohaska, der er mere udpræget kantspiller, end tilfældet er med Makas. Øvrige nøglespillere finder man i Sarah Puntigam, der er balancespilleren på den defensive midtbane samt i keeper Manuela Zinsberger, der specielt i kampen mod franskmændene viste absolut verdensklasse med redninger på vigtige tidspunkter.

Holdet har det fint med at overlade initiativet til modstanderne og forsvare dybt omkring eget felt – noget man, som statistikkerne indikerer, lykkes meget fint med.

Således tillod man i kampene mod såvel Frankrig som Spanien blot otte skud indenfor målrammen til trods for franskmændenes klare overvægt i boldbesiddelse (65%-35% mod Frankrig og 61%-38% mod Spanien). Man lever således meget fint på omstillinger, hvor man kommer med stor fart og med mange spillere – noget som danskerne skal have respekt for torsdag aften.

Danmark:
Hvis der er en ting, man må lade landstræner Nils Nielsen, så er det, at han i løbet af EM-slutrunden ikke har været bange for at tænke alternativt, når han skulle finde de 11 spillere og den konstellation, der skulle udgøre startopstillingen i den aktuelle kamp.

Hele fire forskellige konstellationer har været prøvet indtil videre, og undertegnede vover det ene øje og postulerer, at noget helt femte sagtens kunne komme i spil i forbindelse med kampen torsdag aften.

Det er således vigtigt at holde sig for øje, at modstanderen er en helt anderledes størrelse, end tilfældet var med tyskerne i den seneste kamp.

Her var det særligt væsentligt at få skubbet op centralt i banen, så man kunne forstyrre det tyske opspil relativt højt oppe – en opgave, som blev Maja Kildemoes til del, og som hun sammen med Line S. Jensen løste meget fint, så længe kræfterne rakte.

Østrig er dog – som også ovenfor indikeret – en ganske anderledes størrelse.

Denne gang vil det i højere grad komme til at dreje sig om at være komfortable på bolden og tålmodigt at åbne østrigernes kompakte defensiv – vel at mærke uden at løbe ind i omstillings-kniven.

Man kunne forestille sig, at enten Nanna Christiansen eller Sanne Troelsgaard ville gøre Line S. Jensen selskab centralt i banen.

Nanna Christiansen blev prøvet på pladsen i opvarmingskampen mod netop Østrig inden EM, hvor Troelsgaard spillede på top ved siden af Nadia Nadim. Min fornemmelse er, at Nielsen denne gang prioriterer Troelsgaards offensive power og dynamik centralt ved siden af Line S. Jensen, hvilket skubber Harder op ved siden af Nadim.

Samtidig vil føromtalte Aschauer i venstresiden efterlade noget rum bag sig, når hun skal deltage offensivt som wingback, hvilket bør være guf for eksempelvis Frederikke Thøgersen, der med sin fart vil kunne gøre særdeles ondt på modstanderne i de faser, hvor østrigerne kan fanges ude af balance.

Også i bagkæden bør der være overvejelser.

Det skal være min påstand, at rummene omkring Line Røddik i danskernes venstre forsvarsside blev ganske store i dele af kampen mod tyskerne, og spørgsmålet er, om landstræner Nils Nielsen kunne være fristet af at forsøge sig med Cecilie Sandvej fra start ved siden af ’stopper-opfindelsen’ Stine Larsen, der på yderst kompetent vis har udfyldt rollen som makker til Simone Boye i det danske midterforsvar.

Dette eksperiment er udtryk for fantastisk forberedelse, og den slags er der absolut ingen grund til ikke at drage optimalt udbytte af. Der bør ikke være tvivl om hverken Theresa Nielsen på højre back eller Katrine Veje på venstre kant. Sidstnævnte har vist en fin evne til at søge de rigtige rum og burde have scoret i hvert fald en enkelt hvis ikke endda to gange mod tyskerne – udover det fine mål hun lavede mod Norge.

Såfremt landstræneren holder fast i Røddik samt lader Thøgersen udfordre med sin fart på kanten og vælger Troelsgaard fremfor Nanna Christiansen på midten, ender vi altså i samme startopstilling og dermed i udgangspunktet et formationsskifte til 4-4-2, som kunne se sådan ud:

Danmark (4-4-2):
Stina Lykke - Theresa Nielsen, Simone Boye, Stine Larsen, Line Røddik - Frederikke Thøgersen, Line S. Jensen, Sanne Troelsgaard, Katrine Veje - Pernille Harder, Nadia Nadim.