• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
EM Allan Drost

Stemningsrapport fra Holland: Interessen for kvindefodbold eksploderer

Interessen i Holland er massiv, men ligesom i Danmark er der også kritiske ryster, som mener at interessen vil falde igen efter slutrunden er overstået.

Af Allan Drost

Der venter med stor sikkerhed Danmark et kolossalt pres i EM-finalen på søndag. De hollandske værter kan imidlertid heller ikke sige sig fri for at være under et vist forventningspres fra en fodboldgal nation som ganske enkelt kræver et sæt guldmedaljer som belønning for den betingelsesløse støtte der er strømmet holdet i møde og som blot er vokset og vokset i løbet af turneringen

De hollandske ’Løvinder’ som de populært kaldes har således været genstand for en stigende opmærksomhed de seneste dage – senest ved fredagens restitutionstræning på træningsanlægget ’De Lutte’ – et hypermoderne anlæg der benyttes af såvel det hollandske fodboldforbund som af diverse europæiske klubhold i forbindelse med træningslejre etc.

Hele 1500 mennesker overværede træningen igår, hvoraf langt størstedelen var klædt i de karakteristiske orange farver – et tal der syntes at komme bag på arrangørerne og publikum tæller alt fra de helst små til det ældre segment, kvinder og mænd, unge som gamle, hele familier hvor en enkelt havde taget turen fra Groningen i den nordlige del af landet til det flotte anlæg lige nord for Enschede hvor hollænderne har slået lejr for at se Løvinderne træne og få et par autografer.

Også på TV kan interessen mærkes – således fulgte gennemsnitligt 3.3 mio. mennesker med da Holland torsdag aften ekspederede England ud af turneringen – og tallet nåede i slutminutterne af samme kamp op over 4 mio. Man samler uden problemer tæt på 30.000 på stadion i Enschede her til de afgørende kampe, hvor samtlige fem så langt har været udsolgt. Der er dagligt adskillige sider i de nationale trykte medier, der dækker spillernes gøren og laden ligesom kampe, modstandere og alt andet med relevans debatteres og diskuteres ivrigt i debatprogrammer på TV.

En sådan interesse lægger naturligvis et vist pres på spillerne – noget som den stærke angriber Vivianne Mediema også bemærker:

- Det er jo næsten ikke til at tro det med den store interesse vi har set igennem hele turneringen. Men det gør os blot ekstra opsatte på at ’betale tilbage’ til de hollandske fans der har været fantastiske igennem hele turneringen!” siger angrebsstjernen der i sine yngre dage havde Robin van Persie hængende over sengen på værelset – nu er det hendes eget billede, der pryder væggene på diverse børneværelser rundt omkring. Noget som hun efter eget udsagn ’har skullet vænne sig til’!

Virakken er således imponerende, men under overfladen lurer de samme bekymringer, som også udgør en del af det danske mediebillede. Den evige diskussion mellem tilhængerne af herre- og kvindefodbold hersker også her, og kritiske ryster gør sig til talsmænd for, at det om et par uger vil være ’business as usual’ uanset resultatet af kampen på søndag. Der forestår altså også i Holland et vigtigt stykke arbejde efter slutrunden fra alle interessenter omkring kvindefodbolden til at følge op på de øjeblikkelige succes og sikre at denne bruges til at bygge den platform der skal medvirke til at skabe en varig og mærkbar ændring for forhold og rammer omkring kvindekampe på top-niveau – uanset hvor i Europa man måtte befinde sig!

Superliga

Mere Superliga

Fokus