Fodbold er fodbold og politik er politik

Intiativet HoGeSa så dagens lys i 2014. Her blev der delt islamofobiske holdninger, primært over Facebook og på deres hjemmeside, hvor netværket hurtigt nåede op på 40.000. Kort efter grundlæggelsen blev et netværksmøde i Dortmund arrangeret, hvor omkring 300 hooligans deltog. 

 

Med HoGeSa har den tyske fodboldvold udvidet sin ”kampzone”. Ud over det mere traditionelle terræn så som stadion og de aftalte kampe i eksempelvis skovene, er hooligans nu også samlet til politiske demonstrationer.  

I kølvandet på demonstrationen i Köln, hvor HoGeSa for alvor viste sig frem, udtalte den tyske Bundesjustitsminister, Heiko Maaß, sig offentligt i et talkshow, hvor han mente, at hooligans ”ikke er politiske. De er asociale. De mødes og sloges og drikker en hel del. Det har intet med politisk meningsdannelse at gøre”.  

 

 

Langt fra alle hooligan- og ultrágrupper på de tyske fodboldtribuner deler dog HoGeSas holdninger. Blandt andet i Hannover, hvor HoGeSa også tidligere har arrangeret demonstration, tager flere hooligans og ultras i fællesskab afstand fra holdningerne. Forbindelserne mellem hooliganisme og den yderste højrefløj har dog traditionelt set fulgtes ad siden 1970’ernes England, hvor hooligans ofte var medlemmer af ”British National Party” eller ”National Front”.

 

Især i de seneste år har den traditionelle fankultur som hooligans har stået for mødt modstand på de tyske tribuner. Her er der i byer som Aachen, Duisburg og Dortmund blomstret venstreradikale grupper op som henter inspiration i Latinamerika. 

Fodboldfans skal ikke ses som passive tilskuere, men derimod som kreative og politiske aktører, argumenterer Michael Gabriel, leder af Frankfurts ”Koordinationsstelle Fanprojekte”, for. Han udtaler, at fodboldstadions er ”de største ungdomshuse i landet”, hvor der altid vil være politiske undertoner og tribunerne skal, ifølge Gabriel, også ses som et politisk handlerum. Her skal kritiske fans kunne diskutere alt lige fra klubbens egen politik, til politikken om stadionforbud samt den stigende kommercialiseringen af fodbolden.

 

Et højdepunkt i den tyske fankultur blev set i 2014, da Bayern München gruppen ”Schickeria” blev tildelt Julius-Hirsch prisen af DFB. Denne pris går til personer eller organisationer der ”bruger deres sociale position for at skabe frihed, tolerance og medmenneskelighed”. Gruppen blev tildelt prisen ved at hylde klubbens tidligere – og længstsiddende – præsident, Kurt Landauer, samt klubbens jødiske traditioner, gennem blandt andet tifoer samt selv-organiserede fodboldturneringer for byens unge. Med denne pris blev den ellers tidligere frygtede ultrá-gruppe indlemmet i den officielle tyske fodboldkultur. 

 

På den anden side anses hooligans, og grupper som HoGeSa, som det modsatte af politisk korrekthed i tysk fodbold. Her ses en overvejende ”anti-politik”, hvor den hegemoniske diskurs så at sige benægtens: „No One Likes Us, We Don‘t Care“ har det lydt siden 1970’ernes Millwall hooligans. Et lignende motto blev set på HoGeSas forum, hvor der flere gange er blevet skrevet: ”Wenn.Sie.Dich.Hassen.Dann.Hast.Du.Was.Erreicht.”.

 

 

Da hooliganismen kom til Tyskland i 1980’erne havde den allerede dengang politiske undertoner med sig. Michael Kühnen, som er tidligere medlem af den højreekstremistiske gruppe ”Aktionsfront nationaler Sozialisten” (ANS) udtaler, at man dengang tog på tribunerne for at rekruttere unge fodboldfans og få dem ind i de politiske organisationer. Dette havde stor succes i grupper som ”Borussenfront” og ”Hamburger Löwen”, hvor man ikke kun tog på stadion for at følge sit hold, men også for at give udtryk for fremmedfjendske ideologier, samt altså at finde unge drenge der delte samme holdninger. 

 

Efter længerevarende overvågenhed trak flere hooligans sig tilbage i slutningen af 90erne. Som følge af dette blomstrede tyske ultrá-grupperingerne op, inspireret af de italienske grupper, og disse var overvejende antiracistiske og gjorde dermed op med den mainstream 80’er og 90’er tribunepolitik. Denne antiracistiske tilgang fik dog flere hooligans tilbage på tribunerne igen. 

 

Siden 2005 er der set flere angreb mellem hooligan- og ultrágrupper i byer som Bremen, Aachen og Essen – oftes på grund af politiske uoverensstemmelser. Dette blev blandt andet set i Aachen, hvor ”Aachen Ultras” i 2013 helt trak sig fra stadion efter konstante trusler. Dette betød, at Aachen hooligans fik stor opmærksomhed i højreorienterede kredse, hvor hooliganbandet ”Kategorie C” blandt andet spillede i ”Westwall Aachen” (hooligangruppe i Aachen) t-shirts uden at have et forhold til denne. 

Bandet offentliggjorde kort tid efter en film, hvori de fortalte, at de er glade for udviklingen i Aachen mod ”die Antifa-Schweine” og håbede, at det ville ske på flere tribuner.

 

 

Der har altså været en udvikling på den tyske fanscene mellem hooligan- og ultrágrupperne inden HoGeSa demonstrationen i Köln. I 2012 kunne ”Spiegel Online” fortælle, at der var oprettet et hooligan-netværk med 17 grupper kaldet ”GnuHonnters”. Denne gruppe bestod af omkring 300 hooligans, mens der også var opbakning fra den yderste politiske højrefløj. Netværkets mål var at få de gamle værdier tilbage på stadion, fjerne Antifa og at få ytringsfriheden tilbage. 

 

I Februar 2014 forsøgte omkring 150 hooligans at angribe demonstrationer arrangeret af salafister i Gladbach og Mannheim. Disse angreb blev koordineret af hooligans på Facebook-gruppen ”Weil Deutsche sich’s noch trau’n!”, hvor 300 personer på tværs af klubforhold var medlemmer. 

 

I sidste uge løb den anden store HoGeSa demonstration så af stablen i Köln. Denne mødte dog ikke nær så stor opmærksomhed som demonstrationen sidste år, da der i år kun dukkede omkring en fjerdel op af sidste års antal. Sidste års høje antal, samt det i års relativt høje antal, i forhold til andre mindre demonstrationer skyldes, at bagmændende bag disse er relativt ukendte personer. Arrangørerne bag HoGeSa var således ikke højtstående personer inden for hooligan- eller nynazismebevægelsen. Derimod var det nye folk som fik inviteret folk gennem de sociale medier. Hermed kom der nye folk til demonstrationerne, mens ældre højreorienterede grupper så sit snit til igen at være en del af en stordemonstration mod salafismen.

 

 

Den seneste politiske stillingstagen på de tyske tribuner er senest set i forbindelse med flygtningedebatten, hvor flere klubbers fans har delt deres holdninger til flygtningedebatten på stadion. Desuden har St. Paulis venstreradikale fans i september været med i arrangeringen af en stor moddemonstration ved en højrefløjsdemonstration i Hamburg. 

 

Det er dog ikke kun i fangrupperne at der tages en politisk side. Borussia Dortmund lancerede i 2014 kampagnen ”Borussia Dortmund verbindet. Gemeinsam gegen Rassismus”. Hertil blev der lavet en kampagnefilm mens barer rundt omkring i Dortmund fik tildelt ølbrikker med mottoet ”Kein Bier für Rassissten”. Dortmund er især en af byerne hvor der har været politiske kampe på stadion.

Til Dortmunds kampe har der før hængt bannere med solidaritet for højrepolitiske partier „Solidarität mit dem NWDO“ – Nationaler Widerstand Dortmund med ordlyden ”Solidarität mit NWDO – Nationaler Widerstand Dortmund”. Siden disse bannere kom frem på tribunerne har klubben dog taget afstand fra dette, blandt andet ved at starte de førnævnte intiativer. Desuden har klubben også fratrukket en gruppe sin licens til at være en officiel Borussia Dortmund fanklub. Dermed mistede gruppen en række fordele – blandt andet muligheden for at købe billetter før andre. Fanklubben er herefter nærmest gået i opløsning, mens også gruppens hjemmeside er blevet lukket ned. Denne handling er sket efter at folk fra gruppen ”Borsig Borussen” blev set i samlet flok til en nynazistisk demonstration. 

 

Siden da er der kommet flere bannere op på Sydtribunen i Dortmund, blandt andet med teksten: ”Nazis enttarnen und bekämpfen”. Det er ofte set siden, at der har været interne kampe fansene i mellem, hvor hooligans har angrebet ultrás og omvendt. Dette skete blandt andet i sommers, hvor der til en reserveholdskamp var angreb fansene i mellem.

 

Hvordan udviklingen fremad vil være er uvist, men der er ingen tvivl om, at politikken altid vil være til stede på de tyske tribuner.

Læs flere baggrundsartikler, analyser, portrætter og meget mere om tysk fodbold hod Bulibold