C/N: Boomerang, Olsen
Illustration
Generelle

C/N: Boomerang, Olsen

En kommentar til Morten Olsens kritik af Christian Eriksen. Der egentlig burde være en kritik af ham selv.

Efter nederlaget til Portugal skulle der åbenbart findes en synder. Det er i sig selv lidt pudsigt. Det er jo ikke stor ting, at man taber til et hold som Portugal. Og slet ikke hvis man har landsholdets eget niveau in mente. Javel Portugal er selv i krise, men der løber stadigvæk Cristiano Ronaldo rundt. Endda forholdsvis motiveret. 

Men udpegelsen er synderen kom fra en uventet kant, ligesom selve synderen var overraskende. Vi taler naturligvis om Morten Olsens angreb på Christian Eriksen. Det kunne lige så godt have været Michael Krohn-Dehli, der dog altid har været svingende af natur. Eller Simon Kjær, der stod på flade konvolutter på Cristiano Ronaldos kampafgørende indløb. De har ligesom prøvet det før. 

Det er naturligvis misundelsesværdig for Morten Olsen, at en spiller som Cristiano Ronaldo kan løfte et middelmådigt landshold, og afgøre adskillige kampe. Det kunne man godt ønske sig, at Danmark også havde. Men det har Danmark bare ikke haft siden Brian Laudrup. Altså aldrig under Morten Olsens egne 14 år som landstræner. Men Christian Eriksen er ikke på Cristiano Ronaldos niveau. Og kommer det heller aldrig. Han er heller ikke på Brian Laudrups niveau. Og det er stadigvæk lidt meh, om han nogensinde når det. For trods lørdagens flotte mål, så må man mere nøgternt se, hvilken niveau Christian Eriksen egentlig er på. Også på klubholdet. Faktum er, at Christian Eriksen er en stamspiller på et midterhold i Premier League. Det kan godt være, at potentialet er til mere for både Tottenham og Eriksen, men det er bare ikke bedre på nuværende tidspunkt. 

Burde Christian Eriksen spille bedre på landsholdet ifht. Tottenham-niveau? Svaret er ja. Men ikke betydeligt meget bedre. For det første er Tottenham et bedre hold end det danske landshold. Når man er på hold med bedre spillere, så spiller man også automatisk bedre. For det andet har EBs artikel en vis sandhed - Eriksen ville givetvis været bedre med nogle hurtigere fløje, der skaber mere rum og spilmuligheder for ham. Så ville man måske også kunne få nogle kvalificeret indlæg til Nicklas Bendtner, der virker til at være gift med den bagerste stang. Desuden ser det ud til, at Eriksen har lidt færre defensive opgaver hos Tottenham end på landsholdet. Det betyder naturligvis også en del. Men det rammer det egentlige problem med det danske landshold. Morten Olsens stædighed med at spille i et bestemt system, fremfor at finde et, der rent faktisk passer til de spillere, der er til rådighed. Han er på vej, når han 'overvejer' 4-4-2. Men det har også kun taget 14 år. Og det er synd for Eriksen og vi andre, at Olsen er en slow learner.