C/N: Danmarks fremtid går ikke igennem Højbjerg

Det værste ved de nyligt afviklede landskampe var ikke engang de to sæt briller, som Landsholdet fik formået at hente. Det var de pre-roll reklamer på Youtube med Pierre-Emile Højbjerg på Youtube og andre videotjenester.

For han er på populær, den unge Pierre-Emile. Der er store roser. Fra træneren. Fra medspillere. Fra især pressen, der elsker når han siger noget. Han kunne siger, at himlen er blå og græsset af grønt, og så ville vi alligevel falde på halen af det. Fordi Pierre-Emile græder. Fordi Pierre-Emile-interviews er så FEDE - eller selvfede. Desværre for Pierre Emile, så har han en udtale, der virker anstrengt og monoton for ikke at sige en lille smule dum. Så man skal virkelig have en ting for Pierre-Emile Højbjerg for at blive ægte begejstret - og få lyst til at komme i Parken for at se landsholdet skuffe. 

De to seneste landskampe udstillede i øvrigt væsentlige mangler og svagheder i Højbjergs spil. Han kan relativt nemt stækkes eller stresses med en fysisk markspiller i nærheden af sig. Og så har vi problemet med Pierre-Emile Højbjerg. Hvor skal han egentlig spille henne? Han er for svag til at spille 6'er på et dét klubniveau som folk forventer. Det er jo ikke fordi, at Højbjerg er en lille spiller. Han er 185 cm høj og er solidt bygget. Men han er bare ikke glad for nærkampe eller meget fysiske modstandere. Måske har det noget at gøre med, at Højbjerg ikke altid har været midtbanespiller (Tidligere angriber). Han har ikke en ikke naturlig nastyness over sig, udover at han har fået en vane med at trække gule kort til sig. 

Så er der 8'eren. Formentlig Højbjergs bedste position. Højbjergs største asset er hans berøringer og teknik, men hans overblik og vision lader stadigvæk vente på sig. Han spiller i princippet en box-til-box midtbane, men afleverer meget horisontalt som en 6'er eller William Kvist, hvis man skal være ond. Der er simpelthen for lidt målsøgende spil i Højbjergs spil. Både fra hans egen fod, men også med næstsidste. Hvis man tænker på øjeblikkets bedste 8'er Blaise Matuidi, så er det fuldstændig to modsætninger. Matuidis styrker er Højbjergs svagheder. Ekstrem (let)bevægelighed, målfarlighed og overblik. 

Pierre-Emile Højbjerg startede en del kampe fra bænken for Augsburg i foråret. Det kommer han også til i Schalke, der benytter lidt mere defensiv stærke 6'ere. Johannes Geis og Leon Goretzka står i hvert fald foran ham. Men der skal nok falde lidt af. Schalke 04 er i Europa League, så det bliver en lang efterårssæson. Der er en lille opfattelse af, at Bayer Leverkusen havde været et bedre sted for Højbjerg end Schalke. Og at Bayern ikke ville 'forstærke' Leverkusen nærmere et mesterskab. Men der ligger altså også den sandhed, at det kunne være endnu mere knapt med spilletid. Fordi Lars Bender og Christoph Kramer er om muligt endnu sværere at slå af. 

Men Leverkusen ville naturligvis passe lige ind i fortællingen om Pierre-Emile Højbjerg. Toni Kroos tog jo også turen til Leverkusen. Og Emre Can. Men der er Højbjerg altså på ingen måde endnu. Habil Bundesliga-spiller? Ja. God Bundesliga-spiller? Måske, engang. The Next Big Thing? No F'N way.

Danmarks største stjerne hedder Christian Eriksen, og det kommer han til i mange år endnu. Det er naturligvis flot, at man er et stort talent nede på Säbener Strasse. Det har Allan Nielsen også været. Og han var endda mere målfarlig.