C/N: DBUs moralske slingrekurs
Foto: Polfoto
Generelle

C/N: DBUs moralske slingrekurs

Det nye DBU er meget moralsk. Når det passer dem

Hvis man isolerer sagen med, at DBU sender U18 og U16 landsholdene til Qatar på betalt (af Qatar) træningsophold, så er det ikke en sag. En invitation er jo en invitation, og hvis man kan få udgifterne til et varmt træningsophold om vinteren dækket, så burde der jo ikke være nogle problemer. Men det er der. Og var Qatar-problemet isoleret, fordi det bare er korrupte, undertrykkende Qatar. Så var Kulturminister Marianne Jelveds §20-svar jo egentlig også fint. Endda med en armslængde-vinkel.

"Folketingsmedlem Karin Nødgaard (DF) har den 27. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål, S 626, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: ”Såfremt DBU har ladet værtslande betale for rejse- og opholdsudgifter for DBU's landshold, når disse har været på træningslejre i udlandet, synes ministeren så, at det er i orden?”

Svar: DBU er en privat forening, der er baseret på medlemsdemokrati. Jeg vil derfor ikke blande mig i DBU’s dispositioner omkring træningslejre i udlandet. Når det er sagt, håber jeg, at DBU og øvrige specialforbund reflekterer over, hvilke tilbud fra værtslande, man vælger at tage imod, uanset at disse tilbud ligger ud over officielle kampe/turneringer. " 

Men DBU, eller måske mest DBUs ledelse, har ikke kunnet dy sig i løbet af 2014 at kritisere både FIFA, Sepp Blatter og Qatar efter godtbefindende. Måske billige PR-points. Eksempelvis i november 2014, da man krævede Garcia-rapporten om Qatar offentliggjort. Eller da man under sommerens VM meldte, at Sepp Blatter skulle ud.  Bemærk, at der i artikel også nævnes, at DBU ikke vil pege på en kandidat foreløbig. Her udtalte man:

" - Der er stadig mange ubekendte. Eksempelvis ved vi først til august om Michel Platini stiller op, så jeg synes ikke, det giver meget mening at komme med udmeldinger, før man kender hele kandidatfeltet. Derfor er både jeg og mange af de europæiske kollegaer, som jeg har snakket med, afventende i øjeblikket, siger han. "

Det kan godt synes mærkeligt i dag, selvom at Platini ikke stiller op, men den umiddelbare støtte til Luis Figo, der ikke ligner kandidaten, der tager over fra Blatter. Og i det hele tiden er problematisk, hvis man ønsker en ny europæisk præsident fremfor en arabisk prins. Det ligner dårligt taktisk spil, da det vil splitte de europæiske stemmer, og så er vi igen ude i et valg, der afgøres efter det største valgkampsbudget. 

Det er ikke kønt, når DBU vil lege det moralske forbund. Især når man ikke er det 100%. Så ville et amoralsk, politisk forbund være meget bedre at leve med. Det ville i det mindste være ærlig snak.