C/N: Den gamle dames sang

FC Barcelona-fans har en herlig uge. Først og fremmest har klubben sikret sig endnu et mesterskab, Champions League-finaleplads holdt oppe imod transferembargo og en ny træner i Luis Enrique, der har gjort kritikerne til skamme. Spørgsmålet er naturligvis om det næsten ikke er synd, at hans projekt skal toppe så tidligt? Men nok om det til en anden dag, hvor nyhedsstrømmen er fattigere. Den sidste ting som Barcelonas fans kunne glæde sig over var, at det ikke blev Real Madrid, men Juventus der bliver finalemodstanderen. Juventus' genkomst i Champions League og Europa som et seriøst hold er velkomment, og selv om at holdet har lagt navn til den mindre pæne del af nærværende blog. 

I glæden ved Juventus' finaleplads ligger der også implicit den forventning om, at holdet er til at slå relativt simpelt. For sådan plejer det jo at være, og er en formsag i forhold til Pep Guardiolas Bayern München, der viste klare defensive svagheder ligesom man må forvente, at denne eller næste sæson bliver sidste på absolut topplan for Xabi Alonso, der simpelthen er blevet for langsom i boldomgang. Men Juventus kan vise sig at blive en langt farligere modstander end Bayern eller Paris Saint-Germain. For Juventus er nemlig det eneste hold af disse hold, der lægger størst vægt på defensiven og ikke overlader det til duelspillet i mellem de enkelte spillere. Alle Juventus' forsvarere er langt mere fysisk og teknisk begrænsede end dem Bayern München og Paris kunne stille med, men til gengæld vover de heller ikke det svære. Det er en opskrift man sagtens kan slå og udfordre Barcelona med. Det har Atletico Madrid tidligere vist. 

Men det er også lidt en brydningstid. Massimilliano Allegri skal snart sætte sit eget Juventus fremfor Antonio Contes vision. Der er også flere spillere, hvis karriere lakker imod enden. Gianluigi Buffon har kun Champions League som noget af det eneste, han mangler i trofæskabet, og det ses tydeligt på motivationen. Den efterhånden historiske midtbane med Arturo Vidal, Andrea Pirlo og Paul Pogba nærmer sig også sin opløsning. Vidal og eller Pogba skal med stor sansynlighed videre. Pogba er et meget varmt navn i klubber som PSG og Al-Manchester, hvoraf rygterne dog vil vide, at Pogba ikke skulle være interesseret i at tage til Ligue 1. Et skifte til Al-Manchester vil være en interessant hån imod Manchester Uniteds fans, hvor Pogba også tidligere har slået sine folder, men forlod klubben pga. den Fergusonske stædighed og et spørgsmål om penge, hvor unge Pogba var hjulpet godt på vej af den farverige agent Mino Raiola, En interessant afløser på Juventus-midtbanen kunne være Romas Radja Nainggolan. 

Oppe i front har Juventus netop offentliggjort en handel med Palermo om Paulo Dybala, og det kan kun tolkes som et mindre scoop af Giuseppe Marotta, da Dybala more or less også var på blokken hos flere af de store Premier League-klubber. Umiddelbart skulle man tro, at det kunne være som del af en formiddabel trio sammen med Carlos Tevez og Alvaro Morata, men det kan meget vel vise sig, at det bliver som afløser for enten Carlos Tevez eller Morata. Tevez skulle eftersigende være fristet af det (syd)amerikanske kontinent, og med hans karrierevalg in mente, så skal man aldrig udelukke noget. De ydmygende scoringer som Morata har stået for imod sin gamle klub, har også fået fans til at lægge pres på Florentino Perez om at udløse den tilbagekøbsklausul på Morata. Det kan godt blive meget aktuelt allerede nu, da købssummen er progressiv i forhold til tid samtidig med, at Real Madrid står og kigger ind i deres egen transferembargo. Så holdet har et meget stort transfervindue foran sig, og kan blive hele sommerens epi-center.

Så nyd det Juventus-hold, der går på banen i Berlin. Den Gamle Dame synger igen, men det bliver sidste gang med de her numre.