C/N: EM-preview - Gruppe F

Gruppe F

Gruppe F er også en åben gruppe. Mange vil have tilbøjelighed til at pege på Austurríki som årets store kæledægger. Det er de nu ikke. Altså hvornår har det sidst været fedt med Østrig? Så hellere de Hummer-glade kapitaliske islændinge.

Ungverjaland

Ungverjaland har ikke været med til EM siden 1972. Dengang stod Gabor Kiraly også på mål i en sovjetisk udgave af afrikanerbukserne. Kiraly er efterhånden blevet 40 år, og der venter ham nok en stor karriere som grænsebetjent eller cigaretsmugler, når karrieren engang er overstået. I kulissen lurer Energidrik Leipzigs Peter Gulacsi.

Hvis man ikke er god nok til at spille forsvar for Newcastle, så kan ens fodboldkarriere godt have lange udsigter. Det er tilfældet for Tamas Kadar, der pt venstrebacker den på Lech Poznan sammen med en fed type som Nicki Bille Nielsen. Altså Lykke Mays ex-kæreste.

Den anden back sidder Attlia Fiola rimelig godt på. Reserven Barnebas Bese kommer næppe til at true nogen på den position medmindre Fiola får karantæne. Midterforsvaret består af den stive Adam Lang og Richard Guzmics, der har taget over fra tabermakkerparret Vilmos Vanczak og Roland Juhasz. Samlet er det ikke noget, der får nogen til at ryste, og hvis vi var fra Ungverjaland, så ville drømme os lidt over 100 år tilbage i tiden.

En af Premier Leagues mest undervurderede spillere gennem tiden Zoltan Gera har også mødt the Lord of Light også spiller stadigvæk for Ungverjaland. Geras rutine bliver vigtig når, der skal tegnes og forklares for den unge Adam Nagy (Hedder alle fra Ungverjaland ikke det?), der spås en stor fremtid.

Balazs Dzsudzsaks karriere er gået lidt i stå, efter han kom til at vælge pengene i Rusland. Dzsudzsak er efterhånden blevet 29 år, og prædikatet stortalent til nulkvittering er nærliggende. Men det er naturligvis godt nok til Ungarn (eller Danmark) og han starter på venstre kant. Et andet ungt håb Laszlo Kleinheisler starter lidt længere fremme i forhold til Gera og Nagy, og det kan blive Ungarns mest spændende aktiv. Den tidligere Liverpool-spiller turned ufarlig journey man Krisztian Nemeth spiller en omgang inside forward på højre kant.

Der var engang, hvor Adam Szalai var farlig. Det er han ikke mere. I denne sæson har han lavet 0 mål i 12 kampe for nedrykkende Hannover 96. Det er sådan en præstation, hvor man kommer til at tænke på Nikolaj Agger. Hvis Bernd Storck bliver træt af Szalai, så vil den neutraliserede jugoslav Nemanja Nikolic og Tamas Priskin være fristende alternativer.  

Austurríki

Altså hvorfor skulle Østrig være fede? Har de genoplivet Toni Polster og Andreas Herzog? Jo, de er måske bedre end 00’erne, hvor landet var Europas fodboldmæssige røvhul. Men så sexy er de heller ikke. Der er ingen substans. Kun form. Som at spise pommes frites på et eller andet irriterende madmarked. Opblomstringen skyldtes naturligvis også, at Energidrik Salzburg er blevet et anstændigt fodboldhold.

Robert Almer er en lidt over gennemsnitlig keeper, og gør han det nogenlunde så står et større klubskifte væk fra Austria Wien nok foran.

Det er lidt synd for Austurríki, at de ikke stiller med tre midterforsvarer. For ligesom hipsterstorebrødrene Belgien, så har de flere, der er cirka lige gode. Aleksandar Dragovic er fortjent en stor stjerne for Dynamo Kiev, og fortjener en større klub. Gladbachs Martin Hinterergger er også god nok til at holde Tottenham-reserven Kevin Wimmer på en velkendt plads – bænken. Fattigmands-mertesackeren Sebastian Prödl er stadigvæk med på holdet – og han kan blive farlig hvis man laver en Dario Dumic sent inde i kampen.

At David Alaba ikke gider spille venstre back for Austurríki gør ikke så meget. For anfører Christian Fuchs kommer fra sit livs sæson sammen med Leicesters sensationelle sæson. Højre kant tilhører Stuttgart-duoen Florian Klein og Martin Harnik, der begge har lidt der skal revancheres. Inde centralt får Alaba selskab af den habile Julian Baumgartlinger, der netop har fået en kontrakt med Leverkusen. Man bør også have et halvt øje på Alessandro Schöpf, der også var med til at Pierre Emile Højbergs Schalke-ophold dejlig forglemmeligt

Stokes Marko Arnautovic holder sædvanligvis venstre fløj, og han er stadigvæk Austurríkis største offensive aktiv. Men man skal ikke glemme FM-favoritten Marcel Sabitzer, der banker på – men det er måske for tidligt. Ellers vil Werders Zlatko Junuzovic også være et pænt aktiv.

Går det galt offensivt, så kan man altid bare høvle bolden op imod Basels Marc Janko, der er på højde med The Undertaker. Janko kan, hvis de lune hipstervinde taler sandt, godt være et bud på en tidlig EM-topscorer. NordtyskEs tidligere bomber Rubin Okotie og Hansi Hinterseers nevø Lukas er temmelig dårlige reserver.              

Portúgal

De evige bronzemedaljekandidater fra Portúgal bliver altid et kussehår dårligere for hver slutrunde, der kommer. I mangel på angribere så har de simpelthen valgt at stille op med CR7 og Pu-Nani oppe i front. Det ender ikke godt.

Rui Patricio har fået etableret sig som førstemålmanden foran den ligegyldige Eduardo og den evige reserve Beto. Han er en af EMs bedre keepere. Ikke, at det siger meget med så mange østeuropæiske lande.

Man må give landstræner Fernando Santos, at han faktisk har fundet EMs gruppe af langsommeste midterforsvarer Pepes begrænsninger kender vi, og så har han gudhjælpemig også udtaget Richardo Carvalho, der efterhånden er blevet så gammel, at næste job må være som Vismand i Fangerne på Fortet. Store klodsede Bruno Alves og store klodsede Jose Fonte er reserver. Man burde have udtaget enten Zenits Luis Neto eller Sevillas Daniel Carrico i stedet. Til gengæld er Portugal habile på backs. Vieirinha og den kommende dortmunder Raphael Guerreiro er fine, der også vil tilbyde noget fremad.  I Fabio Coentraos skadesfravær, så står Guerreiro foran et stort gennembrud.

Gennembrud skulle Bernardo Silva også haft. Men han er skadet. Det er indendørsspilleren Danny også. Til gengæld er der blevet plads til teenageren Renato Sanches som alle vil kigge på. Men spilletiden kan godt udeblive da både Joao Moutinho og Andre Gomes står foran i hierarkiet.  Den måske kommende Manchester United-spiller Joao Mario får en plads på fløjen sammen med klubkammeraten Adrien Silva.

Den kroniske angrebstørke, der går 20 år tilbage til Joao Pinto, Sa Pinto og Domingos i 1996, har efterladt Portugal i et stadie, hvor man stadigvæk er nødt til at tage Eder og Ricardo Quaresma med i en seriøs overvejelse. Det er vel kun Danmark, der er dårligere stillet i forhold til angribere.

Island

Det er naturligvis en pæn sensation, at Island er kvalificeret til EM. Dette brogede folkefærd af panama-elskere, NordtyskE-spillere og vemodige folkesangere. Interessen er også enorm, så der er flere, der har leget med kassekreditten og hele 8% af landets befolkning er med i Frankrig som tilskuere. Imponerende.

På mål har Island Hannes Halldorsson. Enten bliver det et heroisk EM for ham eller så ender det med minimum et drop. Vi frygter det sidste.

I forsvaret har man Ragnar Sigurdsson, og han er stadigvæk en markeringsspiller af europæisk klasse. Det samme kan man ikke helt sige om den tidligere AGF- og Esbjergspiller Kari Arnason. Det bliver interessant at se om, han kan være med på det niveau. Ellers er der ikke helt så ringe reserver klar i form af Sverrir Ingason og Hördur Magnusson. På backs kommer Birkir Sævarsson og OBs småtossede Ari Skulason nok til at starte inde. Også her er der ikke det store at komme efter individuelt, men som samlet er det islandske forsvar ikke så dårligt igen.

En af grundene til at Island, modsat lad os sige Danmark, har kvalificeret sig, skyldtes, at store dele af startelvan får fast spilletid i nogenlunde acceptable klubber. Birkir Bjarnason gør det godt for Basel. Han vil spille på Islands venstre midtbane. Johann Gudmundsson spiller højre uden, at han er specielt farlig, men han er solid og kommer til at løbe mange meter. Aron Gunnarsson er kun 27 år gammel, alligevel har han allerede fået 300 Premier League- og Championship-kampe. Gunnarsson skal naturligvis dække af for Islands store stjerne Gylfi Sigurdsson. Sigurdsson kan lidt af hvert og var han bare en anelse hurtigere, så spillede han ikke for Swansea. Spørgsmålet er ikke om Swansea kan holde på Sigurdsson, men hvor længe. Tør man skrive noget positivt om AGF? Anyways, så er Elmar Bjarnason en glimrende allroundreserve sammen med knokleren Emil Hallfredsson. Der er rigtig mange meter og muskler på den islandske midtbane. Der blev heldigvis ikke blandt til Superliga-kendinge som Arnar Smarason, Olafur Skulason og manden med den store nu-løber-jeg-ind-i-dig-finte Rurik Gislason.

Island spiller næsten mere svensk end Sverige selv. Det inkluderer også et to-mandsangreb. De minder lidt for meget om hinanden, men både Alfred Finnbogason og Kolbeinn Sigthorsson er fine. Finnbogason har fået lidt mere gang i karrieren i Augsburg med 7 mål i 15 kampe, mens Sigthorsson har haft en mareridtsæson med blot 3 mål. Ene er hver især ikke så meget, men samlet kan de sagtens presse hvilket som helst forsvar. Selveste Eidur Gudjohnsen fik en kontrakt oppe i Molde og selvom det kun blev til to mål, så var det nok til, at legenden i islandsk fodbold skulle have en sidste tur på islandsk fodbolds største rejse nogensinde.

Gruppens Nestor: Ragnar Sigurdsson – 2.5 på Nestor-skalaen

Solid som en sten, der samtidig kan TYRE mål ind. Sigurdsson er diskutabelt også den næstbedste forsvarsspiller, der nogensinde har spillet for FCK. Og så valgte han pengene og Rusland. Men det er meget islandsk.

Gruppens Conte: Nani – 4.7 på Conte-skalaen

Dette slangemenneske er den portugisiske Jacob Taz Sørensen. En masse snurretopsdriblinger, der er til at blive idiot a. Man kan næsten høre saglige Tavse Tipper Thomsen råbe ”SPIL DEN NU VIDERE” fra kolonihavehuset ude på Amager.