C/N: Giv AGF den løbebane de fortjener
Generelle

C/N: Giv AGF den løbebane de fortjener

AGFs direktør Jacob Nielsen slår atter på trommen for et nyt stadion til AGF - uden løbebane.

Det sker efterhånden med kvartalsvise mellemrum, at AGFs direktør Jacob Nielsen turnerer rundt i medierne, at et nyt stadion uden løbebane er en nødvendighed for AGF. Aarhus stadion er både koldt, lydt og har verdens mest irriterende løbebane, så det er et synspunkt, det ikke er svært for diverse lokalpolitikere med på, så længe det er på et teoretisk niveau. Tidligere har rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) en af de første, der efterlyste en multiarena efter amerikansk model, mens senest Venstre har taget en undersøgelse med i budgetforhandlingerne for 2017ligesom De Konservative føler sig fristet til at sælge Aarhus Stadion (der i øvrigt er fredet, men hul i det).

Selvom, at det går AGF okay (bortset fra 0-7 til Brøndby), så er det måske ikke det rigtige tidspunkt at prøve at realisere stadiontankerne, hvis de så efterfølgende findes urealistiske og så blive lagt i graven i mange år fremover. For det første arbejder byen allerede med et stort anlagt og dyrt Europæisk Kulturhovedstad 2017, hvor det ser ud til, at grundfinansieringen stadigvæk ikke er helt på plads. Der er ikke solgt nok bygninger og grund til det aktuelle budgetbehov, så kommunekassen må lægge ud. Derudover er folk som Rabih Azad-Ahmad kommet i en lille kattepine med det stort anlagte DOKK1-projekt, der får tilhængere af det såkaldte aarhusianske mindreværdskompleks fordomme til at gå i opfyldelse. 

Aarhus Stadion er diskutabelt et af Danmarks bedste atletikstadions, og med hækkeløberen Sara Slott Petersens EM-guld og OL-sølv, så har løbebanen faktisk leveret de internationale resultater og anerkendelse som byen sukker så dybt efter, så hvis man ser udover fodbolden og fastholder blikket på sport som område, så ville det være kritisabelt at fjerne løbebanen. 

Så er der det med finanseringen. Hvem skal betale - og hvad skal man ellers putte i en stor kasse? Det er stadigvæk uvist, hvilken model, der egentlig er i spil. De fleste AGF-fans kan formentlig nøjes med et stadion lig det man finder i enten Herning, Silkeborg eller Horsens, mens andre som for eksempel Rabih Azad-Ahmad drømmer om en multiarena. Et billigt stadion på Lars Tyskinds Mark, udenfor Aarhus By kan sikkert ordnes for 300 mio. plus minus. En arena koster formentlig det dobbelte. Men skal der være koncerter, megaevents og så videre, så skal man tænke på, at der efterhånden findes mange større arenaer til den slags. Til gengæld findes der få store internationale operatører, og det kan godt være tvivlsomt om de har så mange penge, der brænder i lommen. Ellers skal AGF selv finde pengene, og det kan man også godt tvivle på med klubbens historiske økonomiske resultater in mente. Der mangler en mand med en meget stor papkasse, og de hænger ikke på træerne. 

Det kan godt være et nyt stadion gør AGF til hold, der kan spille med i sub-toppen i Superligaen. Men det ville være en kæmpe regning og risiko for Aarhus' borger at tage, så længe, at det er de luftige tals lov og varme følelser der regerer. Derfor bør politikerne snarest iværksætte en ordentlig analyse om det overhovedet kan betale sig. Ligesom man netop har gjort med en ny lufthavn. Og så bare nyde den hæder atletikken bringer til byen - og den løbebane, der hænger sammen med AGF.