C/N: Kommer Leicester aldrig til at ske igen?
Generelle

C/N: Kommer Leicester aldrig til at ske igen?

Imens vi alle kaster os i næsegrus beundring for Leicester City og deres historiske triumf - en triumf der næppe kommer igen - eller gør den?

De holdt hele vejen Leicester. Og de rystede ikke på hånden, da topscorer Jamie Vardy fik karantæne. De vandt mindst lige så overbevisende som mange andre mesterhold før dem. Altså med pointmæssig afstand og lige så rettidige og vigtige sejre og points som alle forgående. Det var måske ikke historiens mest spildominerende eller teknisk stærke hold. Til gengæld formåede Claudio Ranieris Leicester, at gør det lige tilpas i forhold til alle modstander-holdene. Man har en tedens til at glorificere eller glemme, at flere af Manchester United og Alex Fergusons mesterskaber var vundet med mindst lige så simple metoder som Leicesters. Opspil over fløjene og masser af indlæg vs. lange bolde i bagrummet til Vardy - og ellers stå meget kompakt med kæderne. Der ligger uhyre mange træningstimer - også dem uden bold i det Leicester-mesterskab. Det har været som at se en side ud af Arrigo Sacchis bog.

Men når flere iagttagere udtaler, at succesen eller eventyr aldrig vil kunne ske igen, så tror vi, at de tager fejl. Faktisk det stik modsatte. Der er stadigvæk flere hold i Premier League, der er ligegyldige eller dårligt ledet. Norwich som eksempel på det første, Sunderland, Newcastle eller Aston Villa som et eksempel på det sidste. Deres budgetter er jo på niveau eller endda højere end Leicesters. Når vi taler jævnbyrdighed, så er det ikke den aktuelle pointstilling, mere at materialet og mulighederne er jævnbyrdige som aldrig før - og egentlig kun ses i amerikanske sport.

Det er ikke kun dårlige tophold, der er årsagen til Leicesters mesterskab. Det skyldtes i høj grad også, at forskellen imellem top - og bund i Premier League er lav. Den sympatiske og nogenlunde lige fordelingsnøgle af de afgørende TV-penge har gjort, at selv bundhold har mulighed for at lokke spillere af europæisk klasse til klubberne. Nogle vælger så dårligt (Aston Villa), imens andre har valgt godt og fornuft (West Ham) samtidig med, at man har en klar ide om, hvad man vil med de enkelte spillere samtidig med, at man har skabt nogle rarmmer, der gør, at selv de mest eksotiske ikke bliver gråvejrs-deprimeret eller får sig nogle meget, meget usunde hobbies. Ligaens jævnbyrdighed understreges også af, et hold som Newcastle med hele to Champions League-vindende trænere er på nedrykningskurs, endda med en trup, der tæller mange FM-favoritter så som Georginio Wijnaldum, Ayoze Pérez, Chancel Mbemba, Aleksandar Mitrovic. Hvis nu Newcastle bliver oppe, så kan de lige så godt overraske positivt i næste sæson som Leicester eller Southampton. Så lige er Premier League - og bliver de næste sæsoner fremover. Bundhold det ene år, tophold det næste.

TV-pengene bliver bare vildere fra nu af, samtidig med, at de andre europæiske ligaer stadigvæk er økonomisk svage. Mere end en håndfuld hold vil have økonomi, der kan matche Atletico Madrid eller Juventus. Så når West Ham byder £31 mio. for Michy Batshuayi i trængte Marseille, så er det ikke længere et udtryk for en gal mand (eller ejers) værk som det ellers kunne synes for få år siden. Så er det et udtryk for, at der reelt er en 10-12 tophold i Premier League, og at Leicester ikke bliver et engangsknald.