C/N: Optakt til Danmarks U/21-EM

Stakkels tjekkere. Nu bliver de for anden gang i år overrendt af overkåde danskere. For det er med relativ pæn optimisme, at det danske hold er taget af sted. Med de danske U-landshold har altså en stolt tradition i at skuffe, og der kan sagtens ligge en ny fiasko lurende rundt om hjørnet.

Jess Thorups hold er ikke et komplet hold. Især med Andreas Cornelius' skade, så kan det være lidt svært at se, hvor målene skal komme fra. Nicolai Brock-Madsen er ikke en angriber af europæisk klasse. Yussuf Poulsen og Viktor Fischer er nogenlunde kantangribere, men har også en pæn historik i at være totalt usynlige i kampene. Det er ikke just det optimale når man løber ind i stærke modstandere. For dem er der en del af. Endelig har holdet lidt af et målmandsproblem. Jess Thorup kalder det 'tre næsten lige gode målmænd', vi kalder det 'tre lige dårlige målmænd'. Derudover kan man godt diskutere om forsvaret er godt nok. Især med duoen Jeppe Vestergaard og Patrick Banggaard kan det godt se tungt ud overfor hurtige spillere, ligesom at højre back kan være et problem. Derfor er der lagt meget pres på hele landets yndlingsflæber den unge Pierre Emile Højbjerg og jokeren Pione Sisto, der ikke er i optimal form, men som manges øjne vil hvile på. Også selvom at han er langt fra sikker på en plads i startelvan. 

Selvom Gruppe A med Serbien, Tjekkiet og Tyskland måske er den mest overkommelige, så er det stadigvæk gode hold. Serbien slog de ellers uovervindelige spanske euromestre ud. Det var måske ikke et spansk hold, der var heeelt lige så godt som tidligere, men spillere som Isco og Iker Muniain burde stadigvæk være nok. Serberne ledes an af en meget klassisk jugo-10'er Filip Djuricic. Djuricic har, ikke overraskende, været lidt af en fiasko siden skiftet til Benfica med lejeophold i Mainz og Southampton. Derudover skal man holde øje med Dortmunds playmaker Milos Jojic. Men det er også værd at bemærke, at det ikke er det samme serbiske hold, der slog spanierne ud. Flere profiler som Nemanja Radoja (Celta Vigo) og målhelten Filip Kostic (Stuttgart) mangler. Men holdet tabte altså også til Cypern i kvalifikationen Så det er et boom eller bust hold. Typisk jugoslavisk. 

Man kan godt frygte, at Danmark bliver kørt over, når Tyskland er modstanderen. Anfører Kevin Volland er allerede en profil i Bundesligaen med 100 kampe for Hoffenheim. Emre Can er pludselig blevet en af de bedre spillere på et skrantende Liverpool-hold, selvom som yderligt placeret forsvarsspiller i et tremandsforsvar. Marc-Andre ter Stegen har netop stået en Champions League-finale, og er med afstand Barcelonas bedste målmand. Schalke null-viers offensive midtbanespiller Max Meyer kan blive turneringens helt store oplevelse, og det kan sagtens gå udover Danmark. Johannes Geis fra Mainz ligner en ræddi god afløser for Sebastian Kehl i Dortmund, så det er med fuld kvalitet over linjen hos Tyskland. De er favoritter. 

Værterne fra Tjekkiet er gruppens på papiret svageste hold. Profilen Vaclav Kadlec skal muligvis til FC Midtjylland og true fransk hotdog-kongen Morten Duncan Rasmussen på dennes position som første angrbier. Kadlec er lidt af en gammel FM-favorit, men har haft svært ved at leve op til hos Frankfurt, hvor han endte med at få den angrebsplads som Nicklas Bendtner har luret på ad flere omgange. Et andet kendt navn er forsvarsspilleren Tomas Kalas, der lidt uforvarende blev kastet ud i en ligadebut for Chelsea. Det var den berømte Steven Gerrard-kamp. Efterfølgende blev det til et skuffende lejeophold hos kuk-kuk-klubben Köln, hvor det endte med 0 kampe og et succesfuldt ophold hos Boro, hvor han havde en stor andel i deres flotte sæson, så det er en Tomas Kalas, der møder op med en pæn selvtillid, der også gerne vil vise sig frem overfor klubber, da fremtiden hos Chelsea er meget usikker.

I morgen gennemgår vi gruppe B, men en ting er sikkert. Tyskland vinder. Det gør de altid i Tjekkiet.