C/N: PL-topholdene er en angriber væk fra et mesterskab

Premier League er også lige rundt om hjørnet. Selvom, at der igen er blevet handlet med astronomiske beløb, så kan det kan godt gå hen og blive endnu en mjah-tja-tjo-mellemsæson kvalitetsmæssigt.

For Chelsea er ikke rigtig på plads. Man har handlet i det små, og samtidig sagt farvel til Petr Cech (Arsenal), Didier Drogba (Montreal) og Felipe Luis (Atl. Madrid). Det er nok rene reservespillere, men Asmir Begovic (Stoke) og Radamel Falcao (Jorge Mendes’ overskudslager) er måske ikke nok. Begovic er naturligvis en glimrende målmand, mens Falcao er gået i stå på et nærmest Mogens Laursensk niveau.

Der mangler et eller andet, for de konkurrerende hold har rustet op, og kan Chelsea holde sig friske og sultne? Hvor er deres nye overraskelsesmoment, en ny spiller som modstanderne ikke kender – eller kan stikke. Diego Costas fiberspræninger og kreativ afhængighed Eden Hazard gør i hvert fald holdet overraskende sårbart, og holdet en lille smule tyndt.

For et år siden synes man, at Manchester United kun manglede midtbanespillere. Nu vader de i dem. Bastian Schweinsteiger (Bayern München), Morgan Schneiderlin (Southampton) og Memphis Depay (PSV) er stødt til truppen. Ingen ved hvad Schweni har tilbage. Han så tungt ud i de få kampe i forrige sæson, og det kan godt ende med sådan noget Michael Ballack i Chelsea-agtigt forløb. Schneiderlin lukker et hul, da man i de sidste par sæsoner har været alt, alt for afhængige af Michael Carricks ve og vel. Ander Herrera var et positivt bekendtskab sidste sæson, og derfor kan man ud fra et sportsligt synspunkt sagtens undvære trolden Angel Di Maria, der er skiftet til Paris. Derudover har man fået en højre back, der rent faktisk kan tackle, i form af Matteo Darmian (Torino).

Der mangler stadigvæk et par brikker i Louis van Gaals puslespil. En midterforsvarer og angriber. Om det bliver John Stones, Nicolas Otamendi eller Harry Kane, der bliver van Gaals næste store transfer må tiden vise, men det bliver dyrt. Igen.

Spillet om David de Gea er blevet en pinlig affære. Florentino Perez havde gjort regning uden vært. Først ved at skubbe Iker Casillas til Portugal, for så at finde ud af, at David de Geas pris var for høj, dernæst ved at hente Kiko Casilla – og nu ender det sikkert alligevel med, at David de Gea skifter til Madrid. Til Manchester Uniteds pris.

Målmandspladsen har aldrig været nem på Old Trafford. Det kan både Massimo Taibi og Ricardo skrive under på. Sergio Romero fik en del tæsk i Sampdoria, fordi han havde en (for) høj løn. Men han har den rigtige højde på 1.90+ meter. Det havde været katestrofalt med Victor Valdes ude i feltet. Nu bliver Valdes heldigvis sendt til MLS eller Sibirien.

Får Louis van Gaal de sidste brikker, så bliver Manchester United mestre. Hvis ikke, så smiler Roman igen til maj.

Der er også andre hold. Arsenal kan ikke få armene ned over, at Petr Cech er kommet til. Men det er faktisk den eneste transfer hidtil. De normalt så højtlytte og transferhungerende fans har indtil videre stillet sig tilfreds, men det er altså et problem, at holdets bedste angriber hedder Olivier Giroud.

Giroud har en for stor spildrate, og mangler desuden også fart (selvom han løb let fra Jores Okore i forrige sæson). Karim Benzema har været oppe at vende 1001 gange før, men når Real Madrid er klar til at sælge, så tøver Arsene Wenger, og når Arsene Wenger er klar til at købe, så vil Real Madrid ikke sælge. Det er ren Elizabeth Taylor og Richard Burton.

Ellers er stort set alle andre komponenter klar. En ekstrem giftig midtbane anført af Mesut Özil og Alexis Sanchez. Det kroniske 6’er problem er blevet mindre med Francis Coquelins opblomstring i foråret. Det ville dog stadigvæk klæde Arsenal at finde endnu en spiller, der kan dække positionen. Men Wenger er som sædvanligt tøvende. Og det koster ham og Arsenal et mesterskab.

Al-Manchester er i et limbo-år. Alle regner med, at Pep Guardiola er blevet så træt af Bayern München og omvendt, at en genforening imellem Txiki Begiristain og Guardiola. Imens har Manuel Pellegrini måtte se sit hold blive fyldt op med englændere, så klubben igen kommer på den rigtige antal af home grown-spillere. En nådesløs proces, når man er ramt af dårlig planlægning og kontrol. Jo. Raheem Sterling er en god spiller, men han er ikke markant bedre end dem, der var der i forvejen. Fabian Delph (Aston Villa) og Patrick Roberts (Fulham) skræmmer ingen konkurrenter.

Man kan også godt blive i tvivl om, der er sket en stor nok udrensning. Stevan Jovetic (Inter), Frank Lampard (New York), James Milner (Liverpool) og Edin Dzeko (Roma) er væk. Men man har stadigvæk et gammelt og tungt forsvar.

Det er midtbanen også. Fernando’erne, Yaya Toure og Samir Nasri lugter ikke af mesterskab. Meget, for ikke at sige alt, vil igen afhænge David Silva og Sergio Agüero. Derfor er Begiristain nødt til at bruge £50m mere på en spiller ala Kevin De Bruyne. Også selvom, at man bare venter på Pep Guardiola. Ellers kan blive overhalet af Tottenham, Liverpool, Southampton - eller sågar Crystal Palace.

Det er en farlig situation. Tre hold: Chelsea, Manchester United og Arsenal er en angriber fra en klar position som mesterskabsfavorit. Det er godt, hvis man hedder Gonzalo Higuain eller Harry Kane. Men det må være en frustrerende situation for klubberne, at Radamel Falcao, James Wilson eller en omskolet Theo Walcott skal være mesterskabsafgørende. Klubberne har aldrig været rigere på penge, men aldrig så fattige på angribere.