C/N: Pragmatikken kommer til landet

Danmark tabte til Sverige. Det er ikke nogen stor overraskelse. Og som en naturlig konsekvens så fik Morten Olsen altså kortet livet som landstræner med et halvt år. Det varede ikke længe før, at de første kandidatnavne var lækket til pressen. Og selvom folk som Stig Tøfting øffer Michael Laudrup i et kor, der er mere forudsigelig end Johanne Schmidt-Nielsens kommentarer efter en afsluttet finanslovsforhandling. Så er Malmö FFs Åge Haraide slet ikke det værste valg. Af andre kandidater der er på DBUs såkaldte 3-4 kandidatsliste er formentlig Lars Lagerbäck og Erik Hamren. Selvom Hamren nok er out of reach efter Sveriges kvalifikation til EM.

Selvom det gik skidt i Viking, hvor Nicolai Stokholm, Søren Berg, Allan Gaarde m.fl. havde deres store payday, så er Åge Hareide blevet bedre gennem årene. Han gjorde det mindre godt i Brøndby, da han også ændrede spillestil til 433, men i bagklogskabens lys så kan alle jo se, at det er et svært sted at være træner. Hareides nuværende succes med Malmö er naturligvis det stærkeste argument for hans kandidatur, og man skal huske på, at han har fået meget ud af the likes of Enoch Kofi Adu og Kari Arnarson. Så cadeau for det.

Hareide vil komme med en mere pragmatisk, fysisk tilgang til fodbold, noget som Danmark altid har savnet under Morten Olsen. Den britiske-svenske zoneudgave af 4-4-2 er den de fleste danske spillere bliver opdraget til anywho. Og den kan Hareide. Ligesom spillet vil blive væsentligt mere direkte. Vi håber, at Hareide vil rulle med 4-4-1-1 til at starte med. Altså samme formation som Ståle Solbakken og FCK bruger, når de møder 'store' hold i Europa

Man kan stadigvæk godt sidde og drømme sig til et mere teknisk betonet possessionspil som Kasper Hjulmand, Michael Laudrup og til dels Morten Wieghorst står for, men det passer altså ikke ind. For det første er der ikke kritisk talentmasse til den type fodbold. Det kræver et meget komplet hold med en vis specialisering og spidskompetencer. Lige nu ved man knapt, hvor man skal gøre af Pierre Emile Højbjerg, der efterhånden kun gjort sig bemærket som boldflytter og tudeprins. For det andet kræver den slags fodbold meget trænings- og forberedelsestid, og den slags har landsholdene ikke mere, så det KAN af logiske grunde ikke blive godt. Der er alligevel ingen Superligahold, der er tro imod den filosofi anywho. Ikke engang Brøndby og Farum. De smed ideologien over bord, ja fordi de jo tabte.

En ting som Hareide ændrer fra dag 1 er 8'erens rolle. Han vil vælge en, der kigger mere baglæns end Olsens tidligere forsøg især med at 'vende trekanten' og eksempelvis gøre Michael Krohn-Dehli, Christian Eriksen eller Højbjerg til hans egen lille Xavi. Især i forrige kvalifikation gjorde det ondt, fordi 6'erens rolle teoretisk bliver dobbelt så stor. William Kvist skal dække et område, der er dobbelt så bredt som det han er vant til i FCKs zonespil, og dertil er Kvist (og andre danske 6'ere) alt, alt for stationære. Ja, Makelele-rollen som den så flot er blevet kaldt. Men Claude Makelele havde også nogle jernlunger. Der hvor Danmark var bedst under Bo Johansson, så satte han også de ekstremt løbeglade Allan Nielsen og Thomas Helveg (!) centralt, så Laudrup’erne skulle løbe minimalt. I Morten Olsens system skulle ALLE løbe men på sådan en forvirrende socialistisk måde. Det kan være en af årsagerne til, at vi har fået for lidt ud af Christian Eriksen. Da Olsens landshold var bedst, spillede han jo også med løb og fysik på midten med Tøfting og Graversen. Lidt tunge drenge rent tempomæssigt, men teknisk og fysisk as fine as you can get them. Man kan også sige, at vores overvurdering af Kvists evner har været stærkt medvirkende til Danmarks stille og rolige fald ud af Europas TOP 15. Eller 20.

Man kan altid komme i tanke om andre navne, man hellere ville have, men Hareide er så tæt på det, at Danmark skal kunne. Så det er et godt og tilfredsstillende valg.