
Fire point efter fire kampe får ikke alarmklokkerne til at ringe hos mig. Det kan hentes på ganske få runder, og vi skal heller ikke længere tilbage end til sidste sæson for at finde en Randers-start, hvor det spillemæssigt heller ikke ligefrem sprudlede. Dengang fik vi bare skrabet nogle sejre sammen undervejs, og så så verden hurtigt lidt pænere ud.
Det er derfor ikke tabellen, jeg kigger mest bekymret på lige nu. Det er udviklingen.
For hvis jeg skal være kritisk, synes jeg, at den spillemæssige udvikling i Randers FC i bedste fald har stået stille gennem de seneste 12 måneder. Og på et tidspunkt bliver man nødt til at spørge, om stilstand i Superligaen ikke reelt er det samme som tilbagegang, når klubberne omkring én samtidig rykker sig.
Der skal selvfølgelig sættes en stor stjerne ved skadessituationen. Endnu en gang er Randers hårdt ramt, og det forklarer naturligvis en del. Det er svært at skabe kontinuitet, når man konstant skal flytte rundt på brikkerne.
Men skader kan heller ikke forklare alt.
Her er lyspunkterne i mørket
Der er heldigvis også ting, der giver mig håb.
Jeg har været positivt overrasket over det, jeg har set fra Sankoh i de relativt få minutter, vi har fået lov til at se ham. Kan han holde sig skadesfri, tror jeg, han kan blive en gevinst.
En offensiv med Sankoh, Caddy og Junker synes jeg på papiret ser virkelig interessant ud.
Mike Themsen fortjener også ros. Han er kommet godt fra land med mål og generelt opløftende præstationer. Det glæder mig især, fordi jeg tidligere har været kritisk over for ham. Lige nu ligner han en spiller, der har taget et skridt i den rigtige retning.
Profilerne skylder – og nogle mere end andre
Til gengæld savner jeg mere fra nogle af de spillere, der skal være profilerne på det her hold.
Daniel Høegh har efter min mening været udfordret på niveau, og Mathias Greve har heller ikke sat det aftryk på kampene, som jeg havde håbet på.
Samtidig har Al-Hamawi, Touré og Eduzi endnu ikke overbevist mig om, at de på den korte bane er spillerne, der kan vende udviklingen.
Det betyder ikke, at de ikke kan blive gode spillere for Randers. Men lige nu har vi brug for spillere, der leverer her og nu.
Målmandskabalen giver flere spørgsmål end svar
Og så er der målmandsposten.
Jannich Storch har faktisk gjort det bedre, end jeg havde forventet. Men er han manden, Randers vil satse på? Og hvad sker der med Izzo, hvis det forventede salg ikke bliver til noget?
Det er endnu et område, hvor der lige nu er flere spørgsmål end svar.
Det samme gælder Fall Seck, som længe har været på vej væk. Hvis det salg falder på plads, håber jeg, at i hvert fald en del af pengene bliver reinvesteret i truppen.
Problemet er selvfølgelig, at Randers samtidig har en økonomisk virkelighed, hvor der skal genereres betydelige transferindtægter for at få driften til at hænge sammen.
Japanerne kan ændre alt i Randers
Og så ender vi ved det helt store spørgsmål: japanerne.
Her må jeg indrømme, at jeg er splittet.
Mit hjerte banker for Randers FC, og grundlæggende gør tanken om udenlandske investorer mig skeptisk. Vi behøver ikke kigge ret langt rundt i fodboldlandskabet for at finde eksempler på klubber, hvor udenlandske ejerskaber ikke ligefrem har været den lykkelige genvej til sportslig succes og lokal forankring.
Sporene skræmmer.
Omvendt må man også forholde sig til virkeligheden.
Randers konkurrerer efterhånden med klubber, der kan investere summer i deres trupper, som vi ganske enkelt ikke kan matche med den nuværende økonomi. Hvis Randers fortsat skal være mere end en klub, der hvert år håber på at ramme jackpot med et par billige indkøb og efterfølgende sælge dem dyrt, så kræver det kapital.
Det er derfor, jeg synes, klubben lige nu balancerer på en knivsæg.
Randers har ikke brug for flere projekter
Hvis et udenlandsk ejerskab er den vej, man har besluttet sig for at gå, så håber jeg også, at der snart kommer en afklaring.
For truppen har efter min mening brug for kvalitet nu.
Ikke yderligere tre udviklingsspillere, som måske er klar om et år eller to. Men præstationsspillere, der kan gå direkte ind i startopstillingen og gøre Randers FC bedre fra dag ét.
Og gerne i begge ender af banen.
For fire point efter fire kampe kan sagtens hentes.
Det er langt sværere at hente 12 måneders manglende udvikling.

LIVE
LIVE: Dolberg opereret efter grim skade
Victor Froholdt vinder endnu en pris
Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?
Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed
Tidligere Spurs-spiller vil være FIFA-præsident
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy
TOPNYHED
Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
MEDIE
Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?
NYHEDER
‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas
EKSKLUSIVT
Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF
LIGE NU
Her er Kasper Hjulmands nye job
Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
NYHEDER
AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked
NYHEDER
Ny GFH-mand i Brøndbys bestyrelse
FCM-træner ser lysglimt i virvar af skader
NYHEDER
Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’
EKSKLUSIVT
Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel
EKSKLUSIVT
Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning
AVIS
Tjente millioner på FCK-kamp
HELT VILDT
FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
HELT VILDT
Så mange millioner er Kasper Høgh værd
TOPNYHED
AGF vil have mangemillionær på toppost
Drama i Real Madrid: ‘Han er et håbløst tilfælde’
NYHEDER
Forlader AGF af familiære årsager
NYHEDER
Skiftede til Superligaen – drømmer om retur
INTERVIEW
FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur
Johan Larsson med ‘kærlighedsbrev’ om FCK-kending
HELT VILDT
Kæmpe medie fremhæver Marvin Nasnas
NYHEDER
Disney præsenterer europæiske tv-profiler
NYHEDER
Stikker: ‘De spiller ad helvedes til!’
NYHEDER