Slut med projekter i Randers, tak!

Fire point efter fire kampe får ikke alarmklokkerne til at ringe hos mig. Det kan hentes på ganske få runder, og vi skal heller ikke længere tilbage end til sidste sæson for at finde en Randers-start, hvor det spillemæssigt heller ikke ligefrem sprudlede. Dengang fik vi bare skrabet nogle sejre sammen undervejs, og så så verden hurtigt lidt pænere ud.

Fire point er ikke problemet – det her er

Det er derfor ikke tabellen, jeg kigger mest bekymret på lige nu. Det er udviklingen.

For hvis jeg skal være kritisk, synes jeg, at den spillemæssige udvikling i Randers FC i bedste fald har stået stille gennem de seneste 12 måneder. Og på et tidspunkt bliver man nødt til at spørge, om stilstand i Superligaen ikke reelt er det samme som tilbagegang, når klubberne omkring én samtidig rykker sig.

Der skal selvfølgelig sættes en stor stjerne ved skadessituationen. Endnu en gang er Randers hårdt ramt, og det forklarer naturligvis en del. Det er svært at skabe kontinuitet, når man konstant skal flytte rundt på brikkerne.

Men skader kan heller ikke forklare alt.

Her er lyspunkterne i mørket

Der er heldigvis også ting, der giver mig håb.

Jeg har været positivt overrasket over det, jeg har set fra Sankoh i de relativt få minutter, vi har fået lov til at se ham. Kan han holde sig skadesfri, tror jeg, han kan blive en gevinst.

En offensiv med Sankoh, Caddy og Junker synes jeg på papiret ser virkelig interessant ud.

Mike Themsen fortjener også ros. Han er kommet godt fra land med mål og generelt opløftende præstationer. Det glæder mig især, fordi jeg tidligere har været kritisk over for ham. Lige nu ligner han en spiller, der har taget et skridt i den rigtige retning.

Profilerne skylder – og nogle mere end andre

Til gengæld savner jeg mere fra nogle af de spillere, der skal være profilerne på det her hold.

Daniel Høegh har efter min mening været udfordret på niveau, og Mathias Greve har heller ikke sat det aftryk på kampene, som jeg havde håbet på.

Samtidig har Al-Hamawi, Touré og Eduzi endnu ikke overbevist mig om, at de på den korte bane er spillerne, der kan vende udviklingen.

Det betyder ikke, at de ikke kan blive gode spillere for Randers. Men lige nu har vi brug for spillere, der leverer her og nu.

Målmandskabalen giver flere spørgsmål end svar

Og så er der målmandsposten.

Jannich Storch har faktisk gjort det bedre, end jeg havde forventet. Men er han manden, Randers vil satse på? Og hvad sker der med Izzo, hvis det forventede salg ikke bliver til noget?

Det er endnu et område, hvor der lige nu er flere spørgsmål end svar.

Det samme gælder Fall Seck, som længe har været på vej væk. Hvis det salg falder på plads, håber jeg, at i hvert fald en del af pengene bliver reinvesteret i truppen.

Problemet er selvfølgelig, at Randers samtidig har en økonomisk virkelighed, hvor der skal genereres betydelige transferindtægter for at få driften til at hænge sammen.

Japanerne kan ændre alt i Randers

Og så ender vi ved det helt store spørgsmål: japanerne.

Her må jeg indrømme, at jeg er splittet.

Mit hjerte banker for Randers FC, og grundlæggende gør tanken om udenlandske investorer mig skeptisk. Vi behøver ikke kigge ret langt rundt i fodboldlandskabet for at finde eksempler på klubber, hvor udenlandske ejerskaber ikke ligefrem har været den lykkelige genvej til sportslig succes og lokal forankring.

Sporene skræmmer. Omvendt må man også forholde sig til virkeligheden.

Randers konkurrerer efterhånden med klubber, der kan investere summer i deres trupper, som vi ganske enkelt ikke kan matche med den nuværende økonomi. Hvis Randers fortsat skal være mere end en klub, der hvert år håber på at ramme jackpot med et par billige indkøb og efterfølgende sælge dem dyrt, så kræver det kapital.

Det er derfor, jeg synes, klubben lige nu balancerer på en knivsæg.

Randers har ikke brug for flere projekter

Hvis et udenlandsk ejerskab er den vej, man har besluttet sig for at gå, så håber jeg også, at der snart kommer en afklaring.

For truppen har efter min mening brug for kvalitet nu.

Ikke yderligere tre udviklingsspillere, som måske er klar om et år eller to. Men præstationsspillere, der kan gå direkte ind i startopstillingen og gøre Randers FC bedre fra dag ét.

Og gerne i begge ender af banen.

For fire point efter fire kampe kan sagtens hentes. Det er langt sværere at hente 12 måneders manglende udvikling.