BLOG: Trænerskifte forhindrer helt klart måske nedrykning

Af Aidin Sarfaraz

Sæsonens begyndelse minder på mange måder om første skoledag efter ferien. Eleverne tropper op med nye skoletasker, penalhus og nogle tilmed en fin lille potteplante, som de krampagtigt skal forsøge at holde i live måneden ud. Håret sidder artigt, støvlerne er nypudsede, og alle er enige om, at om ni måneder sluttes året af med rene 13-taller (ja, vi er børn af den gamle skala. Og ja, dengang fik man karakterer i 2. klasse! #AgainstModernEducation).

Men når pointenhøsten slår fejl, og spillet på banen først går baglæns, siden i stå, er der på PL-ledelsernes forkromede skriveborde pludselig ikke langt mellem knapperne markeret ”tillidsvotum” og ”fyring”. I trængte tider kræver det sociale-medier-mobiliserede pøbelvælde som bekendt stærke skikkelser at træde i karakter, og på britiske kanter medfører det ofte tidlige fyresedler.

Således har fem på et eller andet tidspunkt i løbet af sæsonen nedrykningstruede klubber trykket på affyringsudløseren under trænersædet i et desperat forsøg på at ryste posen og sikre sig overlevelse. Her er et kort overblik over klubberne og deres respektive (mangel på) held med deres beslutning.

Leicester City

De forsvarende mestre (ahøm) raslede ned ad tabellen gennem hele første halvdel af sæsonen, hvor engagementet hos sidste års nøglespillere var til at overse. Hverken Vardy eller Mahrez virkede overbevist om grunden til at knokle for sagen, og med det gabende tomme, Kanté-formede hul i hjertet af banen, blev holdet ganske enkelt luret af så godt som samtlige modstandere (med undtagelses af fodboldgeniet Guardiola, selvfølgelig).

Hvad enten det skyldtes de nye, strikse ”kan-I-så-holde-op-med-at-hive-i-hinandens-tøj”-regler, der blev håndhævet sådan ca. de første tre eller den manglende energi fra Shinji Okazakis foton-udstrålende* smil,  var det forundrende tydeligt, at Claudio Dilly-Ding Ranieri ikke for alvor havde spillernes tiltro længere. Noget måtte give sig.

Med en beslutning, der var lige så mystificerende som Brexit og valget af Trump, blev mestertræneren fyret i slut-februar, hvorfra førsteholdstræner Craig Shakespeare tog over. Siden da har Rævene spillet som forvandlet – eller måske bare frigjort. De er rykket fra en 17.plads op til den nuværende 9.plads og fra et pointsnit på 0.84/kamp til 2.20 – altså næsten en tredobling(!)

Konklusion: Professionel fodbold er en ubamhjertig elskerinde, og det må i allerhøjeste grad siges at have virket for de forsvarende mestre, der næste sæson tilmed slipper for al den stressende Europa-bold.

Crystal Palace

De PTSD-inducerende billeder af en dansende Alan Pardew under FA Cup-finalen i fjord er for længst fortid på og omkring Selhurst Park, hvor Big Fat Sammuele Allardici tog over omkring nytårsskiftet. Inden da havde afstanden til sikker overlevelse virket større end mellem den Bentéké og resten af holdet på banen, og manager Pardew var flot i gang med et af sine famøse mareridtsstimer, hvor holdet spiller sig dybere og dybere ned i et hul.

Der er til tider stadig meget langt mellem den store belgier og hans holdkammerater under Allardyce. Til gengæld har den brovtende nordenglænder, som han plejer, formået at sætte skik på et ellers håbløst porøst Palace-forsvar, og med en prop i bunden af robåden kunne de blårøde atter begynde at famle efter årene og ro fremad i feltet.

Blandt andet vha. opsigtsvækkende sejre over Chelsea, Arsenal og Liverpool er Palace således rykket fra 17.pladsen et enkelt skridt op til 16.pladsen og har forbedret pointsnittet med 50% (fra 0.88 til 1.21/kamp) med alle muligheder for selv at afgøre deres skæbne.

Konklusion: Det var ganske klogt at fyre Alan Pardew. Det er det som regel.

Swansea City

Ah, gode gamle Swansea. I vante kredse også kendt som ”Det Værste Lortehold I Premier Leagues Historie Nogen Sinde Lige P.T.”. I skuffer sgu aldrig <3
Efter sidste sæsons noget punkterende fyring af Garry Monk, blev Francesco Guidolin trillet ind for at puffe sydwaliserne i mål. Det lykkedes og blev prompte belønnet med tilbuddet om at blive efter sommerferien også.

Klip til 3½ måned inde i efterfølgende sæson, og Swansea er i problemer. Spillet på banen er ganske vist ikke katastrofalt (well, i al fald ikke i forhold til nogle af de andre hold), men x-factoren er afgjort sivet ud af Svanerne, og intet lader til at virke.

I al sin visdom og erfaring vælger klubbens amerikanske ledelse at drafte en PL-rookie ind i form af Bob ”The Bobster” Voldemort-Bradley. Den umådeligt skaldede amerikaner kom ellers til med et nogenlunde CV fra rundt omkring i hverden. Men PL er nu altså en anden boldgade end de fleste. Spillet på banen gik fra ikke specielt overbevisende til decideret ringe, og efter kun 85 dage fik Bradley, eller ”Rondald Reagan”, som Bradley hårdnakket påstår, at spiller i hvert fald IKKE kaldte ham, da "ingen af dem ved, hvem han er", sparket.

Ind kom Englands højest profilerede hjælpetræner, Paul Clement, og med sin taktiske sans for det simple (ud til backen og ind i hovedet på den høje angriber – hvem sku’ ha’ troet det?!) og sit stålsatte drive er det lykkedes den tidligere assistenttræner for Ancelotti i Madrid og München at slæbe ellers dødsdømte Swansea fra 19.pladsen (0.75 pnt./kamp) til lige nøjagtig oven vande, 17.pladsen (1.25).

Konklusion: Man kan diskutere, om Guidolin skulle være blevet fyret. Bradley var der ingen tvivl om. Clement kan endnu nå at redde klubben overlevelse. Uanset udfald er ledelsens ellers velovervejede ry blevet en kende blakket efter den seneste håndfuld trænerfyringer.

Hull City

Årets Britiske Kulturby mødte nærmest imponerende uforberedt op til sæsonstart tilbage i august. Træner Steve Bruce havde opsagt sin stilling ganske kort forinden, og vikarierende manager, Mike Phelan, kunne vælge mellem blot 13 friske førsteholdsspillere til sin første kamptrup. Det lykkedes helt ufatteligt at hive 6/9 mulige point i august og dermed en Månedens Manager-pris til Phelan, som i løbet af efteråret blev tilbudt stillingen permanent. Den takkede han pænt ja til ... og blev prompte fyret 2½ måned senere – uden mulighed for at præge et eneste transfervindue selv.

Ind trådte lige dele Luis Figo og Thiago Motta, nemlig den op til da fhv. ukendte Marco Silva. Silva havde et ganske fornemt CV med sig fra Portugal og Grækenland, men ”hvad ved sådan en smart klædt portugiser i grunden om PL-overlevelse?”. Mere end man lige skulle tro, viser det sig.

Silva hentede klogt til truppen i januar og har formået at spille bærende kræfter som Kamil Glik, Lazar Markovic og Oumar Niasse ind på holdet fra dag 1. Hull ligger ganske vist lige akkurat under stregen, men Silva har løftet holdet fra absolut bundprop til en 18.plads, fordoblet pointsnittet fra 0.65 til 1.31 og rent faktisk givet dem muligheden for at overleve (afhængig af Swanseas resultater).

Konklusion: Bruce er en anstændig Championship-manager (ikke dén slags); Phelan er nok bedst som træner og ikke manager; Marco Silva går derimod en stor karriere i møde – hvadenten det bliver i en mellemstor engelsk klub eller andetsted. Noget af et scoop for Hull, så længe det varer.

Middlesbrough

Aitor Karanka gad ikke at score mål. Treenigheden bestående af Steve Agnew, Jonathan Woodgate og Joe Jordan kan ikke finde ud af at score (nok) mål (7 mål/9 kampe).

Aitor Karankas hold lukkede ikke voldsomt mange mål ind. Treenighedens hold lukker mange mål ind (20 mål/9 kampe).

Aitor Karankas pointsnit lå på 0,81. Treenighedens ligger på 0,67 – dermed den eneste klub, der har rykket sig i negativ retning efter trænerfyring (holdet er blevet på 19.pladsen).

Konklusion: Boro rykker ned, ikke med et brag, ikke med et pladask, end ikke med et kvæk. De rykker ned med et ynkeligt suk og et useriøst træk på skuldrene. Og ingen vil savne dem.

*Vi ved godt, at lys klassisk defineres enten som partikler eller stråler. Men vi tilhører altså den skole, der vedholder, at lys kan opføre sig som både partikler og stråler alt afhængigt af, hvordan det måles.

- - - - - - - - - - - 

De Falske 9'ere er Danmarks ældste dedikerede Premier League-podcast. Lyt med, når Martin, Andreas og Aidin gennemgår ugens runde med knivskarpe analyser og højt humør. Du kan høre seneste udsendelse HER.