Stuttgart – bristede drømme og nye trænerfyringer

Tre Bundesliga-nederlag. Det var alt, der skulle til, før sæsonens første trænerfyring i Bundesligaen var en realitet. Og ikke så overraskende gik det ud over Bruno Labaddia, der mandag formiddag tog sit gode tøj og blev sparket ud af Bad-Cannstatt, hvor klubbens træningsanlæg har til huse.

Dermed ses den ultimative tydelighed af at få en god start på en ny sæson. Hvis det modsatte sker, er resten af kampagnen stort set ødelagt. Der er naturligvis hele 31 kampe tilbage til at optjene points i Bundesligaen, men det, bosserne i Mercedes-klubben også hæftede sig ved, var naturligvis selve spillet og den manglende evne til at dominere kampene og ikke mindst gøre det, der er fodboldspillets egentlige formål: At score mål. Bevares, det var i Bundesliga-sammenhæng kun i kampen mod Leverkusen, at man ikke formåede at ramme nettet, men når kun én mand, Vedad Ibisevic, står for stor set alle holdets mål, må man kigge på bredden og ikke mindst trænerens evne til at samle en slagkraftig trup.

Syv mål nåede Stuttgart at lave i tre turneringer under Labaddia efter sommerpausen, hvoraf Ibisevic stod for de seks af dem. Med nytilkomne profiler som Mohammad Abedllaue(Hannover 96), Daniel Schwaab (Leverkusen) og Moritz Leitner (på lån fra Dortmund), burde der ellers være basis for at sætte et højt ambitionsniveau, og gå efter en Top 5-placering. Det kan nås endnu, men den kedelige vane, klubben har haft de senere år med at starte sløjt og slutte godt (eller omvendt), synes at fortsætte. Og en god halvsæson får man ingen titler ud af, selv om pokalfinalen mod Bayern München var en bemærkelsesværdig god præstation.

Men ser man på kontinuiteten, eller mangel på samme, over en periode på fire sæsoner, ser man et Stuttgart-hold, som for længst er blevet overhalet af mange af dem, man plejede at distancere med lethed. To tolvte-pladser og to sjette-pladser er næsten et elevatorhold værdigt, men nu forsøger man sig så igen. I første omgang fra egne rækker med klubmanden Thomas Schneider, der tidligere har stået i spidsen for klubbens U-17 talenter. Han har ikke verdens mest imponerende CV, og spørgsmålet er, om han har ryggrad til at modstå det pres, der er på en cheftræner i Bundesligaen? Næppe, og den nye mand fik da også den værst tænkelige start, da hans hold røg ud af Europa League-kvalifikationen mod upåagtede Rijeka fra Kroatien.

Nu venter så det lange seje træk opad bakke, eller mere klart udtrykt: Der skal points på kontoen i Bundesligaen, og det skal helst starte med tre points i lokalopgøret mod Hoffenheim. Dernæst vil jeg foreslå, at man bruger penge på at hive et erfarent trænernavn ind fra højre, måske en mand fra udlandet, som ikke er ”fedtet ind” i Stuttgarts forbandelse. Altså at det starter så godt, og så falder man helt sammen mod slutningen af sæsonen. Eller omvendt, at man først begynder at præstere på højt niveau, når det er for sent og konkurrenterne er langt foran.

Om det bliver med William Kvist i den hvide trøje med det karakteristiske røde tværlogo vides endnu ikke, men danskeren er med Bruno Labaddias fyring kommet i lidt af et dilemma: Skal han vente på at skifte klub, så han kan imponere den nye træner eller skal han tage sit gode tøj og rejse sin vej, til en ny klub og forhåbentlig mere spilletid?

Det svar må vente med at blive besvaret til transfervinduet lukker, lige som vi må vente og se, om danskerens klub endnu en gang rejser sig som Fugl Fønix og sniger sig ind i toppen af Bundesligaen, eller om man endnu en gang skrabe sig igennem lige som sidste år, hvor det som nævnt blev til en finaleplads i pokalturneringen men en meget skuffende og middelmådig 12.plads i ligatabellen. Stuttgart er i hvert fald ikke en klub med ro på hverken de indre eller de ydre linjer lige nu.