• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Jacob Pedersen

Tidligere Superliga-profiler lader sig lokke af 1. division: Hvordan skrives forklaringen?

Tidligere Superliga-profiler lader sig lokke af 1. division: Hvordan skrives forklaringen?
Foto: Finn Frandsen / Polfoto

Af Jacob Pedersen

Tidligere Superliga-profiler flokkes i 1. division. Hvad er forklaringen? Og er rækken af den grund så anderledes stærk, som den bliver gjort til? 

Det kan virke lidt Casa Blanca-agtigt. Man ved, hvad man kan få, og hvordan det smager, for man har spist det og der før. Flere gange. Og det fungerer. Frikadellerne, pastaen, lasagnen. Det er aldrig elendigt eller fantastisk.

NOGENLUNDE sådan er det for tiden i 1. division, hvor der efterhånden er mange kendte ansigter. Superliga-kampene bliver flere. Erfaringen bliver større.

I Lyngby har 27-årige Michael Lumb (132) og 34-årige Dennis Sørensen (213) mere end 100 Superliga-kampe i ryggen, mens 36-årige Daniel Jensen kommer med lange Heerenveen- og Werder Bremen-ophold og mange landsholdskampe i sækken. På Silkeborg-holdkortet følger 32-årige Frank Hansen (264), 28-årige Thorbjørn Holst (115) og 31-årige Dennis Flinta (227) trop, mens 37-årige Jesper Christiansen (245), 38-årige Chris Sørensen (297) og 31-årige Martin Bergvold (113) i fællesskab hæver gennemsnitsalderen i Vendsyssel og Hjørring.

Andetsteds er 33-årige Anders Due (221), 29-årige Anders Kure (193), 33-årige Jens Berthel Askou (109), 30-årige Stefan Kielstrup (88) og 34-årige Niels Lodborg (298) en del af bødekassen. I Vestsjælland, Skive, Vejle og Horsens. 

Hvad er forklaringen på rutinetilstrømningen? Og hvad betyder den for rækkens kvalitet? Er den så anderledes stærk, som den af mange bliver gjort til?

”Mange Superliga-klubber har af sportslige og økonomiske årsager valgt, at trupspillerne fra nummer 16-24 hovedsagligt skal være egne unge spillere, der er billigere end etablerede spillere.”

Ifølge Vendsyssel-sportschef Jacob Krüger, der har hentet erfarne Superliga-spillere som Martin Bergvold, Jesper Christiansen og Chris Sørensen til Nordjylland, holder Superligaen forklaringen. Han mener, at Superliga-klubbernes økonomiske situation og udfordringer har betydet, at der er blevet kørt med livrem og seler på første sal. Spillere af egen avl, som givetvis er bedre skolet end tidligere og derfor også har et større salgs- og udviklingspotentiale, er blevet opvejet imod ældre – og oftest dyrere – spillere. Og vejet tungest.

- Det ligger hovedsagligt hos Superliga-klubberne, der har skåret trupperne ned og ikke har den samme bredde som før. Mange Superliga-klubber har af sportslige og økonomiske årsager valgt, at trupspillerne fra nummer 16-24 hovedsagligt skal være egne unge spillere, der er billigere end etablerede spillere. For år tilbage vil mange af dem, der nu spiller 1. division, være Superliga-spillere.

- Det synes jeg også, at man kunne se i transfervinduet, hvor det var småt med lejehandler. En del af forklaringen er måske, at man ikke har ret mange spillere i overskud. Og så er første division blevet så stærk, at de spillere, der er i periferien hos Superliga-klubberne, ikke altid er forstærkninger, fortsætter han.

”Man kan ikke sige noget til, at Superliga-klubberne forholder sig til sin økonomi og opvejer udviklings- og salgspotentiale.”

I Roskilde udkrystalliserer Jan Kristiansen, Mikkel Thygesen, Jesper Bech, Anders Møller og Bajram Fetai tendensen. Med sammenlagt 1427 kampe i Superligaen gør kvintetten domkirke- og festivalbyens hold til det hold i rækken med flest Superliga-kampe fordelt på sine spillere. Bemærkelsesværdigt.

Holdets 38-årige anfører, Anders Møller Christensen, der har spillet 351 kampe i Superligaen for Esbjerg og OB, kom til klubben sidste sommer. 

- Jeg havde udløb i OB og blev enig med mig selv om, at jeg ville tage en henvendelse fra en 1. divisionsklub til overvejelse, hvis det kunne fungere for mig civilt. Roskilde præsenterede dengang et projekt for mig, der var interessant, og jeg har været rigtig glad for det lige siden, siger han til tipsbladet.dk

Han forstår, hvorfor Superliga-klubberne har prioriteret som tilfældet.

- Man kan ikke sige noget til, at klubberne forholder sig til sin økonomi og opvejer udviklings- og salgspotentiale hos unge og ældre spillere. Det giver mening.

”Vi har ikke Superliga-økonomi. Derfor kan vi ikke lægge guld på bordet foran de her spillere. Det er andre faktorer, der skal gøre en forskel.”

Og så tænker man, at det handler om anderledes god økonomi og stor risiko hos 1. divisionsklubberne, der henter erfaringen ind. Og for nogle af dem er det en udbetaling. Michael Lumb og Daniel Jensen er et eksempel. De trækker begge Superliga-lønninger. For andre er det mere beskedent. En af de tidligere spillere fra den bedste række har f.eks. næsten fået halveret sin seneste kontrakt.

Vendsyssels Jacob Krüger fortæller, at det har været andet end økonomi, der har været afgørende i forhandlingssituationen – en situation, som, kan man indvende, har været god, fordi mange af spillerne på det tidspunkt allerede har afsøgt alternativerne på højere niveau og er blevet afvist i døren.   

- Vi har ikke Superliga-økonomi. Derfor kan vi ikke lægge guld på bordet til de her spillere. Det er andre faktorer, der skal gøre en forskel. Det handler meget om, hvilke spillere det er, og hvilken indstilling de har. Det gælder om at finde dem, der stadigvæk er sultne. Dem, som vi mener, stadigvæk har noget at bidrage med. For os har det bl.a. handlet om at kunne præsentere et projekt og give spillerne en følelse af, at de kan være med til at bygge noget op, siger han.

- I vores tilfælde har det været enormt tilfredsstillende at se, hvordan de ældre spillere, som vi har hentet ind, har vist enorm glæde og ærgerrighed. Du kan se de fleste af vores træninger og hver gang se Jesper (Christiansen, red.) og Chris (Sørensen, red.) være nogle af de mest engagerede, lyder det.

”Der er også et andet perspektiv, for mange af de her spillere er i en alder, hvor de skal til at tænke på fremtiden. Modellerne har passet dem godt, fordi de har haft tid til at pleje eller vænne sig til en civil karriere:”

- Der er også et andet perspektiv, for mange af de her spillere er i en alder, hvor de skal til at tænke på fremtiden. I vores tilfælde har vi med Jesper (Christiansen, red.), Chris (Sørensen, red.), Bergvold og Henrik Kildentoft, som var her i efteråret, haft nogle spillere, hvor modellerne har passet dem godt, fordi de har tid til at pleje eller vænne sig til en civil karriere. Det er det samme i Roskilde, hvor modellen passer til, at man kan begynde at tænke i andre baner

- Og så er der måske også en sneboldeffekt, for når først den ene kommer, og den anden hører om det, kan den tredje blive aktuel. I Ove (Christensen, red.) har vi også haft en træner, der har været i spillet i mange år, kender flere af spillerne fra tidligere klubber og den vej rundt har været en faktor, mener han.

Og i det er der måske et andet lag i forklaringen, for dem er der mange af, hvis man vil forstå, hvorfor Mikkel Thygesen (323, 30), Jan Kristiansen (338, 34), Jesper Bech (245, 33), Anders Møller (351, 38) og Bajram Fetai (170, 29) – Superliga-kampe og alder i parentes – er sammen i 1. division og Roskilde. At den civile karriere – om det så er tidligere, end de havde håbet – har fået bedre betingelser. At tidligere kontakter har slebet knasterne og betænkelighederne væk. At motivationen til at spille og gøre en forskel simpelthen bare er speciel.

- Der er forskel på økonomien ift. Superligaen, men jeg er stadigvæk meget ambitiøs. Jeg ville ikke være her, hvis eg følte, at der ikke var ambitioner i det, og at jeg ikke kunne bidrage. Jeg har været rigtig glad for det. Der er nogle gange, hvor der ikke er lige så meget opmærksomhed, som der er i Superligaen, og sådan skal det også være, for rækkerne kan aldrig blive lige gode, men generelt er jeg rigtig tilfreds med niveauet og tændingen i rækken. Jeg synes, den hele tiden flytter sig.

”Vi har en tro på tingene. Andre har en anden. Vi kører efter vores egen filosofi, hvor vi går meget op i talentudvikling. (…) I Roskilde er der fire-fem af de her rutinerede drenge. Jeg tror, at det kan blive for meget.”

På alle holdene i 1. division er der lige nu mindst 100 Superliga-kampe i hvert hold. Bortset fra HB Køge og Helsingør. Og hvorfor så det? Er der andre end økonomiske grunde til, at man ikke har abonneret på den vind, der blæser over rækken? HB Køge-sportschef Jesper Sommer ser en anderledes tilgang til transfervinduet og nogle økonomiske krav, som man med sine mange unge og udenlandske spilleres lave lønninger ikke har været vant til at honorere. 

- Vi har en tro på tingene. Andre har en anden. Vi kører efter vores egen filosofi, hvor vi går meget op i talentudvikling. Vi har Danmarksturneringsen by far yngste hold. Vi tror på, at vi kan lave rigtig dygtige spillere ud af det unge kuld, som vi har.

Det er du nødt til at uddybe. Du siger, at I mener, at unge spillere er det rigtige for jer, men det må så betyde, at I mener, at ældre spillere er en dårligere løsning?

- I Roskilde er der fire-fem af de her rutinerede drenge. Jeg tror også, at det kan blive for meget. Det er spillere, der er på vej nedad. Jo, de har rigtig meget erfaring og har spillet mange store kampe, men vi tror på den ærgerrighed, der er hos vores unge folk. Hvis vi siger, at de skal løbe til Slagelse, spørger de, hvor mange gange de skal gøre det. Jeg respekterer de andre klubbers tilgang, og hvis vi havde lige så mange penge, vil jeg ikke udelukke det, men jeg synes ikke, at der er et must. Jeg har da snakket med nogle af de spillere, men når det er kommet til løn, har vi været nødt til at trække os, fortsætter sportschefen.

- Og det (økonomi, red.) handler meget af det om for vores vedkommende. Vi kunne måske godt have hentet en enkelt eller to af de her ældre drenge, der har en historie, men vi har valgt at hente bl.a. nogle unge brasilianere (Brandao og Bruninho, red.) i stedet, som vi kan videreudvikle og tjene penge på.  

”De tre oprykningspladser har fået pengene til at sidde lidt løsere.”

På den måde minder Herfølge-klubben måske om nogle Superliga-klubber. Med en påpasselig økonomisk tilgang. Med fokus på unge spillere.

Hvorfor gør de andre klubber det så? Jesper Sommer lægger – stor udbetaling eller ej – ikke skjul på, at sæsonens usædvanligt store oprykningschancer, der sender 25 % af holdene op, har sat skub i udviklingen og tilstrømningen af erfarne spillere, der for mange på papiret vil øge oprykningsmulighederne.

- De tre oprykningspladser har fået pengene til at sidde lidt løsere. F.eks. er Lyngby gået lidt imod sine principper ved at hente mange store navne ind. Jeg er sikker på, at de her spillere bidrager, men vi vil bare ikke sprænge banken for et navn. Hvis vi kaster mange penge efter en spiller, skal det være en længere investering og ikke en kortsigtet løsning. Det er et princip, som vi kører efter.

Men den investering betaler sig vel, hvis man rykker op til sommer?

- Det kan du sige, men tendensen er, at stort set alle klubber har abonneret på den her tendens, og så fortæller mit regnestykke mig, at flere af de hold ikke rykker op, selvom de har hentet ældre spillere. Og de bliver ikke ved med at være det samme værd, fortsætter han analysen til tipsbladet.dk.

”Rækken er stærkere end nogensinde.”

Alle – Anders Møller, Jacob Krüger, Jesper Sommer og den agent, som jeg har været i kontakt med, og som har flere års erfaring med Superliga-transfers – nævner altså fra hvert sit bord Superliga-klubbernes mådehold og foryngelsestendens som den udløsende årsag til, at 1. division er blevet ældre. Om ikke andet mere erfaren. Finanskrisen ramte Superliga-klubberne med forsinket kraft, fordi mange af klubberne var sikret af længere sponsorkontrakter. Regnskabet skulle pludselig gøres op. De erfarne spillere blev for dyre og for urentable sammenholdt med yngre og efterhånden fornuftigt skolede spillere med større udviklings- og salgsmuligheder. Og så skete der noget.

Pensionsalderen - eller afgangen til lavere rækker - blev fremrykket.

For Anders Møller. For Jesper Christiansen. For mange af de ældre spillere. 

Og er rækken så blevet stærkere? Jesper Sommer er ikke i tvivl.

- Jeg mener, at rækken er stærkere end nogensinde.

Jacob Krüger spiller på samme tangenter og med samme lyd.

- Vi kan i forhandlingerne med Superliga-spillerne mærke, at de tidligt på sommeren og vinteren ikke ser 1. division som noget aktuelt. Efter at have afsøgt og fået udtømt mulighederne i udlandet og andre Superliga-klubber er 1. division bliver interessant. De siger måske noget om spillerne, men det siger måske lige så meget om Superliga-klubbernes indstilling og økonomi. Jeg synes, at rækken har undergået et kvalitetsløft. Det er ift. tidligere blevet en stærkere række, hvor endnu flere kampe og hold er jævnbyrdige, lyder det.

Jævnbyrdigheden er relativ, for den skal ses i lyset af kvaliteten.

Er de lige, fordi de er lige dårlige eller gode? Det er en svær diskussion, der har været afprøvet i Superligaen uden entydigt svar.

Som Superligaen kan kvaliteten af 1. division ikke aflæses på koefficientranglister. Svaret beror på et skøn, og det kan hjælpes på vej af en sammenligning med Superligaen og tidligere udgaver af sig selv, så det prøver vi.

Jesper Sommer, Jacob Krüger og Anders Møller ved lidt om, hvad de snakker om. De har set og spillet mange kampe. Men de er måske også for tæt på. Og man bider som bekendt heller ikke i en hånd, der fodrer en.

Man kan selv prøve at kigge på rækken og se en del kampe. Og der ser det ud til, at de ældre spillere gør en forskel. Anders Møller er anderledes afgørende. Chris Sørensen har bevist sig som en af rækkens bedste stoppere. Jesper Christiansen indkasserede næstfærrest mål sidste sæson. Bajram Fetai har flere gange været Roskildes farligste mand. Baggrunden for det kan altid diskuteres, men deres præstationer, selvom tempoet hos dem helt naturligt ikke er lige så højt, som det har været, er nok til at påstå, at de har løftet rækken.

Det var ikke problemfrit, at Viborg og AGF sidste sæson rykkede op. De har indtil videre klaret overgangen fortrinligt. Hobros oprykning taler også et sprog.

Det siger noget om rækken og noget om, at forskellen de to rækker imellem er mere udjævnet, end den umiddelbart tidligere har været.

Måske er det lillebror, der har vokset sig stor. Måske er det storebror, der er blevet mindre og har mistet mange af kammeraterne til lillebror.

Frikadellerne, pastaen og lasagnen smager i hvert fald, som det plejer. Og spiser man det i solen eller et andet sted, end man er vant til, smager det måske endda en smule bedre. Som gammel vin på nye flasker.  

Superliga

Optakt: AaB - OB
Optakt: AaB - OB

Begge mandskaber kommer med storsejre i bagagen - hvem trækker det længste strå i Aalborg?

Mere Superliga

Fokus