Blog: Der er noget under opsejling i AGF

Godt nok blev pokalfinalen mod FC København tabt. Det var ellers alletiders mulighed for endelig at få et trofæ til Århus, der har tørstet i 20 år og altså fortsat er i hungrende efter en titel.

Men alligevel er der meget at vippe på hatten over i AGF og ikke mindst glæde sig over. Klubben er nemlig på rette kurs og ligner efter et par kampe et hold, der rækker ud efter en top seks-placering og dermed et mesterskabsslutspil.

Jo jo, der resterer mange kampe endnu, og det er alt for tidligt at gøre status, men under et år skulle Glen Riddersholm bruge i AGF på at få holdet til se rigtigt ud. Rigtigt i forhold til, hvordan Riddersholm gerne vil spille.

Det handler nemlig om hårdt arbejde, fight og tro på tingene. Det handler enheden og om at gøre hinanden bedre. Og så handler det om aldrig at give op. Det var nogle af de vigtigste dyder i FC Midtjylland.

Jeg ser i hvert fald tydeligt, at Glen Riddersholm har sat sit præg på holdet. Han har hentet en ny keeper ind. Han har sammen med sportschef Jens Andersson fået Niklas Backman ind i forsvaret. En forsvarsspiller, der er en leder og tilmed er farlig på dødbolde. Tænk på FC Midtjylland, hvor blandt andre Erik Sviatchenko var voldsom stærk ved dødbolde.

I angrebet har Riddersholm hentet den målfarlige Morten 'Duncan' Rasmussen tilbage til Århus. En trussel på dødbolde og en fremragende målnæse. Han er garanti for 10+ mål i Superligaen. 'Duncan' er tilmed gjort til anfører. Det siger også noget om, at han kender måden, Glen Riddersholm vil spille på.

På midtbanen har AGF hentet Mustafa Amini på den centrale - måske ikke en typisk Riddersholm-spiller, men alligevel en type, der kommer med kreativitet og komplimenterer det, der i forvejen er. Martin Spelmann er også skiftet til AGF, men han har i første omgang placeret sig på kanten. Klubben er godt besat på denne position, og Riddersholm tror på, at han kan gøre Jens Jønsson og Daniel A. Pedersen til store ledere på holdet. Fornuftigt. For ssær sidstnævnte passer som hånd i handske til den måde, Riddersholm vil spille på.

Og så er vi egentlig henne ved kernen: Hvad Riddersholm har opbygget. For mens det i dagligdagen på træningsbanen handler om forståelse af konceptet, arbejdet med enheden og med udviklingen af de enkelte spillere, skal man ikke tage fejl af Riddersholm og Jens Anderssons arbejde i transfervinduet. De to har hentet det, der bedst kan betegnes som rygrad til et hold, og det er i virkeligheden super interessant at se, hvad det kan føre med sig.

Tilføjelsen af Martin Spelmann, Amini og Kasper Junker viser, at der nu føjes nye brikker til at støtte rygraden, og de spillere, der kommer til AGF, er spillere, der er villige til at arbejde for konceptet og hinanden. Sådan får AGF succes.

Foråret blev spillemæssigt og resultatmæssigt ingen succes - meget vel fordi øjnene var rettet mod DBU Pokalen, hvor AGF altså måtte kapitulere i finalen mod FC København, men ting tager tid, og mod slutningen af foråret begyndte resultaterne også at melde sig i Superligaen.

Det er gået hurtigere end ventet med AGF, synes jeg, og at truppen har taget tingene til sig, er tydeligt at se på holdet og spillet. To kampe i denne sæson, to sejre. Begge 2-1 over henholdvis SønderjyskE ude og Viborg hjemme, hvor fokus har været på hårdt arbejde.

AGF har sagt farvel til spilleere som Kim Aabech og Alexander Cavric, der begge står som teknisk stærke spillere, men måske ikke de mest arbejdsomme, og - uden at jeg har indsigt - måske heller ikke er spillere, der går forrest på træningsbanen. Det samme kan siges om Mate Vatesadze, der for lidt over et år siden gik ind til Superliga-sæsonen som topscorer i 1. Division. Her med et år igen af aftalen er han lagt på is i AGF og spiller ganske givet ikke for klubben igen.

Jeg tror på, at AGF spiller sig i top seks i denne sæson, og jeg tror, det bliver et mandskab, som andre hold får svært ved at spille imod, fordi AGF er så løbestærkt og fysisk godt et mandskab til, at holdet bliver decideret udklasseret.

Ros til arbejdet i Århus. Nu er det tidligere og før gået galt, når tingene er talt op i Århus, men fundamentet denne gang bygger på solidt håndværk og hårdt arbejde, og det er alt andet lige noget, der er en del sværere at pille fra hinanden.