Spåkuglen: Italien flopper, Frankrig topper og så er der Kroatien

Lad mig starte med at brokke mig, for det er trods alt det, jeg er bedst til.

Ikke over, at det danske landshold spillede alibi-fodbold og ikke magtede at snige sig forbi Albanien trods utallige chancer. Ej heller over, alt det kaos der hersker i de internationale fodboldforbund.

Jeg vil brokke mig over, at vi er gået fra 16 til 24 mandskaber ved EM. Selv om det danske landshold alligevel formåede at kikse det, der lignede en så sikker billet til Frankrig, som man overhovedet kan få, så er det skidt, skidt, skidt for kvaliteten af EM-turneringen, at der nu er 24 lande. For eksempel: Hvor spændt er du på Wales - Slovakiet på lørdag? Eller det ophidsende opgør mellem Østrig - Ungarn tirsdag (ja, jeg ved godt, det engang var to lande under samme flag)? Eller hvad med gyseren Ukraine - Nordirland på torsdag?

Nej, vel?

Og så er der hele systemet, hvor nogle gruppetreere også går videre. Det er til at kaste op over, det nye system. Specielt fordi der gå meget kort tid, før UEFA opdager, hvor åndssvagt systemet er og udvider til VM-forhold med 32 nationer. Så er det pludselig dybt godnat, når kampene hedder Færøerne - Malta (overdrivelse fremmer forståelse).

Nå, jeg har rantet nok, og jeg glæder mig egentlig også, til bolden ruller, og Zlatan vinder.

Her nogle tanker.

Det glæder jeg mig til:
Der er virkelig mange gode historier under denne EM-slutrunde, men jeg glæder mig helt vildt, til mit hæfte med Panini-klistermærker er fyldt helt op. Indrømmet, der kan nok gå noget tid, så i mellemtiden kan jeg så glæde mig over Zlatan Ibrahimovic. Ja, det er sgu da oplagt at glæde sig til 'Ibra', men jeg tror, det er Zlatans sidste slutrunde, og jeg har på fornemmelsen, at den 195 centimeter høje nomadeangriber, der bliver bedre og bedre, viser et helt nyt niveau. Jeg håber det.

Og jeg har virkelig også store forventninger til værtslandet Frankrig, som jeg synes, har en helt utrolig god og bred trup. Der blev ikke plads til Hatem Ben Arfa i truppen, efter han ellers har flået forsvar over i Ligue 1 i denne sæson. Voldsomt. Det siger noget om styrken hos 'Les Bleus'.

Det bliver overraskelsen:
Hipsterholdet denne sommer er Østrig, og det er med god grund, at folk peger på Østrig som en mulig overraskelse. De var gode i kvalifikationen, hvor holdet med Ruben Okotie, tidligere SønderjyskE, sluttede foran Rusland og Sverige, men jeg tror også, de har for lidt erfaring til at slå igennem for alvor i denne slutrunde, selv om vi må erkende, at de er havnet i en fordelagtig gruppe med Por-du-gal, Island og Ungarn.

Mit bud er Kroatien. Jeg synes, de har en voldsomt interessant trup. Jeg er med på, at de er i en af de sværeste - hvis ikke den sværeste - grupper, og det betyder, at der langt fra er garanti for, at Kroatien går videre. Men kommer landet videre fra puljen med Spanien, Tyrkiet og Tjekkiet, vil jeg nødigt være det hold, der render ind i kroaterne, som jeg synes især på midtbanen, er meget, meget stærke. Med navne som Luka Modric, Mateo Kovacic, Ivan Rakitic, Ivan Perisic og Milan Badelj kan Kroatien nå langt, hvis hovedet og sammenholdet er i orden i truppen.

De flopper:
Italien får et dårligt EM, tror jeg. De har slet, slet ikke den kvalitet, et italiensk landshold bør have. Defensivt er der styrke, men offensivt har jeg svært ved at se, hvor det skal komme fra. Italien sniger sig måske videre fra et svært gruppespil med Sverige, Belgien og Irland, men jeg tror ikke på, at det denne gang bliver et top otte hold.

Han bliver EM's stjerne:
Hvis Østrig får succes, kan målene meget vel komme fra angriber Marc Janko, der har noteret sig for 25 kasser for Østrig i lidt over 50 landskampe. Det er nok mere 'overraskelsen'. Jeg tror, den helt store stjerne ved denne slutrunde kommer til at blive Frankrigs Paul Pogba. Pogba kommer til at overstråle alt og alle i den her slutrunde. I en af de sidste testkampe op til EM lavede Pogba et af de bedste indlæg, jeg har set i lang, lang tid. Han er helt igennem fantastisk i så ung en alder, og det her kan være slutrunden, hvor han dominerer, som Zinedine Zidane gjorde det i 1998. Og overtager verdensherredømmet, sådan cirka.

Han bliver topscorer:
En af de franske angribere som Olivier Giroud er et godt bud, Zlatan Ibrahimovic er det frække bud, og så er Alvaro Morata det lidt oversete bud. Morata fra Juventus er overset, synes jeg, og jeg tror, han ender med at vinde pladsen i front for Spanien - han var i øvrigt slet ikke med, da Spanien skuffede og tabte 0-1 hjemme til Georgien i sidste testkamp. Uden at spille kom han tættere på holdet, og kommer Spanien langt, scorer Morata også nogle mål. Jeg tror på den tidligere Real Madrid-angriber.

De kommer i finalen:
Jeg kan ikke komme uden om Frankrig, selv om jeg gerne vil skille mig ud fra mængden. Jeg elsker det, de har gang i, og på hjemmebanen vil det franske folk bære landsholdet frem. Og så har de den bedste nationalmelodi i verden, synes jeg, så lad bare 'Les Bleus' komme langt.

Det er for nemt at sige Tyskland og Spanien, og jeg tror måske også, dette EM kommer til at markere en form for tronskifte, hvor de sidste mange års dominerende nationer, Tyskland og Spanien, glipper finalen. Giv mig Kroatien eller Belgien i en finale med Frankrig - Kroatien mod Frnakrig, hvis jeg absolut skal vælge.

De vinder EM:
Igen må jeg være kedelig og sige Frankrig. De er bare klar til at være førerhunden i europæisk landsholdsfodbold igen.