VM-bloggen i Rusland: Eriksen står foran sin største opgave nogensinde
TIPSBLADET.DK I MOSKVA, RUSLAND
Når det danske landshold tirsdag eftermiddag træder ind på Luzjniki Stadion i Moskva, er det til holdets på alle måder største kamp i æraen med Åge Hareide som landstræner.
Alene stadion med plads til 80.000 siddepladser er det største, som Danmark har spillet på med Hareide som chef, men også kampens betydning er enorm, idet der som bekendt er VM-avancement på spil.
Det har hele tiden været det erklærede mål for Danmark at gå videre fra gruppespillet, og midtbanemanden Lasse Schöne har senest sagt, at det ville være en skuffelse ikke at gå videre. Det vidner om et ambitiøst landshold og en selvbevidst og slutrunde-erfaren fodboldnation, som min kollega Morten Glinvad korrekt benævnte Danmark i en fremragende artikel i Tipsbladet i fredags.
For selvom det er seks år siden, Danmark sidst var med ved en slutrunde, har vi været vant til jævnlige slutrundedeltagelser de seneste 34 år. Men det er efterhånden 14 år siden, at Danmark sidst avancerede til et slutrunde-slutspil, og man får næppe en større mulighed end nu, hvor ét point mod Frankrig kan være nok.
Men netop modstanderen Frankrig er også den største og stærkeste modstander, som Åge Hareide har været oppe mod med sit landshold, og det gør også tirsdagens kamp interessant. Det er imponerende med 17 landskampe på stribe uden nederlag, men selvom Polen og et reservepræget tysk landshold har været blandt modstanderne i perioden, har man ikke mødt en regulær verdensklassemodstander.
Det er sigende, at Christian Eriksen har været fremragende for Danmark og scoret 13 mål i de seneste 15 landskampe, for han har vel sagtens også været den bedste fodboldspiller på banen i alle de kampe. Sådan var det også mod Australien og Peru ved dette VM; Eriksen var på papiret banens bedste spiller, og han viste det i begge kampe med glimt af verdensklasse i form af en fornem af assist og en brilliant afslutning med venstrefoden mod Australien.
Forleden blev jeg spurgt af en lokal, hvor jeg var fra – hvilket man jo altid gør, når man er på rejse i et fremmed land. Jeg svarede Danmark, og straks lyste han op. ”Denmark – Christian Eriksen is a very good player!”
Det er første gang i mit liv, at min nationalitet ikke bliver fodboldmæssigt forbundet med Michael Laudrup, hvis skygge han altid har været i, og det siger noget om, hvor stor en spiller Christian Eriksen er blevet.
Gennem hele sit liv er Christian Eriksen blevet hypet som sin generations bedste spiller, og selvom mange spillere har fået prædikatet ”stortalent” påklistret, har ingen formået at forløse det i samme grad som fynboen, der har formået at supplere talentet med hårdt arbejde og ydmyghed. Også han står nu foran sin største landsholdsopgave i karrieren.
Landsholdet er med rette blevet kaldt et ”One Man Team”, og det er gang på gang blevet bevist, at den danske offensiv er afhængig af en velfungerende Christian Eriksen. Sådan bliver det også mod Frankrig.
Det bliver også den første kamp i lang tid, hvor man ikke med sikkerhed kan sige, at Christian Eriksen er banens største fodboldnavn. Frankrig har flere spillere, der er på niveau med eller bedre end danskeren, og det bliver interessant, at se om den danske stjerne kan finde pladsen, evnerne og kræfterne til at levere den magi, der kan sende Danmark videre ved slutrunden.
Der hviler et stort pres på Christian Eriksen, men det har han haft hele sit liv, hvor han altid har været meget selvkritisk. Han har så ofte fortalt, hvordan han og faderen Thomas evaluerede Eriksens egne præstationer i barndommens kampe, så han er vant til at skulle præstere og leve op til høje forventninger.
Man kan med god ret påstå, at det er Christian Eriksens største opgave nogensinde. Han bærer nationens håb på sine skuldre ved den første slutrunde som ”voksen”, han tager mere ansvar end i sin klub og der er mere på spil end nogensinde før mod det måske stærkeste hold, Eriksen har mødt med landsholdet.
Som jeg har skrevet i et tidligere blogindlæg, har dette VM vist, at mange landshold er afhængige af deres bedste spiller. Harry Kane har scoret masser af mål for England, Cristiano Ronaldo har egenhændigt sikret Portugal point, og Toni Kroos trådte også i karakter, da der var ild i det tyske lokum. Nu er det Christian Eriksens tur til igen at iføre sig sin Superman-kappe og redde nationens fodboldære.
Der har været sagt og skrevet meget om det danske spil under VM indtil videre. Spillerne selv har også været kritiske, for det har ikke flydt, men gennem 17 kampe har Danmark ikke tabt en fodboldkamp, og det ER altså en kvalitet. Det vidner om soliditet og en unik evne til at finde løsninger og omstille til forskellige udfordringer.
Netop disse kvaliteter rummer Christian Eriksen også. Han er enormt dygtig til at finde løsninger. Jeg talte engang med en af hans ungdomstrænere, der fortalte, at når Christian Eriksen havde bolden for OB, kunne man være sikker på, at holdet også var i boldbesiddelse, når han ikke havde den længere. For han fandt altid en holdkammerat, han kunne aflevere til.
For det danske landshold har han også fundet evnen til både at sætte holdkammerater i scene og selv score mål. Han har vist begge dele ved VM i år, men nu venter den største kamp og den største udfordring for både Eriksen og det danske landshold.
Kampen spilles den 26. juni - på 26-årsdagen for den danske EM-triumf i 1992.
Modstanderen er den stærkeste VM-modstander for Danmark i 16 år.
Men muligheden for VM-avancement er også den største i 16 år.
Grib den.