• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
VM Martin Davidsen

VM-bloggen: Tanker fra en togtur i kontrasternes land

VM-bloggen: Tanker fra en togtur i kontrasternes land
Foto: Getty Images

Under hele VM skriver journalist Martin Davidsen om slutrundens små og store temaer. I dag handler det om oplevelserne i Rusland og VM-turneringens udvikling indtil videre.

Af Martin Davidsen

TIPSBLADET.DK I RUSLAND

Det er udsigten, der i første omgang gør indtryk.

Den imposante flod Volga er følgesvend de første hundrede kilometers penge, hvor et kig ud af vinduet ligner et smukt maleri. Herefter afløses vandet af øde marker, store sletter og søer som kulisse i vinduet, hvor mast efter mast med køreledninger bare suser forbi i takt med vognenes bumlen og raslen.

Togturen fra Samara til Moskva tager 16 timer, og vi er netop ankommet til den russiske hovedstad efter at have tilbagelagt de omkring 1000 kilometer på skinner. Jeg har altid nydt at rejse i tog, når jeg har skulle tilbagelægge lange distancer, for selvom det tager længere tid end med en flyvemaskine, giver det tid til at slappe af og nyde turen uden at skulle tænke på gates, security og andre stressende elementer, som lufthavnene byder på (og så har jeg måske også fået et lille traume fra vores tur herned).

En lang togtur giver også tid til at reflektere over det Rusland, vi har mødt indtil videre – og den turnering, som vi har stiftet bekendtskab med i løbet af den første uges tid under VM. 

Det er vel ikke forkert at sige, at vi stadig mangler at se VM-slutrunden for alvor folde sig ud med målrige og underholdende kampe. Det lave målsnit er naturligvis et tegn, men jeg mangler også at se flere af de helt store præstationer, som man vil huske i mange år frem. Først og fremmest er det Ruslands og Cristiano Ronaldos mange mål, jeg vil huske fra gruppespillet. Ellers har temaet for slutrunden i min bog været intensiteten og spændingen. Et nederlag betyder alverden, og derfor er det ingredienser som fight og godt forberedte dødbolde, der fylder meget i kampene indtil videre.

Det er også sigende, at det mest diskuterede ved VM-slutrunden ikke er spillet, men derimod noget, der foregår i et videorum langt væk fra fodboldbanen. Der er så mange holdninger til brugen af VAR, og man må konstatere, at brugen af videodommere ikke har givet færre diskussioner om kendelser. Tværtimod.

En fodboldturnering, hvor fodboldspillet ikke er i centrum, er et meget godt billede på, at mange ting er vendt på hovedet under VM i Rusland. De gode hold er ikke så gode, og nationer som Argentina, Tyskland og Brasilien har haltet undervejs. Og hvor man i klubfodbolden ofte ser favoritterne smadre deres modstandere med store cifre, er det stort set udelukkende blevet til smalle sejre med få mål i årets VM. Det har givet spændende og jævnbyrdige kampe, der har balanceret på en knivsæg indtil de afgørende scoringer er faldet i slutfasen. Og det er i min verden VM-turneringens største kvalitet indtil videre: Det har været svært at forudsige vinderen af en kamp, og det har som regel været spændende lige til det sidste.

I skrivende stund glæder jeg mig også over, at jeg heller ikke har en klar VM-favorit. Det er også er en skærende konstast til de store nationale ligaer, hvor Bayern München, Barcelona, Manchester City og Paris Saint-Germain tidligt på foråret var sikre på mesterskabet.

Uden for banen har mødet med Rusland også været fyldt med store og anderledes oplevelser. Det har i bund og grund været en fantastisk tur indtil videre, men det er svært at begå sig i et land, hvor man ikke kan tale sproget, og hvor de kyrilliske bogstaver er vanskelige at tyde. En stor del af den russiske befolkning taler ikke engelsk, og det gør det svært at kommunikere og dermed også spørge om vej, bestille mad og i det hele taget strejfe omkring. Men det er også med til at tilføje dette herlige fodboldeventyr lidt ekstra spænding – som da vi efter torsdagens kamp mellem Danmark og Australien blev gelejdet ind i en forkert bus, hvilket vi først opdagede, da vi var halvvejs ude ved lufthavnen.

Der skulle en del overtalelse til for at få lov at blive sat af, og i det hele taget er der ikke meget plads til at bøje regler og udvise fleksibilitet i et land, hvor kontrol og registrering fylder så meget. Og med FIFA og VM’s indtog i landet i disse uger, er sikkerhedsopbuddet og kontrol-tjekkene blot blevet øget. Ved hver eneste banegård, lufthavn, stadion og fanzone, vi bevæger os i nærheden af, er der metaldetektorer og massivt sikkerhedsopbud. Samtidig ser vi politifolk og vagter på hvert eneste gadehjørne. Det giver både en vis tryghed, men det havde jeg nu også gjort uden det store opbud af sikkerhedsfolk, der må koste enorme ressourcer. Forleden skulle der fire mænd til at tage imod min taske i en bagageopbevaring nær en af fanzonerne; En til at låse op, en til at notere, en til at kontrollere og en til at tage imod tasken. Det hele foregik uden et smil – og sådan er attituden hos de fleste ansatte, man møder i Rusland på restauranter, billetkontorer og i butikker. Vi bliver ofte mødt med tværhed fra ansatte i ”servicefag”.  

Det er en kontrast til de mange frivillige, der iført blåt FIFA-outfit findes overalt i værtsbyerne og har til opgave at hjælpe fodboldgæsterne med diverse spørgsmål om slutrunden. Man skal ikke se forvirret ud i mere end 30 sekunder, før der står en FIFA-frivillig og tilbyder hjælp med at finde vej. Det er fantastisk. Samtidig er det tydeligt, at de er blevet instrueret i at skabe begejstring, for man bliver hele tiden mødt med high-fives og overdrevne smil af de unge russiske frivillige, der gør, hvad de kan for at være med til at skabe god stemning. Det virker i starten, men efter high-five nummer 50 i løbet af en dag, kan det også være lidt trættende. Omvendt virker det efter hensigten, for der ER virkelig god stemning og stor begejstring at spore overalt. I løbet af de seneste dage i Samara har jeg kun mødt glade turister og VM-gæster; der er en udelt begejstring over at være en del af VM-festen i Rusland, der lige nu er verdens centrum.

Der er altså mange smil, selvom vi også møder rynkede øjenbryn, og på den måde opfylder VM-oplevelsen i Rusland klicheen om et kontrastfyldt land. På togturen har vi både oplevet smuk natur og grimt industri. De kulinariske indtryk har både bestået af vidunderlige måltider og næsten uspiselige retter. Og det smukke og kreative fodboldspil er også blevet tilsat noget kontrol og teknologi, som gør det hele en smule mere stift og usmidigt.

Lidt ligesom Rusland.

Superliga

Mere Superliga

Fokus