Transfervurdering: Det er jo vanvid

Transfervinduets lukning er efterhånden på behørig afstand, og det er tid til at gøre status over, hvordan Viborg med Agesen i spidsen har klaret den halsbrækkende disciplin, det kan være at hente de rette, sælge de rigtige og holde på resten.

Og hvordan er det så gået med det? Ja, det er øjensynligt svært at vurdere, siden Tipsbladet har kåret Viborgs vindue som ét af de tre bedste i Superligaen, mens Morten Bruun har placeret Viborg i flop 3. Mr. Silkeborg begrunder primært sin domsfældelse i, at han ikke kender nok til Viborgs nye spillere, hvilket vel kan sammenlignes med, når mine børn påstår, at de ikke kan lide aftensmaden, førend de har smagt på den.

Måske rønnebærrene er lidt sure i Søhøjlandet, og måske den ellers sympatiske kommentator kigger lidt med misundelse mod Domkirkebyen for tiden, men lad nu det ligge, for pointen hermed var blot, at fodbold altid vil være subjektiv synsning, og med det udgangspunkt vil jeg fra fanperspektivet forsøge mig ud i en kærlig, kritisk og forhåbentlig kvalificeret slalom gennem sommerens viborgensiske transferaktiviteter.

Transfervurdering

Hvis vi skal gå lidt akademisk til værks, så vil transfervinduets dikotomi normalvis bestå af henholdsvis tilgange og afgange, men vi udvider i dagens anledning og tilføjer øvrige forhold, som kan influere bedømmelsen af transfervinduet.

Hvis vi starter ved de kolde facts, så ser truppen ud til at være i nogenlunde samme numeriske tilstand som før vinduet åbnede. Seks spillere er sendt videre, ligesom tre er sendt på leje. Seks nye er kommet til, en lille håndfuld er rykket fast op fra ungdomsholdet, og en vis målmand er kommet tilbage fra leje. Derfor må vi antage, at truppen har præcis den størrelse, som Agesen og co. ønsker, så lad os komme i gang med at se på substansen.

Udsiden kan vi passere i nogenlunde høj hastighed, da det må siges at være en forholdsvis forventelig omgang. Viborg fik sit fortjente rekordsalg i Thomas Jørgensens rejse til Toulouse, ligesom den sympatiske slovener Srdjan Kuzmic også rejste til det franske, nemlig til FC Lorient.

Tilsammen indbragte de to handler mere end 10 mio. € i klubkassen, hvilket dels vidner om flot arbejde, men selvfølgelig også det niveau, som Viborg efterhånden har bevæget sig op på, når det kommer til spillersalg. Hertil er dygtige og loyale spillere som blandt andet Radic og Mbom sendt videre, og breddespillerne Hoedemakers, Brahimi og Addo sendt på leje. Intet af det ovenstående kan være en kæberaslende overraskelse for alle os med grønne hjerter, så lad os bare vinge den del af og sige: godt arbejde.

Tilgangssiden er lidt mere kompleks. Tidligt på sommeren ankom den unge tunesiske back Riahi, der knap nok fik åbnet rullekufferten på Golf Hotellet, før han løb ind i en alvorlig knæskade. Derfor måtte Agesen hente nok en back, hvorfor den islandske landsholdsspiller Valgeir Lunddal kom til. Herefter måtte de viborgensiske fans vente til transfervinduets yderste dage, før handlerne kom ind: brasilianske Giulio, norske Alte, trinidadiske Mitchell og ivorianske Coulibaly.

Ud over sidstnævnte, der kommer med en flot Superliga-fortid, så skal man formentlig være yderst velorienteret eller have det store kørekort til Wyscout for at kunne sige noget som helst kvalificeret om vores nye venner, og det tror jeg heldigvis, Agesen og Søren Brøsted har, så jeg fraholder mig at gå i dybere spilleranalyser, men kan alligevel gøre mig et par mellemregninger. Selvom Viborg de senere år har haft godt held med relativt ukendte markeder, så er det som regel blevet krydret med et par unge danske talenter. Ikke at jeg ser mange nationaliteter som et isoleret problem, men Viborg har haft forrygende succes med at hente unge, sultne spillere som Beck, Jørgensen, Bidstrup, Nouck og Jalal, og lige præcis dén type signing savner jeg.

Derudover er det påfaldende, hvor mange af de indgående transfers der er kommet til på leje: Alte, Mitchell og Coulibaly. Det kan, uden at jeg på nogen som helst måde ved det, måske også være et tegn på delvise lappeløsninger eller alternativer for handler, der ikke lykkedes. Vores nye norske ven har i hvert fald haft travlt med at sparke bagud mod Viking og virker ikke synderligt begejstret over at være i Viborg, men jeg håber, tvivlen kommer ham til gode.

En sidste lille krølle på den indgående transferside er, at Viborg ifølge Transfermarkt “kun” har brugt 600.000 euro, hvor der sidste år blev brugt en hel million euro mere. Det er alligevel en mærkbar forskel. Ifølge diverse medier var Viborg særdeles interesseret i Hunor Nemeth hos FCK, Valdemar Møller i AaB og Lukas Björklund i Brommapojkarna. Måske især de to første var præcis den signing, jeg savnede, og måske er det årsagen til, at man i sidste ende lejede en håndfuld frem for at købe, uden at jeg tør gøre det til en kendsgerning.

Sidste del af ligningen er de føromtalte øvrige forhold, der spiller ind på en samlet vurdering. Vigtigt er det at tage med, at tre af Viborgs vel bedste spillere indtil videre i denne sæson, Kasper Kiilerich, Zan Zaletel og Oliver Bundgaard, ikke spillede en rolle sidste sæson. Førstnævnte var udlejet, og de to sidste er på imponerende vis kommet tilbage fra helvedeslignende skader. Derudover har Agesen og co. formået at forlænge kontrakterne med Lukas Emil Kirkegaard, Sami Jalal og Adam Kleis-Kristoffersen.

Alle tre løbende rygtet til finere adresser i Europa, hvilket vidner om flot og overbevisende arbejde af den sportslige ledelse i Viborg. Forlængelserne, Kiilerich og de to genfødte profiler har uden tvivl også påvirket transfervinduet, som udefra set ligner en øvelse i stabilitet og kontinuitet frem for nybrud og revolutioner. Forlæng bare med Mads Søndergaard, nu hvor I er i gang.

Uanset hvad, så har det nok aldrig været planen, at der skulle hentes en halv ny startopstilling, fordi der i forvejen er så megen kvalitet. Transfervinduet ligner snarere en oprustning i bredden og måske lidt til fremtiden (Riahi og Giulio). Derudover hører det selvfølgelig også med til ligningen, at transfervinduet har udviklet sig til et voldsomt El Dorado med steroidlignende priser, når man eksempelvis ser Fredericia hente en spiller for mere end 7 mio. kr. i Lyngby. Altså, det er jo vanvid.

Slutteligt tror jeg slet og ret også, at det er blevet sværere at være Viborg, for de andre klubber har luret, at Agesen og hans hold er dygtige, kan finde de rette og sælge videre dyrt. Det pumper selvfølgelig priserne op, når Domkirken ringer efter nye spillere, og mon ikke FCK har tænkt “not again”, da man ikke var så velvillig i forhold til en handel om Hunor Nemeth.

Stabilitet og kontinuitet er nøgleordene pt. i Viborg, og derfor virker det udefra set til at være en fornuftig omgang i transfervinduet. Lidt bredde er røget ud, lidt bredde og måske konkurrence er kommet til, og måske vi har fundet en lille brasiliansk guldfugl. Jeg tror, Agesen og Brøsted ved præcis, hvad de laver, og mon ikke der allerede er sved på panden over næste sommer, hvor profiler som Sami Jalal, Charly Nouck, Dorian Jr., Lukas Emil Kirkegaard, Oliver Bundgaard m.fl. formentlig tiltrækker sig stor interesse. Der bliver travlt på kontoret på Rughavevej.