Hvorfor er det vigtigt: Hvad EM lærte mig om verden

Jeg må indrømme, at jeg indimellem har haft det svært ved at dække dette EM, uagtet at det for mig altid har været en stor drøm at være med til en slutrunde. Det er en alvorlig tid i den vestlige verden, og i de forgangne uger har budt hændelser, som har fået fodbolden til at være ligegyldig. 

Hvorfor er det vigtigt, om Polen formår at nedbryde et dybtstående nordirsk hold få timer efter, at en mand har dræbt 49 mennesker på en natklub i Orlando?

Hvordan kan jeg hidse mig op over Daniel Sturridges sene sejrsmål mod Wales samme dag, som en britisk kvinde er blevet skudt af en terrorist på grund af sit politiske arbejde?

Verden står i brand, og vi synger om Will Grigg.

Men EM og lignende begivenheder som denne er vigtige. For det første på grund af det gamle, men korrekte mantra om, at vi ikke skal ændre vores liv på grund af terrorisme. For det andet var tragedierne i både Florida og Yorkshire et resultat af had og frygt for noget fremmed.

Jeg tror oprigtigt på, at EM er med til at nedbryde de barrierer, som eksisterer mellem forskellige kulturer.

Her fester spaniere og tyrkere sammen, her går polakker og nordirere side om side mod stadion, her giver islændinge og ungarere highfives og tager selfies I hvilke andre situationer end store sportsbegivenheder mødes så mange nationaliteter og kulturer så koncentreret som her i Frankrig?

Jeg skriver disse linjer efter at have været nede og hente morgenmad i det lokale supermarked. Hver gang, jeg er derinde, mødes jeg af ekspedienten Walid, som altid smiler, når jeg kommer. Hans kollega har fortalt mig, at det er fordi, han får lov til at tale sit yderst sparsomme engelsk – og fordi den danske gæst forstår ham.

”Hello.”

”Thank you.”

”Good day.”

Mødet mellem Walid og mig redder ikke verden. Jeg er klar over, at det er en ganske banal hverdagshændelse, som ikke har noget med fodbold at gøre.

Men under EM sker den slags møder igen og igen og igen. Jeg tror på, at det gøre en forskel. Jeg håber det virkelig. For ellers kan det hele nogle gange føles noget så ligegyldigt.