Wieghorst - den logiske fyring i AGF

Så gik man der - rundt i sine egen tanker i det lokale storcenter i Aarhus Nord, mens ungerne spiste boller og hustruen talte - sikkert om noget vigtigt, da telefonen begyndte at vibrere med sms’er. Inden jeg nåede at tage telefonen op ad lommen, poppede der også en række Twitter notifikationer ind: Alle digitale bogstaver stod med den enslydende besked: AGF har fyret cheftræner Morten Wieghorst.

 

Som dem der skrev til mig, og som vel nærmest hele fodbold Danmark, var min første reaktion overraskelse - ja, vel nærmest et lille chok, hvis man kan bruge det ord inden for fodbold. 

For havde vi nu ikke lige vundet over FC Midtjylland med flot spil og god gejst? Var vi dermed ikke langt over nedrykningsstregen, så krisesnakken og spændingerne kunne pakkes længere væk end de julegaver, vi snart skal pakke op? Jo, alligevel valgte ledelsen i AGF altså at bruge den første dag i vinterpausen på at fyre cheftræneren til stor opstandelse for mange tilhængere og iagttagere, der slet ikke kunne finde hoved og hale i det. 

 

Galehuset er tilbage i Aarhus, som DR’s Andreas Kraul for eksempel twittede, mens mange andre tog sig til hovedet. Ja, skal man tro mange af de reaktioner, jeg fik lørdag eftermiddag og kunne læse på de sociale medier, så var der også en del, der bankede det hoved ind væggen af forundring og bestyrtelse. ”Nu gik det jo lige så godt og hvad med Det Nye AGF” og det lange sej træk”?, lød det.

 

Min første reaktion var om ikke så dramatisk, så dog også præget af stor overraskelse og forundring. Jeg havde ikke set det komme. Men som lørdagen er gået og tankerne er faldet lidt mere på plads, så synes fyringen af Morten Wieghorst mere og mere logisk. Og måske endda rigtig, hvis man som AGF’er nu lige stopper med at banke hovedet ind i væggen og tænker lidt længere end bare til det nærmeste Facebook-kommentarspor.

 

For faktum er, at AGF har spillet rigtig dårligt i mange kampe i efteråret. Eller måske ikke dårligt, for ofte har spillet rent faktisk være flot, men resultaterne er under alle omstændigheder udeblevet. 

 

Før fredagens sejr havde vi således ikke vundet siden den 18. oktober og i alt har vi nu 21 point for 18 kampe. Kan man objektivt sige, at det er godt nok? Ja, måske for en oprykker af en statur som Hobro, Silkeborg eller Viborg, men kan man sige det i Aarhus. Nej, her det bare ikke godt nok. Så man kan være uenige i det eller ej. Det er sådan set lige meget, men - og uden sammenligning overhovedet - som man i Real Madrid godt kan blive fyret, hvis du ligger nummer tre, så kan man altså også i Aarhus blive fyret, hvis du kun har vundet to kampe i Superligaen på fire måneder og ikke har vundet en eneste udekamp i sæsonen. Det er bare sådan det er - så’ kan man lide det eller ej og synes, at det lange seje træk er bedst, men mod stormen Gorm og forventningerne i Aarhus kæmper selv de bedste intentioner forgæves. Så galehus eller ej - rent sportsligt kan fyringen fint forsvares - mange blevet fyret for mindre før.

 

Derudover har der umiskendeligt været vanskeligheder i samarbejdet med spillerne, hvor Morten Wieghorst har manglet at nå ud - og ind - til samtlige mænd i truppen. Det synes ikke overraskende, når man kender til den nu tidligere cheftræners holdning om, at det ikke er hans opgave, at motivere de enkelte spillere eller forklare, hvorfor den ene eller den anden nu ikke er udtaget igen. Det er ikke tilfældigt, at da det senest gik rigtig godt på Fredensvang var Erik Rasmussen træner, og han nåede om muligt ind i de dybeste afkroge af alle spillere. At han så også nåede ind i helt andre afkroge, og dermed skabte så meget turbulens for sig selv, at han tog AGF med ned i faldet, er en helt anden historie. Men han beviste, at et åbenhjertigt og ærligt samarbejde med klar kommunikation nok er den foretrukne vej på Fredensvang. 

 

Men den nok største årsag til fyringen og samtidig den største grund til, at den faktisk er logisk på sin egen måde er det faktum, at Morten Wieghorst var den første, der kom ind i ”Det nye AGF”. Senere er to af hans chefer kommet til, og de har dermed ikke haft nogen som helst indflydelse på ansættelsen af klubbens cheftræner. Det er også derfor helt forståeligt, at de nu ønsker at sætte en person ind på trænerposten, som de fra starten af har været med til at ansætte. Især når der måske ikke har været det bedste arbejdsklima mellem trioen af direktør, sportschef og træner. Så er det både naturligt, forståeligt og rent faktisk også prisværdigt, at dem med de fleste stjerner på skulderen handler og dermed sikrer en rolig vinterpause og en fremtid med et hold, hvor alle spiller på samme hest - eller i Kim Aabechs tilfælde roulette. Og som en skrev på Twitter, så gider direktør Jacob Nielsen ikke se et hold uden ild i øjnene og vilje i hjertet. Og sådan er der mange der har det i Aarhus. Derfor er fyringen af Morten Wieghorst ikke bare logisk - den kan også vise sig at være til det bedre.