Tænk hvis UEFA blev drevet som EU

Men jeg er kritisk over for den måde fodbolden styres på. Kritisk over for manglen på gennemsigtighed. Kritisk over for gamle mænd, der vælger sig selv, uden at offentligheden i øvrigt har indtryk af, hvad der foregår. 

EU bliver beskyldt for mangt og meget. Uigennemsigtigt, svindel med landbrugsstøtte, fusk og plat med tilskud, diæter i spandevis og meget mere. Vi kender alle fordommene, der florerer. Nogle af dem har hold i virkeligheden, men bestemt ikke alle. Og da slet ikke i det omfang, som skeptikere måtte lægge op til. Og det bliver helt paradoksalt, når man sammenligner beslutningsgange og processer i det europæiske samarbejde med, hvad vi finder os i på sportens område. Ikke mindst hvad angår fodbold, hvor FIFA og UEFA virker som lukkede fester, hvor det er stort set umuligt at få indtryk af, hvem der tager hvilke beslutninger og hvorfor.

I modsætning til UEFA og FIFA er EU grundlæggende demokratisk. De enkelte medlemslande diskuterer og beslutter politikken i fællesskab, når danske ministre rejser til Bruxelles og forhandler med deres kolleger. Et embedsværk i form af EU-kommissionen, hvor formand udpeges af medlemslandene og Europa-Parlamentet i fællesskab. Et Europa-Parlament, der vælges direkte af de europæiske befolkninger og som har stigende indflydelse på den førte politik. Et EU-samarbejde, hvortil der hører en domstol som borgere og virksomheder kan bruge som forsvar mod staterne. En revision og diskussion af regnskaber og budgetter i offentlighed, så vi alle kan søge og få indsigt i, hvordan tingene foregår. Et EU-samarbejde, hvor der er en konkurrenceret, der sikrer at der ikke findes misbrug af dominerende stilling sted, også i forbindelse med salg af tv-rettigheder.

Men tænk lige over, hvordan det er på sportens område. Den Internationale Olympiske Komité, IOC, har gennem tiderne været beskyldt for korruption og uigennemsigtighed. Hvor der har været flere eksempler på bestikkelse af IOC-medlemmer i forbindelse med beslutninger om placering af de olympiske lege.

På fodboldens område styres FIFA af gamle mænd, der ikke vil slippe tøjlerne og med beslutningsgange, der får det byzantinske imperium til at virke enkelt. Det har mildest talt ikke været en offentlig proces med debat og diskussion, der har ført til den forrykte beslutning om at lade VM i fodbold i 2022 gå til Qatar, hvor der skal spilles fodbold i mere end 40 graders varme. Og hvor man som konsekvens heraf skal bruge oliemilliarder på at nedkøle stadions, så spillerne ikke lider overlast. Forrykt. Tænk på hvilket ramaskrig, der havde været, hvis EU havde foreslået det. fra .

På europæisk plan har vi UEFA, der jo nærmest får EU til at minde om et veldrevent og fromt dansk menighedsråd med styr på frimærkekassen og fuld gennemsigtighed i regnskabsaflæggelsen, når indkøbene til kaffebordet efter søndagsgudstjenesten skal gøres op.

Hér handles der med tv-rettigheder til Champions League for tre-cifrede million beløb i et lukket univers, hvor det er stort set umuligt at kontrollere noget som helst. Pengestrømmene mellem UEFA, underleverandører, sponsorer, Sepp Blatter og hans familie kunne godt tåle at blive underlagt samme krav, som man ville gøre indenfor EU.

I det hele taget er fodbolden blevet big business. De tider er forbi, hvor fodbold blev betragtet som en arbejdersport, og hvor almindelige mennesker skulle kunne købe billetter til de store kampe. I stedet er Champions League-kampe blevet et anliggende for Gazprom og nålestribede forretningsfolk. 

Michel Platini har sympatiske tanker om financial fair play for at undgå at fodbolden i endnu højere grad end i dag bliver en dekadent skueplads for russiske oligarker og arabiske oliesheiker. Og det skal blive spændende at følge hvordan UEFAs såkaldte Financial Fair Play-regulativer kommer til at stå deres prøve i nær fremtid. Det er interessant når UEFA prøver at få klubberne til ikke at bruge flere penge end de tjener. Og åbenbart særdeles relevant når UEFA angiveligt har bedt over halvdelen af de klubber, der har deltaget i Champions League eller Europa League om supplerende oplysninger om økonomien. Og UEFA har redskaberne og sanktionsmulighederne ved i værste fald ligefrem at udelukke hold fra deltagelse i turneringerne som det skete for Malaga, der blev dømt sidste sommer. I øvrigt interessant at den amerikanske fodboldliga, NFL, har meget rigoristiske regler også på det finansielle område i forhold til andel af udgifter til spillerlønninger. Når man kan i Guds eget land, kan vi vel også i Europa.

Hvor ville det være forfriskende, hvis der med alle de mange penges indtog i fodboldens verden også var debat, diskussion og krav om transparens. Hvor ville det være forfriskende hvis de danske repræsentanter i UEFA slog til lyd for mere åbenhed. Financial Fair Play kan måske være startskuddet hertil.

Som jeg indledte med, ville jeg meget nødigt undvære Champions League. Men vi som fodboldelskere skal have et større indblik i, hvad der sker på de bonede gulve, bag de lukkede døre. Her kunne UEFA lære noget af EU.

Jeg drømmer ikke om, at UEFA lægges ind under EU. Men det er paradoksalt, at mens EU kritiseres sønder og sammen, finder vi os i at fodbolden styres i al hemmelighed fra Schweiz. Mere åbenhed, tak.

Kronikken er skrevet af Morten Helveg Petersen, spidskandidat, Radikale Venstre.