Tonsser-talent: Mød Agon Mucolli
Generelle

Tonsser-talent: Mød Agon Mucolli

Tonsser og Tipsbladet.dk er vilde med talenter og derfor vil vi i resten af foråret bringe fokus på nogle af de mange talenter der render rundt i de danske klubber. Den første vi har taget en snak med er den meget lovende midtbanespiller Agon Mucolli fra Vejles U17-liga hold.

Agon Mucolli er ikke noget helt nyt navn hvis man har fulgt Tonsser eller er interesseret i dansk ungdomsfodbold, for han har været en af U17-ligaens fremtrædende spillere i denne sæson og en af de mest målfarlige midtbanespillere med 12 fuldtræffere indtil nu. Du kan se hele listen over de bedste ungdomsspillere i landet hvis du henter appen her.

Det her er nok ikke sidste gang du hører om ham, så læs med og lær mere om Vejle-talentet Agon Mucolli. 
 
Hvad synes du om din og holdets sæson indtil videre og hvad er jeres mål?

Mine præstationer i efteråret var meget op og ned, men her i foråret har jeg ramt et godt niveau, hvor jeg har præsteret godt i næsten alle kampene, bortset fra kampene mod Køge og Brøndby. Vores præstationer som hold har været meget svingende, med gode og dårlige perioder. Vi har haft store problemer med at holde modstanderne væk fra mål og det er nok vores store problem, at vi næsten er nød til at score tre mål i kampen for at få point. Vi har fire kampe tilbage i sæsonen, og hvis vi vinder dem, så kan vi godt komme lidt op i tabellen, måske en sjetteplads, hvis andre resultater også flasker sig. Målet er at vinde de resterende kampe, også må vi hvad det bliver til i tabellen.

Beskriv dig selv som fodboldspiller:

- Jeg er en teknisk og klog fodboldspiller. Stærk i én-mod-én, god til at læse spillet, overblik, pasningsstærk med begge ben, god presspiller, frygtløs, og så har jeg et godt spark udefra. Omvendt er jeg dårlig i luftspillet, har for meget temperamentet til tider og skal spille mere simpelt en gang imellem. Jeg prøver nok lidt for tit at lave den målgivende aflevering og har det med at løbe med frem fra min position som 6’er, fordi jeg gerne vil op og score, det er blevet bedre, men stadig noget jeg skal arbejde med, hvis jeg spiller defensiv midtbane.

Hvem har været en inspirationskilde for dig?

- Ronaldinho er mit idol, fordi han virkelig er et eksempel på, hvad fodbold handler om. Jeg kan stadig huske den kamp i 2005 mod Real Madrid på Bernabéu, som Barcelona vandt 3-0. Ronaldinho lavede to mål og lavede sjov med Ramos konstant. Reals fan rejste sig op og klappede af Ronaldinho efter hans andet mål. Det har inspireret mig til, at man altid skal være i godt humør, for lige meget hvad, om han havde scoret, lavet en assist eller fået et rødt kort, så var Ronaldinho altid et stort smil.

Hvad er din største fodboldoplevelse?

- Det må være til Brøndby-Cup som U15-spiller, hvor vi mødte Malmø i gruppespillet, som var favoritterne til at vinde turneringen. Vi endte med at vinde kampen 3-0, jeg lavede én assist og to mål. Ved det sidste mål kørte jeg 2-3 mand nede på baglinjen, og sparkede så bolden op i nettaget.

Hvad drømmer du om i fremtiden?

Min største drøm er at min lillebror Arbnor og jeg kommer til at spille sammen på midten i en god klub ude i Europa, og så har jeg en drøm om at komme til at spille for Arsenal.

Hvem tror du vinder U17-Ligaen?

Jeg tror Brøndby vinder den, fordi deres hold er meget komplet, de er gode hele vejen rundt, offensivt og defensivt og så spiller de god fodbold.
 

Du kan oprette din helt egen Tonsser-profil sammen med dine holdkammerater og gå ind og følge Agon Mucolli på Tonsser-appen:
Klik her for at hente appen

 

Der er simpelthen så mange dygtige unge spillere i Danmark for tiden. Èn af dem hedder Agon Mucolli og spiller for Vejle U17. I går var han fortjent med på Team of the Week og i weekenden scorede han bl.a. dette mål mod FC Midtjylland.

Posted by Tonsser on 19. marts 2015