Leder: FCM og FCK har overgået Brøndby på talenter i årevis

Bragt i Tipsbladet den 7. december

Alexander Zorniger iførte sig i sidste weekend et par imaginære sikkerhedssko med stålhæl og vadede ind i en af de mest følelsesladede diskussioner, der findes i dansk fodbold i disse år.

Først stillede den tyske Brøndby-træner uden én eneste dansker i startopstillingen mod Hobro, og efterfølgende sagde han på tv, at de danske talenter fra klubbens egen Masterclass, som ungdomsarbejdet kaldes, ikke er mentalt stærke nok til førsteholdsfodbold i Brøndby IF.

Zornigers ord var napalm på en diskussion i disse år om brugen af egenudviklede spillere og udlændinge.

En diskussion, der set fra min stol i årevis har været alt for unuanceret, og hvor rigtig mange i og omkring fodboldverdenen for mig at se har vedtaget, at det er finere og bedre at udvikle spillere selv end at købe dem.

Da undertegnede efter de første 18 spillerunder i begyndelsen af 2015 undersøgte brugen af egenudviklede spillere, som defineret af UEFA og DBU, versus brugen af udenlandske spillere, var Brøndby IF den klub, der havde brugt egenudviklede spillere tredjemest, 35,6 procent af minutterne på banen, kun overgået af FC Midtjylland med 45,8 procent og AaB med 49,7.

Der lå Brøndby IF blandt andet, fordi Daniel Agger og Thomas Kahlenberg er udviklet i Brøndby IF.

Efter grundspillet i 2016/2017-sæsonen var Brøndby nummer otte af 14 hold i brugen af egenudviklede spillere (25,2 procent) med FC København umiddelbart foran sig og FC Nordsjælland, AaB, Silkeborg og FC Midtjylland i top 4 i brugen af egenudviklede spillere, og når Tipsbladet i vinterpausen foretager samme undersøgelse, er der kun Joel Kabongo (8 starter/3 indhop) og Nikolai Laursen (3 starter/4 indhop) til at trække Brøndby op i nærheden af 10 procent spilletid til de Brøndby-udviklede spillere.

Snart sagt alle klubber i Danmark pånær FC København sværger i ord til udvikling og brug af egne talenter som den altafgørende strategi, og det gælder ikke mindst Brøndby IF, der i årevis har slået på, at der inden for en overskuelig tidshorisont ville være egenudviklede spillere klar til topfodbold i Superligaen.

Det skal ikke forstås hånligt, for sådan har snart sagt alle Superliga-klubber talt det seneste årti, og så ofte gjort noget helt andet på banen uden at blive holdt op på de pæne ord.
Problemet for Brøndby IF er, at Alexander Zorniger siger klublinjen så åbenlyst og markant imod. Mange mener at kunne se, at den tyske træner rent objektivt har en god pointe, men man må også konstatere, at sandheden i dette tilfælde er ilde hørt.

Det er ubehageligt at konstatere, men siden man i januar 2006 solgte Daniel Agger til Liverpool for 63 millioner kroner, er Riza Durmisi til 15 millioner kroner det dyreste salg – og et af relativt få – af en spiller, Brøndby IF har uddannet. Sorry, men Christian Nørgaard tæller ikke i den officielle statistik, da han ikke har spillet over 36 måneder i Brøndby, mellem han var 15 og 21 år.

I den periode har FC Midtjylland og FC København solgt Andreas Cornelius, Mathias ’Zanka’ (som tæller, fordi han var i FCK i mere end 36 måneder fra 15 til 21-års alderen), William Kvist, Simon Kjær, Winston Reid, Pione Sisto, Rasmus ”NK” Kristensen, Andreas Poulsen og Mikkel Duelund for større beløb end Durmisi og har vundet 10 mesterskaber.

For mig at se er det faktisk et argument for det, Alexander Zorniger siger og vælger at gøre med køb og brug af erfarne udenlandske – og danske – spillere i jagten på et dansk mesterskab, som Brøndby IF skal gå efter.

Efter min bedste vurdering, og den er man som altid velkommen til at være uenig i, findes der i Danmark en forfejlet idé om, at det blot handler om at give unge spillere chancen, og at de så vil blomstre og vise sig at være dygtigere end ældre udlændinge.

Dels bliver spilleres evne til udvikle sig efter 19-20-21-års alderen overvurderet voldsomt, og dels eksisterer der i og omkring dansk fodbold en diskurs om, at talentudvikling over tid er den bedste og mest rigtige måde at skabe et godt fodboldhold på, og også at det er finere end at købe spillere.

Den idé vil man så gerne have bekræftet, at Zornigers brug af 11 udenlandske spillere i en Superliga-startopstilling bliver ekstremt provokerende.

Skal nogen udvikle danske spillere? Selvfølgelig? Er det en god måde at skabe en forbindelse mellem fans og klub at have lokale spillere blandt de første på holdkortet? Helt klart.
Men at uddanne og bruge unge spillere på førsteholdet er en strategi, man kan vælge, og derefter udføre, på lige fod med SønderjyskE og AC Horsens’ succes med at hente spillere fra andre danske klubber, FC Københavns systematiske indkøb af udlændinge, eller FC Midtjylland blanding af egne talenter og folk indkøbt med hjælp fra ejerens vanvittige mængde data om fodboldspillere i hele verden.

Brøndby IF har med ansættelsen af Alexander Zorniger valgt en mand, der siger sin ærlige og direkte mening, og som til hver kamp sætter det hold, han tror kan vinde kampen.
For mig at se er Zornigers udmelding en god anledning til selvransagelse i Brøndby IF men også i dansk fodbold generelt. Det er ikke nogen naturlov, man bør spille, fordi man har dansk pas, eller at en 19-årig er hurtigere, dygtigere teknisk og over tid kan opnå mere end en spiller på 29.

Køb Tipsbladet hver fredag - du får det med, når du køber Ekstra Bladet.