• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Generelle Troels Bager Thøgersen

Leder: Ingen skal smides af landsholdet – men man skal være enige

Leder: Ingen skal smides af landsholdet – men man skal være enige
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Vi er igen helt tæt på, at en ny landsholdsaftale skal være på plads mellem DBU og Spillerforeningen - men kan de nå til enighed?

Af Troels Bager Thøgersen

Så er der igen kun få dage til, at det danske landshold samles og en ny, permanent landsholdsaftale skal være på plads.

Den tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen talte for det, jeg gætter på er et flertal af fodboldinteresserede danskere, da han luftede tanken om at droppe Simon Kjær og andre danske profiler, der ikke vil spille under de vilkår, DBU kan tilbyde.

Jeg forstår til fulde frustrationen og sidder med en fornemmelse af, at landsholdsspillerne og Spillerforeningen ikke ligefrem kom ud af de dramatiske uger i slut-august og begyndelsen af september med et styrket image i befolkningen, hvor det er svært at se meningen med de gode vilkår, spillerne vil beholde og have for at spille på landsholdet.

Men midlertidige PR-sejre over en forhandlingsmodstander, man er totalt afhængig af, er ikke en vinder-strategi for DBU på sigt.

For mig at se er parterne nødt til at blive enige om, hvad landsholdsfodbold er anno 2018, ikke i de to parters selvbevidsthed men ude i virkeligheden.

Det er efterhånden mange år siden, DBU og de nationale fodboldforbund var omdrejningspunktet for fodboldspillet, og det er efter min mening en af de helt centrale og ubehagelige erkendelser, de to parter skal nå frem til.

Landsholdsfodbold bliver aldrig igen toneangivende, og DBU får kun endnu sværere ved at følge med kravene og betingelserne i forhold til spillernes klubber, sponsorer og de krav, DBU's sponsorer vil stille.

Det nytter ikke at foregive, at man er en ligeværdig partner med spillernes klubber. Det skal spillerne indstille sig efter i forhold til honoreringen, og det samme skal DBU i forhold til kommercielle rettigheder – i hvert fald hvis man ikke vil risikere, at sponsorer og klubber vrider armen yderligere om på deres spillere – og ja, sådan tænker både klubber og spillere, ”deres” - og får dem til at melde fra til et landshold, langt de fleste danske landsholdsspilleres klubber hellere end gerne så nedlagt.

Det her er ikke den mindste smule behagelig læsning for DBU eller landsholdsfans, men jeg tror godt, jeg ved, hvem der bedst kan undvære hvem.

Superliga

Mere Superliga

Fokus