Leder: DBU’s utroværdige bortforklaring

Den russiske regering anført af daværende sportsminister Vitalij Mutko beordrede, at russiske fodboldspilleres positive dopingprøver skulle holdes hemmelige.

Landet har ikke erkendt at have oprettet et statsstyret dopingprogram kontrolleret af læger, trænere, efterretningstjenesten og landets antidoping-agentur, som flere whistleblowere og uafhængige rapporter ellers har dokumenteret.

Hele russiske fodboldlandshold har været under dopingmistanke.

Og de whistleblowere, som Grigorij Rodtjenkov, der har fortalt om Ruslands systematiske dopingprogram, lever under jorden og er truet på livet, får absolut ingen opbakning fra FIFA. De får det heller ikke fra DBU eller andre parter i fodboldverdenen.

De eneste, der end vil tage Rodtjenkovs navn i deres mund, er russiske politikere, der ønsker ham myrdet.

DBU-formand Jesper Møller siger i denne uge til tipsbladet.dk, efter debat med nærværende chefredaktør på Twitter, at han stoler på, FIFA’s udøvende og dømmende organer nok skal håndtere eventuelle sager, og at han derfor ikke vil forholde sig til Grigorij Rodtjenkovs efterhånden gigantiske mappe med insider-fortællinger og dokumentation af det russiske dopingprogram.

Det er en sag for FIFA’s instanser, skal vi forstå. 

Som faste læsere af Tipsbladet måske kan huske, bragte vi i november et stort interview med den tidligere portugisiske minister Miguel Maduro, der blev fyret som chef for FIFA’s egen Governance Committee.

Maduro havde siddet bønner, og slet skjulte trusler, fra FIFA’s øverste top, inklusiv præsident Gianni Infantino og generalsekretær Fatma Samoura, overhørig og nægtet den indflydelsesrige russiske minister og VM-chef Vitalij Mutko at stille op til FIFA’s magtfulde regeringsorgan FIFA Council.

Cheferne for FIFA’s efterforskende og dømmende afdelinger i den etiske komité blev fyret samtidig med Maduro, og selvom de var oversiddere fra Blatter-æraen, styrker det indtrykket af, at FIFA’s såkaldt uafhængige juridiske system er fuldstændig politisk styret.

Måske bliver en enkelt russisk reservespiller ofret. Men FIFA har ikke lyst til at finde ud af noget som helst om russisk doping før VM i fodbold.

Kan DBU egenhændigt ændre det?

Næppe. 

Er der konsekvenser ved at tale FIFA imod?

Helt klart.

Men ligesom IOC’s håndtering af Ruslands dopingprogram har været farceagtig og gennemsyret af, at russerne og deres håndlangere har stor magt i international idræt, skriger fodboldverdenens tavshed om det russiske dopingprogram til himlen, når enhver kan se, hvor utroværdige bortforklaringerne er.