Jeg har i denne uge mødt folk fra den spanske spillerforening. De var i Monaco for at tale deres sag til politikere, embedsmænd, direktør og klubejere i UEFA og Europas klubelite, der var samlet til Champions League-lodtrækning og ikke mindst møder om, hvordan klubfodbold i Europa skal se ud i fremtiden.
Spanierne var velformulerede, velforberedte og efter mine bedste begreber noget nær chanceløse i deres kamp mod den famøse La Liga-kamp, ligaforeningen La Liga sammen med et af verdens førende private turneringsarrangører planlægger at spille mindst én af på amerikansk grund i en nær fremtid, også selvom den spanske spillerforening har La Liga-klubbernes anførere med sig og truer med boykot.
Det handler om penge og magt på globalt plan, hvor kræfter, der er langt større end selv de mest magtfulde klubber og fodboldforbund, har involveret sig dybt i fodboldpolitik.
Her tænker jeg især på Saudi-Arabien og USA, der med flere andre aktører i ryggen er gået sammen med FIFA-præsident Gianni Infantino om at indføre et nyt klub-VM og en ny landsholdsturnering med et trecifret milliardbeløb i ryggen, som Saudi-Arabien angiveligt er med til at finansiere.
La Ligas chef Javier Tebas og hans kolleger i andre store europæiske ligaer, der lever af at arrangere de hjemlige turneringer, er bekymrede over disse nye FIFA-turneringer, der muligvis kan tage opmærksom og klubbers energi fra de hjemlige ligaer og Champions League.
La Ligas kamp i USA kan tolkes som et svar til Infantinos og de store kræfters planer om to nye, gigantiske turneringer, et signal fra La Liga, som falder med opbakning fra de andre store ligaer i Europa, om, at man ikke bare har tænkt sig at rulle om på ryggen og logre for Infantino og hans magtfulde allierede.
Jeg tror, det her kun er begyndelsen. Europas 10-20 største klubber er bag kulisserne i høj grad gået over i Infantinos lejr og vil for eksempel være med i det store klub-VM, hvor de på det, der pt tegner til højst at blive fire ugers fodbold, står til at tjene lige så meget i deltagergebyr, som man i dag får for at nå Champions League-finalen.
Det her handler om at skære en global kage, hvor verdens, som er identisk med Europas, 10-20 største klubber løber med langt det meste af opmærksomheden og dermed også fanbasen, sponsoraftalerne og de andre kommercielle ’deals’, man kan indgå for at malke markedet.
I kombination med, at Saudi-Arabien, USA og deres politiske støtter, i denne sammenhæng eksempelvis Kina, går ind på statsniveau og blander sig direkte i FIFA’s politik og milliard-finansiering af fodboldturneringer, som får selv folk som Roman Abramovitj og Florentino Pérez til at ligne middelklasse, efterlader det spillere og fans i Europa magtesløse.
'Det gælder i øvrigt også fans og spillere på andre kontinenter, der fremover i endnu højere grad skal stopfodres med spillere fra Europas storklubber i stedet for de bedste lokale spillere og klubber.
Når jeg taler med fodboldinteresserede danskere og Tipsbladets læsere, udtrykker I nærmest samstemmende dyb bekymring over de mange kampe og de priser på at se tv, der næppe falder i de kommende år.
Hvis man i klubber, spillerforeninger, blandt sponsorer uden for verdenseliten, fodboldforbund, fanorganisationer og ikke mindst regeringer – hvad siger I i Kulturministeriet? – deler lignende bekymringer, er det nok på høje tid at gå sammen og sige fra, måske også opstille et alternativ til, hvordan fodbold så skal fungere.
For valgkampen i FIFA er i fuld gang frem mod præsidentvalget i juni, og med mindre nogen råber meget højt, kommer turneringerne og tiltag med kampe på kryds og tværs af kloden til at accelerere yderligere i de næste 12-24 måneder og gøre det stadigt sværere for millioner af fodboldfans at huske, hvorfor det nu lige er, man bruger så meget tid og så mange penge på det smukke spil.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.
