Leder: Rævekager til alle

Du kan måske huske dengang, Oprah Winfrey gav en bil til samtlige gæster i studiet under et af sine talkshows.

276 biler, sponsoreret af et af USA’s største bilfirmaer, forærede den populære talkshowvært væk til den jublende sal. Find klippet på Youtube, det er et herligt syn.

I mandags var der UEFA-kongres i Slovakiets hovedstad Bratislava, lørdag er der repræsentantskabsmøde i DBU, men det er kun opvarmning forud for FIFA’s kongres i Moskva umiddelbart før VM-slutrunden.

FIFA-præsident Gianni Infantino og UEFA-præsident Aleksander Ceferin taler meget om gennemsigtighed, god embedsførelse og nul-tolerance overfor korruption.
Men jeg kan ikke ryste et billede af Gianni Infantino, der i sine nu to år som FIFA-præsident har været travlt beskæftiget med at dele gaver ud og befæste sin magt, så han og hans støtter kan beholde magten.

At forestille sig den schweizisk/italienske FIFA-boss som Oprah Winfrey den dag i talkshow-studiet er slet ikke skævt – Infantino blev blandt andet valgt på et løfte om at fordoble det årlige til samtlige nationale fodboldforbund, herunder velhavende forbund som DBU og kollegerne i Nordeuropa.

Det var så ekstravagant, at modkandidaten Sheik Salman fra diktaturet Bahrain talte om finansiel uansvarlighed, og FIFA kæmper da også med at hive tilstrækkeligt med sponsoraftaler i kassen, så man kan dække det enorme hul, advokatregninger til korruptions-retssagerne og tabte sponsorindtægter har skabt.

Fodbold-VM i Rusland er efterhånden også noget, der bare skal overstås for Infantino og de russiske værter. De to parter forsøger efter bedste evne at overbevise verden om, der ikke er nogen doping-problemer, selvom den russiske whistleblower Grigorij Rodtjenkov fra sit skjul i vidnebeskyttelsesprogrammet i USA har fortalt, at der var ordrer fra højeste sted, det vil sige daværende sportsminister Vitaly Mutko og Ruslands præsident Vladimir Putin, om at der ikke skulle tages russiske fodboldspillere i den dopingkontrol, der trods alt blev foretaget.

Man skulle tro, det var umuligt, men i kulisserne fylder en politisk kamp om VM 2022 i Qatar og VM 2026 faktisk mere i disse uger.
Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har siden juni sidste år ført an i en blokade og politisk kamp mod Qatar, som også Egypten, Bahrain og flere andre stater deltager i.

Det resulterede i den seneste uge i en række plantede historier i især vesteuropæiske medier, som gik på, at Qatar senere i år mister VM-slutrunden, måske med England som nødløsning som arrangør. Kilden var en person i et saudiarabisk ministerium og tydeligvis fodret til en lang række journalister og redaktører af PR-bureauer, der fra London og New York styrer kampagnen.

Som regelmæssige læsere af denne leder ved, har jeg adskillige gange efterlyst, at Qatar og Rusland mistede deres VM-slutrunder, eller som absolut minimum blev gransket professionelt af en ekstern myndighed.

Men det undskylder ikke den ukritiske videreformidling af politisk spin, som også er blevet videreformidlet i danske medier uden skyggen af forståelse for, hvad der sker i Mellemøsten.

Sideløbende kæmper USA og Marokko en stadig mere indædt kamp om VM 2026, hvor marokkanerne overraskende er blevet en seriøs udfordrer til USA.

USA, der byder på slutrunden sammen med Canada og Mexico, troede, aftalen var på plads og forsøgte at få haste-tildelt slutrunden allerede sidste år.

Tilsyneladende med førnævnte PR-bureauer som mellemmænd er der de seneste dage sat fokus på, at nordamerikanske tv-selskaber har fået skrevet klausuler ind i tv-aftaler om VM 2026, der blev indgået meget lang tid i forvejen udenom den sædvanlige udbudsproces. Her står FIFA til at miste et milliardbeløb, hvis USA, Mexico og Canada ikke bliver VM-arrangør i 2026, og Marokko har i kulissen brokket sig over, at FIFA-præsident Infantino og embedsværket i FIFA tydeligt favoriserer USA.

I Marokkos lejr finder man tilsyneladende Rusland, med støtte fra UEFA-præsident Aleksander Ceferin, som russerne sammen med DBU og skandinaverne var hovedarkitekter bag at få valgt.

I den lejr forsøger man at påvirke processen omkring tildelingen af VM, blandt andet så flere afstemninger bliver hemmelige og man dermed lettere kan trodse Infantino og FIFA-toppen.

Der er mistanke om, at FIFA’s tekniske task force af politiske hensyn kunne finde på at udelukke Marokkos VM-bud (der for undertegnede at se også virker urealistisk), så amerikanerne står alene tilbage.

Når VM 2026 skal uddeles, sker det i modsætning til tidligere ved afstemning blandt de over 200 medlemslande, hvor det tidligere var FIFA’s 20-24 mand store (alt efter, hvor mange der sad i straffeboksen på grund af korruptionsanklager) eksekutivkomité, der placerede slutrunderne.

Der danner sig lige nu et billede af, at en afstemning med alle medlemslande kun gør processen mere mudret, så længe den øverste top i FIFA opererer med de samme rævekager, der placerede de to kommende slutrunder i Rusland og Qatar.

Måske en venlig sjæl kunne bage en plade ræve-småkager og sende dem FIFA’s pressekontor, så de kan blive delt ud i de obligatoriske goodie-bags, de delegerede får til kongressen i Moskva om tre måneder. Det kunne i det mindste forberede folk på, hvad der venter.