Leder: Til kamp for strukturen - det kræver handling

3020 tilskuere i Viborg.

6305 i Esbjerg.

Det er ikke prangende, og så har jeg end ikke nævnt de 2416 tilskuere, der i sidste weekend var på stadion i Lyngby for at se lokalopgøret mod ærkefjenden FC Nordsjælland, hvor økonomisk kriseramte Lyngby vandt en vital sejr og holdt sig i spil til en sensationel bronzemedalje.

Før midtugekampene i Superligaen havde der i de 33 første runder med grundspil, puljespil og første knockoutkamp været 18,6 procent færre tilskuere per Superliga-kamp i denne sæson sammenlignet med 2015/2016-sæsonen.

Det er 1350 mennesker mindre per kamp, og selvom århusianerne leverede en flot kulisse til en dramatisk med Esbjerg onsdag aften, kan de ikke maskere Superligaens problem med at gøre sig interessant nok.

I øjeblikket peges der fingre.

Flere af mine kolleger i den skrevne presse nævner – med rette – det ufornuftige i at offentliggøre kamptidspunkter til afgørende playoff-kampe med få dages varsel, og at det er ekstra ufornuftigt i en tid med konfirmationer, helligdage og familieudflugter. Det kan man vælge at trække på skuldrene af, men sidst jeg tjekkede, var det mennesker, både klubber og tv meget gerne vil have på stadion eller foran tv (et tv i baggrunden og streaming plus liveopdateringer på mobilen reddede mig til familiefesten sidste fredag).

Mine kolleger fra tv-branchen siger – ligeledes med rette – at det er Superliga-klubberne, der selv har været med til at udforme tv-pakkerne og betingelserne deri, og at man sjældent hører klager fra fans og klubber over de flere hundrede millioner kroner, tv betaler til klubberne for at vise danske kampe.

I en verden med kickoff for de fleste kampe 15.00 søndag og dermed kun en brøkdel af de penge, tv betaler, tvivler jeg kraftigt på, FC København havde spillet i Champions League-gruppespil, og at Marcus Ingvartsen, Pione Sisto og flere af de unge profiler på AaB’s mesterhold i 2014 havde fået lov at blive i Superligaen til meget længere end deres 18-års fødselsdag, før de var blevet solgt for pebernødder til middelklubber i Holland og Belgien.

Det er tid til handling.

Jeg har selv talt for at skrotte 14-holdsligaen, selvom jeg ved, det nok ikke er politisk muligt de næste par år. De tre hold i 1. division, der lige nu ligger til at rykke op eller spille playoff-kampe, har haft henholdsvis 1356, 899 og 756 tilskuere per hjemmekamp i denne sæson, og for mig siger det meget om, at Danmark bare ikke kan bære en 14-holds Superliga.

Læg dertil, at dansk fodbold er under tungt pres.

Det er især blandt de yngre, der bruger tiden på alt muligt andet end at gå på stadion eller se 90 minutters fodbold plus optakt og reklamepauser (gælder også os på 35 og derover). Det er ikke for ingenting, at andre sportsgrene og ligaer i eksempelvis USA eksperimenterer med nye kampformater og regler for at mindske tidsspild.

Men når 14-holdsligaen næppe kommer i spil, gør klubber, tv-stationer og sponsorer sig selv en stor tjeneste ved i stedet at gøre det næstbedste og tage et meget alvorligt kig på afviklingen af turneringen, når vi 4. juni har fundet de to sidste Superliga-hold.

Mere strømlinede kamptidspunkter, tv, der ofrer retten til at vente med at vælge kampe til så sent som overhovedet fysisk muligt, klubber, der går med til at lægge kampe på lidt mere tilskuervenlige tidspunkter mod et symbolsk dyk i tv-betalingen, bør være på agendaen.

Endnu vigtigere er det efter min mening, at klubberne går i tæt, forpligtende samarbejde om at gøre det nemt, attraktivt og så billigt som muligt at gå til fodbold i Danmark.
Indtægterne fra billetter og grillpølser kommer alligevel aldrig i nærheden af medieindtægterne igen – til gengæld er vi hjemme foran tv-skærmene pinligt bevidst om, når der er alt for stille på stadion.

Så få et fælles billetsalg op at stå med billigere billetter end nu, centraliseret markedsføring og stil jer frem og fortæl de interessante historier, der findes ude i klubberne. Inviter danskerne indenfor på de fodboldarenaer, de allerede har betalt hundredvis af millioner kroner for over kommuneskatten siden årtusindskiftet. De venter ikke på, at klubber, tv-stationer og redaktører bliver enige om, hvem der har skylden for den dårlige stemning.

NB: Uden denne sæsons oprykkere Silkeborg IF, AC Horsens og Lyngby samt sidste sæsons nedrykker Hobro var faldet i tilskuertallet for de resterende 11 klubber på 13,6 procent før denne uges ”34. runde” i topslutspillet og playoff-kampene.