Leder: Guide til transferræset - skjulte motiver frem mod deadline

”Cui bono?”

Sådan sagde man i Romerriget, og det samme bør og skal man gøre i takt med, at transferdeadline nærmer sig.

Den gamle romerske sætning kan oversættes til ”hvem profiterer”, og det er præcist det spørgsmål, man skal stille sig selv de næste to uger, hver gang en spiller, agent og sportsdirektør udtaler sig om noget, der har den mindste smule med klubskifter at gøre.

Sportsdirektører kan bruge udtalelser til at signalere interesse i bestemte spillere, presse agenter og rivaliserende klubber i forhandling om køb og salg eller forsøge at lukke ned for interesse.

Agenter er ofte ude i samme ærinde, bare med endnu flere mulige nuancer.

Langt oftere, end de fleste fodboldinteresserede ser på overfladen af nyhedsstrømmen, enten har eller forsøger agenter at kæmpe sig til mandater fra spillere eller klubber til at forhandle priser på transfers og kontrakter på vegne af enten klub eller spiller.

Agenter kan, på samme tid, repræsentere klubber, spillere og sig selv i forsøget på at blive del af transfers, og det er med at holde tungen lige i munden.
Spillere er også fuldt ud medskyldige i det morads af sandheder, halve sandheder og forskellige grader af usandheder, som cirkusset i ugerne op til transferdeadline er.

Undertegnede er bekendt med en højt betalt, nuværende Superliga-spiller, der bruger op mod 10 agenter i forsøget på at skaffe sig selv en endnu bedre kontrakt i en klub i udlandet.

Vedkommende har, som mange andre spillere i de seneste år, fravalgt at have en fast agent som rådgiver, og lader agenter undersøge markedet og komme med tilbud på de økonomiske vilkår, der er mest fordelagtige for spilleren.

Det er efterhånden ved at blive en udbredt taktik, også i Danmark og Skandinavien, hvor den praksis ikke var ret udbredt for få år siden.
Hver gang en spiller siger noget negativt om en agent eller en klub, og når agenter eller klubber gør det samme om andre med- og modspillere på transfermarkedet, er det rigtig vigtigt at spørge sig selv om, hvorfor vedkommende siger det.

Det er også derfor, I i de næste to uger kommer til at se mange selvmodsigende historier og uklarhed om, hvem der egentlig repræsenterer hvem på fodboldens store kødmarked.

I medierne er vi bestemt også aktive i ”spillet”.

På Tipsbladet gør vi meget for at sortere i skidt og kanel og gøre opmærksom på, hvornår der er særinteresser på spil.

Men transfermarkedet, især i august og januar, hvor deadline nærmer sig, er blevet et mediecirkus, hvor man for nogen digitale mediers vedkommende simpelthen har de største antal læsere og klik på historierne.

Fodboldfans sluger historier om mulige transfers, ofte i endnu højere grad, end når der er finaler i Champions League og store slutrunder, eller mesterskaber og nedrykninger afgøres.

Så husk motiverne, når du læser transfernyheder i de kommende uger. Man kan ikke altid tro, hvad man hører og læser.