Leder: Skal Bendtner, Rønnow og Højbjerg blive eller skifte klub?

Trods klubfodboldens fremmarch siden Bosman-dommen anført af Premier League og Champions League er VM hvert fjerde år stadig det største.

At komme til VM kan få fodboldspillere til at skifte nationalitet. Ja, i Diego Costas tilfælde sagde han farvel til fødelandet og sagnomspundne Brasilien i utålmodighed og til fordel for det mere sikre og bestemt ikke uefne valg Spanien, selvom VM-slutrunden i 2014 jo skulle spilles i Costas fødeland Brasilien.

Da Philippe Coutinho i slutningen af sidste uge skulle til FC Barcelona, var VM-slutrunden i Rusland og fordelen i at være frisk uden alle Champions League-kampene et af landsmand og tidligere Liverpool-spiller Lucas Leivas argumenter for, at hans yngre protegé valgte rigtigt.

Christian Eriksen, Nicklas Bendtner, Simon Kjær og William Kvist får sandsynligvis deres anden VM-slutrunde til sommer, det samme kan Jakob Poulsen, og når nåleøjet er så snævert, forstår jeg levende, at alle danske spillere med en form for chance jagter den i disse uger.

At man skal spille god fodbold på sit klubhold og gøre det godt foran landstræneren, hvis man i disse dage er med på det kombinerede Liga- og U/21-landshold i Abu Dhabi, er indlysende.

Men man skal også spille relativt fast.

Det gør håbefulde som Viktor Fischer og Erik Sviatchenko ikke, mens Pierre-Emile Højbjerg også er tæt på den kategori, selvom de seneste to måneder endelig har budt på sammenhængende spilletid efter et halvt år udenfor.

Fra at ligne en fast starter på landsholdet i de kommende 15 år, har 23-årige Viktor Fischer kun startet inde i 22 ligakampe siden sin alvorlige muskelskade i en kamp mod AZ Alkmaar i februar 2014.

Erik Sviatchenko har ikke spillet i denne sæson siden to indledende kampe i Champions League-kvalifikationen mod Linfield og Rosenborg, og i bundkampen i Premier League er der ingen garanti for, Mauricio Pellegrino bliver ved med at bruge Pierre-Emile Højbjerg, der ikke har spillet for landsholdet siden en udskiftning i nederlaget til Montenegro i oktober 2016.

Hvad skal de gøre?

Erik Sviatchenko søger væk fra Celtic, Mainz' Viktor Fischer holder øje med mulighederne, og deres valg af klub kan afgøre, om de har en chance for at komme til Rusland, en chance der i deres nuværende klubber ikke ser realistisk ud.

Hvad gør Frederik Rønnow og Kian Hansen, hvis de skulle få muligheden for at skifte klub? Eller Nicklas Bendtner, hvis nogen med penge vælger at byde på en angriber, der trods alt har scoret hattrick i en knockoutkamp i Champions League?

Hvad der er rigtigt og forkert er som altid op på den enkelte spiller og dennes situation.

Men når der er et VM på spil, ændrer reglerne sig.

Fernando Torres ofrede hurtighed og evne til at skifte retning, da han i 2010 gav lægen ordre til at lappe ham sammen for at blive klar til det VM i Sydafrika, Spanien endte med at vinde.

Det er fuldt ud forståeligt, hvis man som dansk landsholdskandidat gør det, der skal ske efter sommeren 2018, til andenprioritet. Både hvis det peger mod at tage en chance med en ny klub for at få spilletid eller spilletid på højere niveau end nu, eller et nej til højere løn, bedre modstandere og holdkammerater, og den tilhørende risiko for at sidde på bænken.

Sammenlignet med det, Diego Costa og Fernando Torres, på hver deres måde, gjorde for at spille for Spanien i de to foregående VM-slutrunder, er et klubskifte for at optimere VM-chancen sund fornuft. Så afsted med jer, Sviatchenko, Fischer og Højbjerg, og bliv, Bendtner og Rønnow.