Markant interesse for Frederik Sørensen
Illustration
Serie A

Markant interesse for Frederik Sørensen

Danske Frederik Sørensen sættes nu i forbindelse med Wolfsburg, Galatasaray og Everton. 

Den unge forsvarsspiller Frederik Sørensen ser ud til at blive et af de varme danske navne i januar-transfervinduet. 

Tidligere er han blevet sat i forbindelse med tyske Werder Bremen, og nu meldes endnu flere klubber interesseret i den 21-årige Bologna-spiller. 

Der er tale om tyske Wolfsburg, engelske Everton og tyrkiske Galatasaray, der ifølge italiensk presse er ude efter danskeren. Den markante interesse kommer efter en efterårssæson, hvor Sørensen har fået fint med spilletid i Bologna, men nu kan han altså være på vej videre i karrieren. 

Frederik Sørensens delejerskab mellem Juventus og Bologna blev forlænget i sommer, så der er flere parter, der skal blive enige, før et klubskifte kan falde på plads. 

Frederik Sørensen kom til italiensk fodbold i 2010 fra Lyngby.