Löw: Hummels tvivlsom til sidste sekund
Illustration
VM

Löw: Hummels tvivlsom til sidste sekund

Joachim Löw vil teste Mats Hummels på kampdagen. Før det kan han ikke sige, om han bliver klart.

Joachim Löw vil først til allersidst beslutte om Mats Hummels er klar til Gruppe G-kampen mod Ghana i aften.

Hummels løb ind i en mindre lårskade, da Tyskland sænkede Portugal med en 4-0-sejr – og har ikke været i stand til at træne fuldt ud siden.

Men træner Low håber at have den tårnhøje centerforsvarer tilbage. 

- Mats Hummels trænede med i går, men han er ikke 100 procent fit, fortalte Löw pressen fredag.

- Vi bliver nødt til at vente på den sidste test. Han kommer til at varme op, og så vil vi beslutte, om han er klar til at være med. I gårsdagens træning havde han ingen tacklinger og spurter.

- Jeg bryder mig ikke om at skulle spille med en ny baglinje. Det ville ikke være den bedste situation.

- Hvis vi har brug for det, så skal vi nok finde en god løsning. Vi har gode spillere til at erstatte ham.