• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Ligue 1 Johnny Wojciech Kokborg

Dansk bomber tror på fransk succes

Dansk bomber tror på fransk succes
Illustration

Ronnie Schwartz har tiltro til egne evner efter skiftet til franske Guingamp.

Af Johnny Wojciech Kokborg

Den tidligere Randers-spiller Ronnie Schwartz skiftede tidligere på sommeren til fransk Guingamp, hvor han blev holdkammerater med de to danskere Lars Jacobsen og Jonas Lössl.

Schwartz er så småt i gang med at falde til i de ny omgivelser, og det har hjulpet på processen, at Jacobsen og Lössl har været i samme båd.

- Starten har været fin hernede. Det er selvfølgelig en stor omvæltning, men der er blevet taget godt imod mig hernede. Det er gået lidt op og ned i træningskampene, hvor vi har tabt en og vundet en, men ellers har det været en meget positivt start. Det er klart, at i og med vi er tre danskere, har vi fundet sammen, og det har gjort det lettere, men jeg synes også, vi har været gode til at snakke med de andre holdkammerater, og de har været gode til at snakke lidt engelsk med os. Vi tager også fransk lektioner, så selvom vi selvfølgelig går sammen, forsøger vi også at komme ind på livet af de andre, siger Schwartz til tipsbladet.dk omkring starten i det nye liv som fodboldspiller i Frankrig. 

Schwartz har allerede fået spilletid i Guingamps træningskampe. I dag spiller Guingamp træningskamp mod Brest, hvor Ronnie Schwartz håber på, at man kan ramme formen, for den 2. august står holdet og den danske bomber overfor en massiv opgave. Her skal Guingamp som pokalmestre til Kina for at spille den franske Super Cup mod mestrene fra Paris St. Germain. På kort tid er Ronnie Schwartz gået fra at møde Superligaspillere til at stå overfor David Luiz, Thiago Silva og den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic.

- Det har jo også været en af grundene til at skifte, at man kan komme op imod så store stjerne. Det bliver en stor oplevelse at blive målt med de allerbedste i verden. Niveauet er en del højere, end det jeg har været vant til herhjemme, men det er også derfor, jeg er skiftet for at se, om jeg kan være med. Jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at jeg kan gøre det godt for klubben, og jeg føler også, at jeg har tiltro fra klubben. Der er kommet seks-syv nye spillere til klubben, så vi skal lige spilles sammen. Jeg skal lige falde ind i klubbens spillestil, og de skal lige vænne sig til min spillestil, men det er noget, vi træner på, og det skal nok falde på plads. Det går fremad og ser positivt ud, lyder det fra den tidligere Randers-topscorer. 

Ronnie Schwartz, Jonas Lössl, Lars Jacobsen og resten af Guingamp-mandskabet tager hul på den fransk liga den. 9 august, hvor Saint-Étienne er modstanderen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus