Uforudsigelig Superliga – og tak for det

Bragt i Tipsbladets papirudgave 22. maj
Tillykke til FC Midtjylland. Den er hjemme.

'

Dermed har Superligaen haft fire forskellige mestre i de seneste fire sæsoner. Efter en længere periode med FCK-dominans tog FC Nordsjælland-guld i 2012, året efter vandt københavnerne igen titlen, og i 2014 og 2015 har vi så fået to jyske titler i træk – i øvrigt for første gang i 20 år.

 

Fire år, fire mestre – det er sådan en liga, jeg gerne vil have. ”Dansk fodbold skal have FC København som et stærkt lokomotiv,” har man i mange år sagt, når snakken er gået på københavnernes patent på DM-titlen.

 

Argumentet er, at et stærkt FCK smitter positivt af på resten af klubberne og desuden skaber gode resultater i Europa, så Danmark kravler op ad den europæiske rangliste.

 

International succes er fedt, men jeg har aldrig forstået, hvorfor nogle mener, det er vigtigere end en spændende Superliga. Er det virkelig så vigtigt at slå klubber fra Ukraine og Belgien i Europa Leagues tidlige faser, hvis det sker på baggrund af en hjemlig liga, hvor man allerede inden sæsonen ved, hvem der kommer til at vinde mesterskabet? Lad os være ærlige – det var stort set tilfældet, da Ståle Solbakkens uhyre stærke mandskab dominerede dansk fodbold i tre sæsoner fra 2009 til 2011.

 

Ingen havde spået FC Nordsjælland som dansk mester i 2012, ingen regnede med AaB-guld to år senere – og som dansk fodbold har udviklet sig, er det svært at gætte på, hvad der sker næste sæson. Kan FCM bevare styrken? Kan FCK slå tilbage? Er det måske Brøndbys tur? Eller får vi endnu engang en helt fjerde og uventet mesterskabskandidat? Den slags uforudsigelighed er noget af det, som sport lever af.

 

Mange steder i Danmark er FC Midtjylland en upopulær mester. Fodboldromantikere bryder sig ikke om konceptet; en teenager af en fusionsklub som tilmed er rap i kæften og i mange år markedsførte sig som klassens frække dreng; en klub der ikke er bange for hverken at jagte talenter hos konkurrenterne eller snakke højt og længe om egne fortræffeligheder Jeg regner mig selv som romantiker, og jeg bliver aldrig tilhænger af fusioner, men jeg glæder mig alligevel over FC Midtjyllands succes.

 

At det skulle gå midtjyderne så godt, var bestemt ikke givet på forhånd. Klubben har ad flere omgange været voldsomt presset på økonomien, og de første par år spillede man foran nogle få tusinde mennesker på Ikast Stadion.

 

Søndag var der mere end 11.000 tilskuere, da FC Midtjylland slog FC København og spillede sig millimeter fra mesterskabet. Guldet er et bevis på, at det stadig er muligt at flytte sig i dansk fodbold; at magtstrukturen ikke er hugget i sten. Med flid og nytænkning vil andre klubber kunne gøre FCM kunsten efter, og det bør tjene som inspiration i hele fodbold-Danmark.

 

Så tillykke FC Midtjylland – og tillykke til dansk fodbold.