Casper Nielsen slap med skrækken - flere EfB-folk er kampklar igen
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Casper Nielsen slap med skrækken - flere EfB-folk er kampklar igen

Casper Nielsen undgik et brud på sit ene kindben, og Esbjerg-lejren kan glæde sig over flere klarmeldinger.

Esbjergs Casper Nielsen måtte mandag udgå af kampen mod FC Nordsjælland med en hovedskade, og der har været frygt for, at midtbanespilleren havde pådraget sig et brud på kindbenet. Nu viser det sig, at Nielsen slipper med skrækken. 

EfB meddeler således på sit website, at Nielsen har undgået et brud på kindbenet, og dermed ventes han klar til Esbjergs kamp mod FC Midtjylland på mandag. 

Desuden kan Esbjerg-folket glæde sig over, at folk som Ryan Johnson Laursen, Robin Söder, Mohammed Fellah og Kevin Mensah, der alle har været ude i en rum tid, ventes klar til samme opgør. 

Dermed ser det ud til, at Esbjerg-træner Jonas Dal kan stille et endnu mere slagkraftigt hold i næste spillerunde.