• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Gustav Tornby

Spurs-komet: Managerens tillid afgørende

Spurs-komet: Managerens tillid afgørende
Foto: Polfoto/Joe Giddens

Dele Alli har taget alle med storm, men meget af successen skal tilskrives Mauricio Pochettino.

Af Gustav Tornby

For omtrent halvanden år siden skrev Tottenham kontrakt med den unge Dele Alli, men det var først fra sidste sommer, at han sluttede sig til træningen og hverdagen på Hotspur Way. Siden da har han taget klubben og ligaen med storm, og ingen havde forventet af den nu 20-årige knøs, at han skulle blive en fast del af Spurs-holdet i denne sæson.

 

Men han bed sig hurtigt fast og endte faktisk med flotte ti scoringer i ligaen. Han har i samme periode fået debut for det engelske landshold, så det har været et fantastisk år for den unge englænder.

 

- Det har åbenlyst været rigtig godt for mig, og jeg har allerede lært utrolig meget her. Det ville også være svært ikke at lære noget med alle de dygtige spillere og den manager, vi har.

 

 

- Jeg vidste på forhånd, hvor godt dette hold var. Derfor forventede jeg heller ikke særlig meget spilletid. Men jeg fik heldigvis chancen og tog den. Der bliver jeg også nødt til at takke manageren. Han har hjulpet mig enormt meget og vist mig masser af tillid. Det har gjort alting meget lettere for mig, har Dele Alli fortalt til Spurs TV.

Superliga

Mere Superliga

Fokus