West Ham har budt på Milan-stjerne
Foto: Fernando Vergara/Polfoto
Premier League

West Ham har budt på Milan-stjerne

London-klubben West Ham er på angriberjagt, og der findes næsten ikke den angriber, de ikke er blevet sat i forbindelse med.

Denne gang tyder det på, at rygtet måske har en smule mere over sig end sædvanligt. Det er nemlig det normalt troværdige medie, Sky Sports, der melder at West Ham har afgivet et bud på AC Milans Carlos Bacca. 

Den sydamerikanske angriber kom til Serie A for blot en sæson siden, efter at have vundet Europa League med Sevilla to sæsoner i træk. Skiftet væk fra Spanien blev sikret efter et bud på omkring 215 millioner kroner, men da colombianeren er 30 år gammel, så får de næppe så meget for ham igen. 

Sky Sports melder derfor også, at West Ham kun har budt i omegnen af 150 millioner kroner for Bacca, der har scoret 18 ligatræffere i sin første sæson med Milan. 

Bacca må anses som værende West Hams tredjevalg, da de allerede har fået afvist bud på Callum Wilson og Alexandre Lacazette. Derfor forbliver norske Håvard Nordtveit også foreløbigt klubbens eneste sommertransfer. Michy Batshuayi og Christian Benteke er dog angiveligt fortsat højt på ønskesedlen hos Slaven Bilic.