Hummels om Grigg: Alle på det tyske landshold vil have hans trøje
Foto: Thibault Camus/Polfoto
EM

Hummels om Grigg: Alle på det tyske landshold vil have hans trøje

Will Grigg er en eftertragtet herre på det tyske landshold, da alle spillerne for Die Mannschaft vil have fat i angriberens trøje efter kampen.

Will Grigg's On Fire, your defence is terrified. Sangen, de fleste fodboldtilhængere efterhånden har hørt om den nordirske angriber, og som præger de nordirske fans sangvalg i Frankrig. Mats Hummels blev af Sky Sports spurgt ind til, om han frygtede Will Grigg. Det fik den tyske forsvarsspiller til at svare følgende:

- Jeg elsker sangen, men jeg vil ikke sige, vores forsvar er bange. Jeg har godt hørt om pranken, hvor de nordirske fans ringede til brandvæsnet og sagde, at Will Grigg er on fire. Jeg elsker sangen. Jeg vil gerne have hans trøje efter kampen, men det er der mange på holdet, der vil.

Det er i morgen klokken 18:00, at Nordirland og Tyskland tørner sammen på Parc des Princes i Paris.