Buffon: Alle burde gå efter Donnarumma
Foto: Valerio Pennicino/Getty Images
Serie A

Buffon: Alle burde gå efter Donnarumma

Gianluigi Buffon vil råde alle store klubber til at gå efter Gianluigi Donnarumma, som han kalder et fænomen.

Gianluigi Buffon er stor beundre af sin navnebror, som står i målet hos AC Milan. Dette kommer til udtryk, da Premium Sport spørger den italienske legende, om Juventus bør hente ham til klubben. 

- Om jeg ville anbefale Juventus at hente Donnarumma? Jeg ville anbefalde alle store klubber, som mangler en målmand at hente ham - han er et fænomen, siger Buffon.

Premium Sport overraskede desuden målmanden med, at han var blevet nummer ni på årets Ballon d'Or liste.

- Niende pladsen på Ballon d'Or-listen? Jeg vidste det faktisk ikke, men jeg er glad for at høre det. Som 39-årig at være i top 10 er en ære for mig, men i slutningen er det vinderen, som smiler mest.