Depay fik debut: Jeg er stolt
Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Ligue 1

Depay fik debut: Jeg er stolt

Memphis Depay fik sin første kamp for Lyon efter skiftet fra Manchester United.

Han røg i den grad ud i kulden i Manchester United og fik næsten ingen spilletid under manager José Mourinho.

Siden da fik Memphis Depay gennemtrumfet et skifte til Lyon, hvor han nu har fået sine første minutter på banen.

Efter 79 minutter blev den hollandske kantspiller nemlig skiftet ind mod Marseille i går aftes. En kamp, som Lyon tilmed vandt 3-1 over.

- Stolt over at have fået debut for Lyon! At komme på banen i klubbens trøje føltes så godt, tak for den varme velkomst, skriver Memphis Depay på sin Twitter-profil.

Memphis Depay blev solgt for 15 millioner pund, men det kan efter forskellige omstændigheder ende ud i 21,7 millioner pund.

Lyon ligger på fjerdepladsen med otte point op til PSG på tredjepladsen og yderligere tre point op til topholdet Monaco. Lyon har dog spillet en kamp færre.