Optakt: FC Ingolstadt - FC Bayern München
Bundesliga

Optakt: FC Ingolstadt - FC Bayern München

Begge hold kommer fra Bayern, men her stopper lighederne også. Bayern fører ligaen solidt, mens Ingolstadt er plantet i bunden af tabellen.

Kampfakta:
Spillested: Audi Sport-Park, Ingolstadt
Dommer: Zwayer
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
FC Ingolstadt:
Ligesom så mange andre hold i denne sæson, så måtte Ingolstadt sande, at Hertha BSC hjemme på Olympiastadion i Berlin var for stor en mundfuld. Holdet tabte 1-0, og dermed er Walpurgis drenge igen under nedrykningsstregen før denne runde.

Walpurgis skal dog have stor ros for at have forbedret holdet markant. Før hans tiltræden lignede holdet en sikker nedrykker, men han har fået indarbejdet noget af den DNA, der så ud til at være forsvundet efter Hasenhüttls afsked.

Moritz Hartmann er fortsat skadet, og han bliver et hårdt afsavn for “Die Schanzer”, der til gengæld kan forvente at have Cohen med igen.

FC Bayern München:
For en sjælden gang lykkedes det ikke for “Sydens stjerne” at hente tre point i sidste uge. I stedet måtte de hjemme på Allianz Arena tage til takke med 1-1 mod Schalke efter en kamp, hvor indsatsen lod en del at ønske. Men da Leipzig tabte til Dortmund, øgede sydtyskerne alligevel deres føring i ligaen til fire point trods pointtabet.

I den kommende midtuge venter der Champions League-bold i Bayerns hovedstad. De femdobbelte europæiske mestre skal op i mod Arsenal, og det kan betyde, at Ancelotti muligvis vælger at spare et par profiler.

Xabi Alonso har spillet meget på det seneste, og han kan derfor stå overfor en lille pause, ligesom Müller, der ikke for alvor har fået sit spil til at køre i denne sæson, måske kan se frem til en plads på bænken igen.

Boateng og Ribery er fortsat ikke klar for Bayern.

Karantæner:
Ingolstadt: Ingen
FC Bayern München: Ingen

Bud på startopstillinger:
Ingolstadt: Hansen; Bregerie, M. Matip, Tisserand; Hadergjonaj, Suttner; Roger, Morales; Groß, Leckie; Lezcano
FC Bayern München: Neuer; Lahm, Martinez, Hummels, Alaba; Kimmich, Vidal: Costa, Thiago, Robben; Lewandowski

Vidste du at…:
Leipzig og Ingolstadt er de to eneste hold i den aktuelle Bundesliga-tabel, som Thomas Müller ikke har scoret imod?

Dom:
Bayern ser stærke ud, og bør kunne klare Ingolstadt. 3-0 til udeholdet.

bulibold.dk er Danmarks største side om tysk fodbold. Vi leverer analyser, portrætter, historiske tilbageblik og meget mere