Video : Tipsbladet
Superliga

Cornelius: Atalanta ved, hvad de får

FCK-angriberen har undersøgt Serie A-klubben grundigt, ligesom han ved, at han selv er blev gransket.

Når Andreas Cornelius træder ind på Stadio Atleti Azzurri d'Italia i Italien efter sommerferien, så ved klubbens manager, Gian Piero Gasperini, hvad han kan forvente af danskeren. Cornelius er nemlig blevet scoutet over en lang periode af den italienske klub.

- De har gjort deres forarbejde, og alle i klubben var enige om, at jeg var deres førsteprioritet. Det er også derfor, at de var klar til at lave en handel så tidligt, siger han ifølge Ritzau.

Atalanta spiller som udgangspunkt med to angribere, og derfor kan dankerens rolle som enlig angriber være svær at tilpasse. Men Andreas Cornelius ved, at klubben kender til hans spillestil.

- De har spillet med to angribere i hele sæsonen. Den ene har været en lidt mindre type - Alejandro Gomez - som er lidt mere bevægelig, og den anden, som er lidt større, er også ret bevægelig. Så det har måske ikke været en helt typisk rollefordeling med to playmaker-typer. Men jeg skal bare gå ned og spille mit eget spil, for de ved præcist, hvad de får.