• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Gustav Tornby

Video: Sådan fejrede Chelsea-spillerne mesterskabet

Fredag aften blev Chelsea mestre, og det blev fejret i stor stil. Se videoen fra umiddelbart efter slutfløjtet her.

Af Gustav Tornby

Chelsea FC er engelske mestre efter en 1-0 sejr over West Brom på udebane. Det holdt ellers hårdt for London-klubben, som havde svært ved at bryde West Broms forsvar op.

Omvendt gik det stærkt den anden vej, når hjemmeholdet kørte kontra, og Salomon Rondon kunne bruge sin fysik.

Med et kvarter tilbage af kampen satsede Antonio Conte dog mere offensivt og satte Michy Batshuayi på banen. Han skulle ikke engang bruge 10 minutter på banen, før han bragte sig på tavlen.

1-0 sejren cementerer altså Chelseas dominans i denne sæson, hvor de nu er matematisk sikre på det engelske mesterskab. Det startede ellers ikke kønt for Chelsea i denne sæson, men efter Antonio Conte gik over til at spille med tre forsvarsspillere vendte det, og siden har de næsten ikke set sig tilbage.

Mod slutningen af kampen blev kampen dog stoppet i nogle minutter, da Chelsea fans på andre tribuner end deres egen, skabte ballade.

Øverst i denne artikel kan du se Chelsea-spillerne fejre mesterskabet. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus