Video : Tipsbladet
Generelle

Celtic vinder den skotske FA Cup

Erik Sviatchenko var med i truppen, da Celtic og Aberdeen tørnede sammen i den skotske FA Cup finale.

Celtic gik ind til lørdagens FA Cup-finale mod Aberdeen uden at have tabt en kamp i Skotland i hele sæsonen. Men det lod Aberdeen sig ikke skræmme af.

Det var nemlig Aberdeen, der sad på spillet i første halvleg i den skotske FA Cup-finale.

Efter 9 minutter bragte Jonathan Hayes Aberdeen foran. Men kun to minutter senere udlignede Stuart Armstrong for Celtic.

I anden halvleg tog Celtic over og styrede spillet. Men bolden ville ikke ikke ind i målet. 

Først dybt inde i dommerens overtid bankede Armstrong den afgørende scoring i kassen. Fra en skarp vinkel fik han bolden ind bag Joe Lewis i Aberdeen-målet.

Kampen sluttede 2-1 og Celtic kan derved tilføje endnu en pokal til trofæskabet. 

Erik Sviatchenko kom på banen for Celtic i overtiden af anden halvleg.