Video : Tipsbladet
Premier League

- Arsenal har brug for Lacazette og Giroud

Ifølge Remi Garde bør Arsenal holde fast i Olivier Giroud, selvom man er erhvervet sig Alexandre Lacazette.

Det synes at stå klart, at Olivier Giroud skulle forlade Arsenal, hvis der kom en ny angriber ind i dette transfervindue.

I går der netop offentliggjort en sådan, da den engelske klub efter flere års bejleri kunne annoncere tilgangen af Alexandre Lacazette fra Lyon.

Ifølge Lacazettes tidligere manager, Remi Garde, skal Arsenal dog ikke lade Olivier Giroud sige farvel og tak.

- Olivier og Alexandre er to forskellige spillere, som Arsene (Wenger, red.) har brug for. Sæsonen er lang, og målene er høj for en klub som Arsenal. At have de to spillere til rådighed er ikke for meget, og det er muligt at have dem begge på banen samtidig, siger Garde til France Football.

Garde mener, at Arsenal kan gøre, ligesom han gjorde med Lyon i sin tid, hvor Lacazette og Bafe Gomis begge spillede samtidig.

- Det er noget, Arsene kan gøre med de her to spillere. Alex er en spiller, som er intelligent nok til at tilpasse sig det, og det er Olivier Giroud også, afslutter Garde.

Olivier Giroud bliver på rygtebasis sendt til Everton og West Ham.